Borgermøde metro cityring
Borgermøde metro cityring
Bispebjerg Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 12. juni 2008
12. Borgermøde metro cityring
BIS 91/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller, 1. at udvalget tager stilling til henvendelse fra Økonomiforvaltningen vedr. afholdelse af et fælles borgermøde om den kommende Cityring. 2 at udvalget afsætter op til kr. 10.000. fra udvalgets puljemidler, til afholdelse af det fælles borgermøde om Cityringen. Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning den 12. juni 2008: Bispebjerg Lokaludvalg tiltrådte forslag om, at være medarrangør af et borgermøde om Metro Cityringen i samarbejde med Nørrebro Lokaludvalg. Der afsættes 10.000 kr. til gennemførelse af mødet. |
PROBLEMSTILLING
Sekretariatet har modtaget en henvendelse fra Økonomiforvaltningen vedr. forslag om afholdelse af et fælles borgermøde om den kommende Cityring. Anlægsarbejdet til den kommende Cityring går i gang i 2013, men Københavns Kommune har allerede nu udarbejdet en såkaldt VVM-redegørelse, der vurderer, hvilken påvirkning Cityringen vil få på miljøet, både i anlægs- og driftsfasen.
Københavns Kommune iværksætter nu en høring vedr. Cityringen, der foregår fra den 1. juli 2008 til den 29. september 2008. Også lokaludvalgene skal afgive høringssvar. I forbindelse med høringen, har Københavns kommune indledt en dialog med samtlige lokaludvalg om afholdelse af borgermøder i de bydele, der bliver berørt af anlægsarbejdet. Kommunen foreslår således, at Bispebjerg Lokaludvalg og Nørrebro Lokaludvalg sammen med kommunen afholder et borgermøde i starten af september 2008, hvor Københavns Kommune og Metroselskabet vil orientere om Cityringen samt besvare spørgsmål herom. Samtidig giver borgermødet lokaludvalgene mulighed for at høre borgernes synspunkter, inden de afgiver deres høringssvar til kommunen.
Kommunen foreslår et fælles borgermøde for Bispebjerg og Nørrebro, da Bispebjerg bliver berørt af Metroen i forbindelse med stationen ved Nørrebr o, der ligger på grænsen mellem Nørrebro og Bispebjerg bydel. Københavns kommune foreslår, at de to lokaludvalg sammen tager sig af det praktiske arbejde og afholder udgifterne til afholdelsen af arrangementet. Til gengæld vil Økonomiforvaltningen sørge for annoncering af borgermødet og stille med en række eksperter fra Københavns kommune og Metroselskabet.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet følgende forslag til dagsorden for borgermødet:
1. Velkomst v/ formandskabet for Nørrebro og Bispebjerg Lokaludvalg
2. Cityringens betydning for byen v/ Overborgmester Ritt Bjerregaard
3. Metroens tilblivelse (fra lov til anlæg) v/ Metroselskabet (15 min.).
4. Trafikken i København når Cityringen er klar v/ Økonomiforvaltningen (10 min.)
5. Byrum ved metrostationer og skakte v/ Teknik- og Miljøforvaltningen (10 min.).
6. VVM-redegørelsen for Cityringen (hvad er konklusionerne i VVM-redegørelsen for Cityringen og hvad kan vi sige om effekten på lokalområdet?) v/ Økonomiforvaltningen (15 min.).
7. Pause
8. Debat i plenum (1. time).
9. Afrunding v/ formandskabet for Nørrebro og Bispebjerg lokaludvalg).
LØSNING
Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om hvorvidt lokaludvalget kan tilslutte sig Økonomiforvaltningens forslag om afholdelse af et fælles borgermøde vedr. Cityringen.
ØKONOMI
Såfremt Bispebjerg Lokaludvalg vælger at tilslutte sig forslaget om afholdelse af et fælles borgermøde vedr. Cityringen, afsætter lokaludvalget op til. kr. 10.000. til afholdelse af arrangementet sammen med Nørrebro Lokaludvalg. Udgiften afholdes af lokaludvalgets puljemidler.
VIDERE PROCES
Såfremt Bispebjerg Lokaludvalg tilslutter sig forslaget, vil sekretariatet og formanden forestå den videre dialog med Økonomiforvaltningen og Nørrebro Lokaludvalg, såvel som den praktiske forberedelse af borgermødet.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller, 1. at. 2. at. 3. at. |
PROBLEMSTILLING
LØSNING
ØKONOMI
VIDERE PROCES
BILAG