Mødedato: 17.01.2008, kl. 19:00

Puljeansøgninger

Puljeansøgninger

Bispebjerg Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 17. januar 2008

 

 

Åbne punkter

 

5.      Puljeansøgninger

BIS   4/2008

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Bymiljøudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående indstilling fra udvalget (indstillingen eftersendes).

2. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Socialudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående indstilling fra udvalget (1 indstilling eftersendes).

 

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning på mødet den 17. januar 2008:

Bispebjerg Lokaludvalg besluttede at bevilge støtte til

1.1.:  Bispebjerg Miljøcenter med 30.000 kr..

2.1.:  Projekt Gjæstebud med 10.000 kr.

2.2.:  Projekt Familieforum med en underskudsgaranti på 176.000 kr.

M.h.t til projekt 2.2. - "Familieforum" - blev det bemærket, at grunden til at bevillingen blev givet som en "underskudsgaranti" var, at udvalget ikke fandt, at projektet umiddelbart og åbenlyst kan betragtes som et projekt som skal støttes med puljemidler. Samtidig tilkendegave lokaludvalget, at det var et vigtigt projekt og der var et åbenlyst behov for et sådan projekt i bydelen. Bevillingen er således givet for at sikre, at projektet akn fortsætte i 2008  - og med det mål, at projektet overgår til anden (kommunal) finansiering fra 2009.

Hvis projektet opnår støtte fra anden siden i 2008 - vil en sådan støtte blive modregnet i tilskuddet fra lokaludvalget - derfor er bevillingen er givet som en "underskudsgaranti".

.

 

Ad 1 - Bymiljøudvalget

Bymiljøudvalget vil på det planlagte møde den 15. januar behandle 1 ansøgning fra Bispebjerg Miljøcenter på 30.000 kr. Indstillingen fra udvalget eftersendes

1.1. Bispebjerg Miljøcenter.

Bispebjerg Miljøcenter og Agendaforeningen Nordvest har søgt Bispebjerg Lokaludvalg om 30.000 kr. til ekskursioner for Bispebjergs borgere. Ekskursionerne skal på en underholdende og social måde aktivere borgerne til at interessere sig mere for natur og miljø. Ekskursionerne skal give konkret viden om en række natur- og miljøområder ved at borgerne konkret kan se og høre om de forskellige områder. På hver enkelt tur vil der være forskellige rundvisere, der fortsætter om de ting vi ser. Ekskursionerne holdes med to måneders mellemrum fra marts til oktober 2008.

Indstilling:

Indstillingen eftersendes.

Ad 2: Socialudvalget:

Socialudvalget har på sit møde den 9. januar behandlet 2 ansøgninger.

2.1.: "Projekt Gæstebud" - Kapernaumkirke  

Projekt Gjæstebud har søgt Bispebjerg Lokaludvalg om 10.000 kr. til gratis mad til hjemløse. I det hjemløsehuset på Falkevej har lukket i weekenden vil Projekt Gjæstebud gerne tilbyde hjemløse et gratis måltid varm mad hver søndag i Kapernaumkirke på Frederikssndsvej. Det er frivillige, der køber ind, laver mad samt serverer og rydder op. Der kommer mellem 50-70 hjemløse til spisning. Medfinansiering 35.000 kr. fra Velfærdsministeriet og 20.000 kr. fra Københavns Kommune. Se i øvrige mere på: www.gjaestebud.dk

Indstilling:

Socialudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at projektet støttes med det fulde beløb på 10.000 kr. Udvalget finder at projektet falder indenfor rammerne for bydelspuljen, med hensyn til at styrke netværk og dialog i bydelen. Et arrangement/projekt der er med til at samle en gruppe af bydelens borgere – som i forvejen ikke har de bedste livsvilkår.

2.2.: "Familieforum" – sundhedsplejerskerne Bispebjerg.

Sundhedsplejerskerne søger om 176.000 kr. til gennemførelse af projektet: "Familieforum"

Da der er tale om en ansøgning på over 50.000 kr. er selve ansøgningen vedlagt indkaldelsen – med hensyn til beskrivelse af projektet henvises til dette bilag.

Indstilling:

Indstillingen eftersendes.

 

ØKONOMI

På baggrund af de eftersendte indstillinger omdeles en oversigt over puljeøkonomien på mødet

 

BILAG

Ansøgning til projekt "Familieforum" er vedlagt indkaldelsen.

 

 



 

Til top