Mødedato: 13.11.2008, kl. 19:00

Høring: Servicebus

Høring: Servicebus

Bispebjerg Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 13. november 2008

 

 

6.      Høring: Servicebus

BIS 138/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1        at Lokaludvalget godkender Bymiljøudvalgets udkast til høringssvar vedrørende etablering af servicebusrute i Bispebjerg

 

PROBLEMSTILLING

Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen – har sendt forslaget til servicebusrute i høring i Bispebjerg Lokaludvalg.

Planlægningen af ruten begyndte i august 2008 – og er foregået i samarbejde mellem Københavns Kommune ved Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, Movia samt en følgegruppe med 2 repræsentanter fra Bispebjerg Lokaludvalg og 1 repræsentanter fra Bispebjerg Ældreråd.

Gruppen har udarbejdet et forslag til rute, der har været præsenteret på Borgermøde den 8. oktober 2008 i Kulturhuset. Et borgermøde arrangeret af Bispebjerg Lokaludvalg. Ruten forventes sat i drift i marts 2009. 

LØSNING

Bymiljøudvalget har på sit møde tirsdag den 28. oktober 2008 drøftet forslaget til ruteføring for service bussen. Udvalget kan konstatere, at der i det endelig forslag til ruteføring er taget hensyn til de ønsker der er fremført fra lokaludvalget. På denne baggrund indstiller Bymiljøudvalget, at Bispebjerg Lokaludvalg meddeler forvaltningen at vi ingen bemærkninger har til forslaget.

I relation til ovenstående skal det bemærkes at det er planen, at der efter 1 år foretages en evaluering med henblik på en eventuel justering linjeføringen.   

 

BILAG

- Henvendelse fra forvaltningen med "rutekort".

- Forslag til høringssvar.

 

 



 

Til top