Mødedato: 15.01.2009, kl. 19:00

Høring: Metropol for Mennesker

Høring: Metropol for Mennesker

Bispebjerg Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2009

 

 

5.      Høring: Metropol for Mennesker

BIS   4/2009

UNDEROVERSKRIFT

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller

1.      at lokaludvalget drøfter og godkender høringssvar vedrørende Metropol for Mennesker

 

PROBLEMSTILLING

Bispebjerg Lokaludvalg har modtaget høringsmateriale fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende Metropol for Alle. Høringsfristen er den 1. februar 2009.

Visionen i udspillet Metropol for Mennesker er, at et mere mangfoldigt byliv skal gøre København til en bedre by at bo i. Byliv forstås som alt det, der foregår, når mennesker mødes og opholder sig i byens rum. Byliv findes på pladser, i gader og parker, på legepladser eller på en cykeltur i byen. Oplægget indeholder 3 overordnede mål:

1)     Mere byliv for alle

I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet.

2)     Flere går mere

I 2015 er forgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag.

3)     Flere bliver længere

I 2015 opholder københavnernesig 20 % mere i byens rum end i dag..

Teknik- og Miljøudvalget vil gerne have generelle kommentarer, gode ideer, viden og inspiration, der kan medvirke til at opfylde målene. Teknik- og Miljøudvalget har i den forbindelse stillet følgende spørgsmål til inspiration:

Hvad mangler der for at København kan få et mangfoldigt byliv?

Hvad skal der til for at borgerne går mere?

Hvor mangler der gode fodgængerforbindelser i byen?

Hvilke plads er eller byrum trænger til forbedringer?

Hvad forventer vi af Teknik- og Miljøforvaltningen i den forbindelse? Og hvad kan vi bidrage med?

Høringsmaterialet er sendt til arbejdsgruppen for kultur og arbejdsgruppen for bydelsplanlægning. Formanden har udarbejdet udkast til høringssvar.

LØSNING

Lokaludvalget drøfter og godkender høringssvar vedrørende Metropol for Mennesker.

VIDERE PROCES

Sekretariatet indarbejder lokaludvalgets kommentarer i høringssvaret og sender det til Teknik- og Miljøforvaltningen.

BILAG

Bilag 1: Høringsmateriale vedrørende Metropol for Mennesker

Bilag 2: Eftersendes. Udkast til Bispebjerg Lokaludvalgs høringssvar vedrørende Metropol for Mennesker  



 

Til top