Puljeansøgninger
Puljeansøgninger
Bispebjerg Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 15. maj 2008
3. Puljeansøgninger
BIS 71/2008
J.nr. BIS 71/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller, 1. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Kulturudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående indstilling fra udvalget. 2. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra Socialudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående indstilling fra udvalget (eftersendes). Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning på mødet den 15. maj 2008: Bispebjerg Lokaludvalg besluttede at bevilge støtte til 1.2.: Podwalk – en byvandring i Nordvest – med 14.000 kr.. 2.1.: Multikulturel Sportskarate til indretning af sal – køb af gulvmåtter: 330.000 kr. 2.2.: KATSJ – til julefest Underhuset – 5.000 kr. 2.3.: Sjov motion for mænd +40 – med 5.150 kr. 2.4.: Elevfest – udskolingsfest for "Den ny Skole" – med 15.000 kr. Bispebjerg Lokaludvalg besluttede ikke at give støtte til: 1.1.: Gadefest på Provstevej Ansøgning 1.3. "Tolkning af Bertolt Brecht" - behandling af ansøgningen udsættes. |
PROBLEMSTILLING
1: Kulturudvalget
Kulturudvalget har på sit møde den 28. april 2008 behandlet 3 ansøgninger. Udvalget indstiller at der gives støtte til 1 ansøgning med i alt 14.000 kr.
1.1. Gadefest på
Prvstevej – ansøgning vedlagt som bilag 1.
Sammenslutningen "Tinget" har ansøgt om et beløb på 10.000 kr. til afholdelse af gadefest.
Indstilling
Udvalget indstiller, at ansøgningen beklageligvis ikke kan imødekommes, da den er modtaget i sekretariatet en uge efter deadline, og de tilråde værende midler i festivalpuljen er opbrugt. Ansøgningen blev modtaget 8. april, og da deadline til festivalpuljen var 1. april, og den samlede pulje på kr. 200.000,- blev fordelt mellem de rettidigt indkomne ansøgninger på udvalgsmødet 7. april og endeligt godkendt på Lokaludvalgsmødet 10. april, kan ansøgningen desværre ikke imødekommes.
1.2. Podwalk – en
byvandring i Nordvest – ansøgning vedlagt som bilag 2
Podwalk – ansøgning til digital byvandring - ansøgt om et beløb på 14.000 kr.
Indstilling:
Udvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb, kr. 14.000,- til dækning af indspilning og mixning af lydspor samt honorar til skuespiller for indtaling. Udvalget er af den opfattelse, at projektet opfylder de krav, vore retningslinjer opstiller, herunder profilering af bydelen. Nettet er en god mulighed for såvel borgere i bydelen som andre Københavnere til øget kendskab til Bispebjerg bydel. Vi mener, det er væsentligt at den skal kunne downloades på såvel Kulturhusets samt Lokaludvalgets hjemmeside, og det skal undersøges, om der kan sættes link på København Kommunes hjemmeside. Projektet omfatter kun en lille del af bydelen, så udvalget vil følge evalueringen nøje for at se, om der er basis for at skabe nye podwalks i andre dele af bydelen.
1.3. Tolkning af Bertolt Brecht's digte i sang – musik – og billeder – bilag 3.
Kultur 2400 ansøger om 12.716,25 kr. til Bertolt Brecht arrangementer i forbiindelse med udstilling i Kulturhuset.
Indstilling:
Selve udstillingen af
Udvalget er positivt indstillet overfor ansøgningen, men ønsker præciseret på hvilken måde, man vil fortolke Brecht's forfatterskab og betydning for nutidens verdensdramatik. Endvidere ønskes præciseret i ny ansøgning, hvorledes man vil sætte fokus på de associationer, oplevelsen vil give til vor tids holdning til – og behandling af flygtninge. På denne baggrund indstiller udvalget, at der fremsendes ny ansøgning til behandling på Kulturudvalgets møde 26. maj med efterfølgende endelig stillingtagen på Lokaludvalgsmødet 12. juni.
Ad 2:
Socialudvalget:
Ad 2:
Socialudvalget:
Socialudvalget har på sit møde den 8. maj 2008 behandlet 4 ansøgninger. Sekretariatet har endnu ikke modtaget udvalgets indstillinger. Indstillingerne eftersendes.
2.1. Multikulturel
Sportskarate – ansøgning vedlagt som bilag 4
Sportskarate ansøger om 2.856.032,00 kr. til indretning af
klublokaler på Ørnevej 33.
Indstilling:
Socialudvalget har endnu ikke taget endelig stilling til ansøgningen. Udvalget har en række spørgsmål som ønskes nærmere belyst. Nærmere orientering følger på mødet og på det grundlag må lokaludvalget eventuel tage stilling til det videre forløb.
2.2. KATSJ fester – ansøgning vedlagt som bilag 5
Foreningen KATSJ (Drejervej) ansøger om 10.000 kr. ti afholdelse af sommer- og julefest for kvarterets børn, venner og forældre.
Indstilling:
Socialudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med 5.000 kr. til afholdelse af sommerfest.
Det fremgå r af ansøgningen, at der er tale om en åben fest for børn og deres familier i kvarteret omkring Drejervej. Det samlede budget for sommerfesten er på 23.000 kr. Udvalget finder at ansøgningen falder inden for retningslinjerne med hensyn til blandt andet at skabe dialog og netværk mellem bydelens borgere på tværs af alder, etnisk baggrund og andre skel. Med hensyn til ansøgningen om hjælp til afholdelse af julefest – henvises foreningen til at fremsende en fornyet ansøgning efter sommerferien.
2.3. Sjov motion for mænd 40+ - ansøgning vedlagt
som bilag 6.
Sjov motion for mænd 40+ søger om 5.150,00 kr. til styrkelse af det sociale samvær.
Indstilling:
Socialudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb på 5.150 kr.
Udvalget finder at ansøgningen falder inden for retningslinjerne med hensyn til blandt andet at skabe dialog og/eller netværk mellem bydelens borgere. Projektet er med til at skabe nye netværk indenfor en bred gruppe af bydelens borgere (alle mænd over 40 år). Projektet er åbent for alle mænd over 40 år – og henvender sig netop til mænd der ellers ikke dyrker motion.
2.4. Elevfest –
udskolingsfest for "Den ny skole" – ansøgning vedlagt som bilag 6.
Elevrådene / skolebestyrelse / ansatte ved de 2 gamle skoler (Bispebjerg og Grundtvigsskolen) søger om 15.000 kr. til afholdelse af fusionsfest.
Indstilling:
Socialudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med en underskudsgaranti på 15.000 kr.
De 2 skoler (elever/forældre) har det sidste år været igennem en turbulent tid, præget af usikkerhed. Udvalget finder det afgørende at sammenlægningen af skolerne får den bedst mulige start. Udvalget vil derfor gerne understøtte god integration mellem de to skoler og vil gerne støtte op om arrangementet med en underskudsgaranti på 15.000 kr..
ØKONOMI
Nedenstående tabel viser budget, disponibelt beløb, ansøgt
beløb og restbeløb, hvis de indstillede ansøgninger fra mødet i Bispebjerg
Lokaludvalg 15. maj imødekommes.
Bydelspuljen 2008 |
Budget 2008 |
Disponibelt beløb Pr. 15/05 2008 |
Ansøgt beløb Maj |
Resterende beløb |
Kulturpuljen |
Kr. 550.000 |
Kr. 281.900 |
Kr. 14.000 |
Kr. 267.900 |
Bymiljøpuljen |
Kr. 600.000 |
Kr. 570.000 |
Kr. 0 |
Kr. 570.000 |
Socialpuljen |
Kr. 600.000 |
Kr. 275.000 |
Kr. 25.150 *) |
Kr. 249.850 |
Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Bispebjerg Lokaludvalgs puljemidler.
*) Ansøgningen fra Multikulturel Sportskarate er IKKE indregnet i beløbet.