Mødedato: 16.03.2016, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Bydelsplanen 2017 – aftenmøde

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget beslutter at afholde et aftenmøde onsdag den 27. april fra kl. 17.00 til senest 22.00 udelukkende med henblik på at drøfte det kommende arbejde med bydelsplanen.

Problemstilling

Lokaludvalget skal i gang med at udarbejde en ny Bydelsplan – planen skal være færdig i foråret 2017.

  • Hvad er formålet med Bydelsplanen – forventningsafstemning?

  • Hvad er det for en proces lokaludvalget ønsker?

  • Hvilke emner er vigtige at få med i bydelsplanen?

  • Hvilken form for borgerdialog skal der igangsættes? Hvad er der resurser til?

  • Skal der bygges videre på forslag fra de gamle bydelsplaner…?

  • Hvordan skal bydelsplanen spille sammen med de områdeløft – eventuelt også f.eks. Helhedsplanen for Ryaprken.

    Der er således en række emner i relation til arbejdet med bydelsplanen som skal drøftes i lokaludvalget.

    Koordinationsudvalget foreslår derfor, at der sættes tid til et aftensmøde med mad udelukkende med henblik på, at drøfte det kommende arbejde med bydelsplanen.

Løsning

Lokaludvalget drøfter forslaget om afholdelse af et aftenmøde.

Formandskabet får mandat til, i samarbejde med sekretariatet at udarbejde det endelige program for mødet.

 

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

 

 

 

Til top