Høring: Tillæg til lokalplan Drejervej
Det indstilles,
1. at lokaludvalget drøfter udkast til høringssvar.
2. at lokaludvalget giver koordinationsudvalget bemyndigelse til at udfærdige det endelige høringssvar.
Baggrund
Lokalplanen skal gøre det muligt at udvikle en tidligere erhvervsejendom på Drejervej 4/Rebslagervej 7 til familieboliger og serviceerhverv.
Området omkring Drejervej/Rebslagervej har tidligere rummet en række fortrinsvis mindre virksomheder, så som håndværk, værksteder, engroshandel m.v. samt enkelte boliger. Området har et selvgroet præg, bebyggelsen er opført over en årrække og er af meget blandet kvalitet. Ejeren af ejendommen Drejervej 4/Rebslagervej 7 ønsker at udvikle og fortætte området med nybyggeri af familieboliger og serviceerhverv i form af hotel.
Byggeriet opføres eller fremtræder som tre fritliggende bygninger langs Rebslagervej og Drejervej, samt mod skel til naboejendomme og opføres på mellem fire og syv etager. Der skabes nye, grønne byrum med træer, beplantning og mulighed for rekreation og ophold i tilknytning til de nye bebyggelser. Adgang til nybyggerierne sker via nye overkørsel fra Rebslagervej. Byggeønskerne, herunder den ændrede anvendelse, kan ikke realiseres indenfor bestemmelserne i lokalplan 603, Drejervej og forudsætter udarbejdelse af et tillæg, som åbner mulighed for opførelse af boliger, ligesom bebyggelsens placering er ændret. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2019.
Der er høringsfrist d. 6. januar.
Bilag
Høringsmaterialet kan hentes her:
https://dokument.plandata.dk/20_10908241_1636619778525.pdf
Borgerinddragelse
Lokaludvalget har afholdt borgermøde om lokalplanstillægget d. 13. december via TEAMS.
Før sommerferien var samme projekt i indledende høring. I høringssvaret betonede Lokaludvalget, at det er vigtigt at fastholde erhverv i området, og særligt på denne matrikel, da vi ved, at de to andre matrikler på samme vej, der er under omdannelse, også bliver forvandlet til boliger.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter forslaget til høringssvar.
2. Lokaludvalget giver koordinationsudvalget bemyndigelse til at udfærdige det endelige høringssvar.
Beslutning
1. Lokaludvalget drøftede høringssvaret.
2. Koordinationsudvalget fik bemyndigelse til at udfærdige det endelige høringssvar.