HØRING: TILLÆG TIL LOKALPLAN ”Provstevej ”
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;
|
Problemstilling
Sagen om det igangsatte byggeri på Provstevej har været drøftet på de sidste to lokaludvalgsmøder.
Som oplyst på lokaludvalgsmødet den 26. november 2015 besluttede et flertal i Teknik- og Miljøudvalget på møde den 23. november 2015, at der skulle ske en retlig lovliggørelse af det allerede igangsatte byggeri på Provstevej 5.
Referatet fra mødet i Teknik- og Miljøudvalget er vedlagt indkaldelsen som bilag. Her kan du læse mere om forskellen på en retlig lovliggørelse eller en fysisk lovliggørelse og baggrunden for forvaltningens indstilling.
For at foretage en retlig lovliggørelse skal der udarbejdes en ny lokalplan eller et tillæg til en gældende lokalplan, således at de forhold der allerede er givet tilladelse til i byggetilladelsen bliver lovlige.
Derfor er ”Forslag til tillæg til lokalplan nr. 261 Provstevej” nu sendt i høring frem til den 25. januar 2016.
Der er planlagt et borgermøde på Biblioteket tirsdag den 12. januar kl. 19 til 21.
Bymiljøudvalget:
Bymiljøudvalget har drøftet sagen på mødet den 10. december 2015.
Bymiljøudvalgets vurdering er, at det bliver yderst vanskeligt, at få ændret i det udsendte forslag til lokalplanstillæg da forslaget bygger oven på den byggetilladelse, der allerede er givet til byggeriet. På den baggrund fandt Bymiljøudvalget ikke, at der var grundlag for at iværksætte yderligere borgerinddragelse end det Borgermøde forvaltningen har planlagt den 12. januar.
Bymiljøudvalget foreslår i stedet for, at Bispebjerg Lokaludvalg med udgangspunkt i denne sag afholder et debatmøde, hvor der sætte fokus på de generelle problemstillinger som denne sag rejser – blandt andet; hvilke krav kan der stilles til ungdomsboliger, den udbredte brug af dispensationer i lokalplanssager med videre.
Løsning
Lokaludvalget drøfter forslaget til lokalplanstillæg.
Lokaludvalget tager stilling til, om der skal iværksættes yderligere borgerinddragelse ud over det planlagte borgermøde den 12. januar 2016.
Bilag/Økonomi
Referat fra møde i Teknik- og Miljøudvalget den 23. november 2015
Forslag til lokalplanstillæg Provstevej
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Beslutning
Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 17. december 2015: Ad 1 og 2: Forslaget til tillæg til lokalplan "Provstevej" blev drøftet. Der iværksættes ikke yderligere borgerinddragelse ud over det allerede planlagte bor-germøde tirsdag den 12. januar 2016. Ad 3: Bymiljøudvalget fik mandat til at udarbejde forslag til høringssvar. Ad 4: Indstillingen blev godkendt. I løbet af foråret vil der blive arrangeret et debatmø-de med på bl.a. begrebet "ungdomsboliger", bruges af dispensationer ved lokalplanssa-ger med videre. |