Mødedato: 13.11.2008, kl. 19:00

Evaluering: Graffiti plads ved Nørrebro Station

Evaluering: Graffiti plads ved Nørrebro Station

Bispebjerg Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 13. november 2008

 

 

9.      Evaluering: Graffiti plads ved Nørrebro Station

BIS 149/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1        at Bispebjerg Lokaludvalg diskuterer om der er bemærkninger til forsøget med graffiti på Alexander Plads (Skodagrunden) – dette med henblik at forlænge forsøget.

 

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning den 13. november 2008:

Lokaludvalget har ingen bemærkninger til at forsøget fortsætter og kan konstatere, at projektet har forløbet ganske ukompliceret, at billederne/kunstværkerne på de opsatte plader stille og roligt har ændret sig i løbet af året. Projektet har givet – en ellers tom og mørk plads – liv, lys og farve. Det skal tilføjes, at lokaludvalget efter projektets start i 2007 ikke har modtaget klager eller andet i relation til forsøget. 

Det blev dog bemærket, at det efter lokaludvalgets opfattelse fortsat skal være muligt for de nærmeste grundejere til "Skodagrunden", at få fjernet "tags" ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

PROLEMSTILLING

Den 24. maj 2007 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at etablere et lovligt forsøg med billedkunst på Skodagrunden/Alexander Plads. På møde i Bispebjerg Lokaludvalg den 11. juni 2007 var der et flertal der bakkede op om forsøget.

Forsøget blev igangsat den 1. oktober 2007 løber foreløbig til den 31. december 2008. Forsøget består i, at der er opsat "lærreder" i form af opsatte plancher monteret på trådhegnet. Et hegn der er placeret tilbagetrukket fra vej og fortovet.

Stedet har således haft funktion som et åbent gadegalleri, hvor en bred målgruppe har haft mulighed for at udøve forskellige former for midlertidig billedkunst. Herudover er grunden omdannet til et åbent og et mere grønt rekreativt område. Der er etableret græsplæne, grusstier, borde og bænke, grillplads med flisebelægning, forskellige slags skraldespande til korrekt affaldshåndtering, trådhegn til opsætning af plancher til udsmykning, belysning på plancher, samt sikret renholdelse af. Der er opsat skiltning som fortæller om forsøget og informerer brugerne om korrekt affaldshåndtering. 

Der har været foretaget en fotodokumentation af såkaldt hærværksgraffiti i nærområder samt foretager en egentlig optælling af hærværksgraffiti, både før og under forsøgsperioden.

VIDERE PROCES

Bispebjerg Lokaludvalg diskuterer om der er bemærkninger til forsøget – herefter skal der tages stilling til en eventuel fortsættelse af forsøget i 2009.

BILAG

Nærmere information fra forvaltningen – med redegørelse for fotodokumentation, beboerhenvendelser – eftersendes/omdeles på mødet.

 

 

 



 

Til top