Trafiksanering på Frederiksborgvej / Emdrupvej
Trafiksanering på Frederiksborgvej / Emdrupvej
Bispebjerg Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2009
8. Trafiksanering på Frederiksborgvej / Emdrupvej
BIS 7/2009
UNDEROVERSKRIFT
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller, 1 at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 15.000 kr. til udvikling af et trafiksanerings projekt i området ved Frederiksborgvej / Emdrupvej, jf. nedenstående beskrivelse. (Pengene tages fra puljemidlerne), |
PROBLEMSTILLING
I den nordlige del af Bispebjerg Lokaludvalgs område findes der nogle særdeles hårdt belastede og farlige gennemkørselsveje – nemlig Frederiksborgvej og Emdrupvej. Specielt Frederiksborgvej på strækningen fra Søborg Hovedgade til Grundtvigskirken og Emdrupvej på strækningen fra Emdrup Torv til Tuborgvej, er problematiske.
Der køres med alt for høj hastighed, der er bustrafik og der er næsten ubrudte rækker af parkerede biler i begge sider (dette sidste specielt på Emdrupvej). Gennem årene er der sket mange trafikulykker også med personskader (trafikdræbte).
Der er på vejstrækningerne skole og flere daginstitutioner og plejehjem.
Det har for beboerne i området gennem årene været et udtalt ønske at der sker en eller anden form for trafiksanering der "stresser trafikken ned" til et mindre farligt niveau.
I erkendelse af at der ikke er andre foreninger eller lignende i området der kunne gøre noget for at få en løsning, har Emdrup Grundejerforening igennem årene forsøgt gennem Københavns Politi og Københavns Kommune at få tilvejebragt en løsning – dette skønt langt de fleste berørte beboere ikke er medlemmer af foreningen. Emdrup Grundejerforenings henvendelse har mødt en vis forståelse men der har ikke været tale om at konkrete tiltag er iværksat.
Problemerne har været drøftet i Bymiljøudvalget og der er her enighed om at en forudsætning for at noget kan blive igangsat er at Københavns Politi og Københavns Kommune af det mere magtfulde Lokaludvalg, modtager en anmodning om etablering af en eller anden form for trafiksanering af de nævnte vejstrækninger bliver gennemført. Der er også enighed om at mulighederne for at der sker noget, vil blive væsentligt bedre hvis der over for myndighederne konkretiseres hvori problemerne består og hvor der peges på forskellige løsningsmuligheder.
Bymiljøudvalget vil til dette forberedende arbejde gerne benytte 15.000 kr. der er Bispebjerg Lokaludvalgs del af en samlet udgift på i alt 30.000 kr. som skal anvendes til en analyse og et forslag som udarbejdes af arkitekt Peter Holst. De andre 15.000 kr. har Emdrup Grundejerforening givet tilsagn om at betale. Det er tanken at Bymiljøudvalget i samarbejde med Peter Holst vil udarbejde henvendelsen til Københavns Politi og Københavns Kommune men således at det er Lokaludvalget der står bag ved henvendelsen.
I første omgang er der altså tale om at Lokaludvalget giver tilslutning til at Bymiljøudvalget anvender 15.000 kr. til dette formål.
Bestyrelsen for Emdrup Grundejerforening har afholdt møde med Peter Holst og har modtaget den vedlagte skitse til arbejdes udførelse – der er tale om et timeforbrug på ca. 50 timer.
Det er ikke tanken at Bispebjerg Lokaludvalg skal stå for en nærmere projektering af hvilken løsning der kan komme på tale. Det er en opgave for Københavns Kommune.
Som det fremgår af det anførte er der ikke tale om en puljeansøgning men om et projekt i Lokaludvalgets eget regi.
ØKONOMI
Der
afsættes 15.000 kr. til udvikling af projektet. Pengene tages fra
puljemidlerne.