Mødedato: 16.12.2021, kl. 19:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Bydelsavisen 2022

Det indstilles:

1. at Lokaludvalget drøfter forslag om at udgive bydelsavisen i januar-marts

2. at Lokaludvalget afsætter 200.000 kr. til 3 bydelsaviser i 2022

Baggrund

Inden det kommende lokaludvalg konstitueres i marts 2022 kan der nå at udkomme 3 omgange af bydelsavisen i januar, februar og marts til et budget på ca. 200.000 kr.

Bydelsavisen distribueres i dag af Jysk-Fynske Medier, der også omdeler lokalaviserne. Bydelsavisen udkommer på ca. 8 sider som et indstik til lokalaviserne på Nørrebro-Nordvest og Østerbro for at dække hele bydelen så vidt muligt. For at nå ud til hele bydelen deltager  Lundehusspejderne i uddeling af avisen på udvalgte steder mod et honorar på 24.000 kr. årligt.

Der blev udgivet, trykt og distribueret 8 bydelsaviser i 2021 til et samlet beløb på 525.000 kr. Hertil er også andre udgifter forbundet med informationsindsats - såsom bispebjerg.dk og facebookannoncering.

I marts 2022 skal det nye lokaludvalg tage stilling til, om bydelsavisen skal udkomme resten af året. Her vil det være oplagt at overveje, om bydelsavisen kan blive distribueret gennem postudsendelse og dermed nå bedre ud, end den gør i dag, hvor distributionen ikke er optimal. Det er imidlertid en del dyrere og derfor vil bydelsavisen så kun udkomme 4 gange om året i en større udgave. En overvejelse man må have er, at bydelsavisen mister lidt af sin aktualitet men til gengæld vil den komme bredere ud. 

 

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter forslag om at udgive bydelsavisen i 2022.

2. Lokaludvalget drøfter og beslutter at afsætte 200.000 kr. til bydelsavisen i januar, februar, marts 2022 med midler fra bydelspuljen til "fri søgning" jf. note 1 i budget 2022.

 

 

Beslutning

1. Lokaludvalget drøftede forslaget om at udgive bydelsavisen i januar-marts og vil i marts eller april måned drøfte, hvad der skal ske med bydelsavisens udgivelse resten af året.

2. Lokaludvalget besluttede at afsætte 200.000 kr. til bydelsavisen i januar, februar, marts 2022 som en informationsindsats henover valgperioden. Midlerne taget fra bydelspuljen til "fri søgning" jf. note 1 i budget 2022. 

Til top