Birkedommervej
Birkedommervej
Bispebjerg Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 11. december 2008
9. Birkedommervej
BIS 157/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller, 1 at Bispebjerg Lokaludvalg indkalder de nærmest naboer til byggeriet på Birkedommervej til et borgermøde i starten af januar 2009. 2 at bispebjerg lokaludvalg at reserverer en op til 10.000 kr. til afholdelse af borgermødet Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning på mødet den 11.
december 2008: Ad 1 og 2: Indstillingen blev tiltrådt. Der arbejdes videre med at indkalde til et borgermøde i starten af januar 2009. |
PROBLEMSTILLING
Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 26. november 2008 godkendt den i kopi vedlagte redegørelse med henblik på udarbejdelse af lokalplanforslag for området beliggende mellem Dortheavej og Birkedommervej / Tomsgårdsvej / Smedetoften. Målet er at bebygge området med såkaldte "billige boliger".
Selve lokalplanforslaget skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget 1. kvartal 2009. Derfor er lokaludvalget blevet anmodet om, at sende eventuelle bemærkninger vedrørende planudarbejdelsen til Center for Bydesign inden den 23. januar 2009.
Med henblik på at kvalificere disse bemærkninger og for at sikre en ordentlig information til naboerne foreslås det, at der indkaldes til et borgermøde i starten af januar måned.
LØSNING
Bymiljøudvalget indkalder og arrangerer et borgermøde.
ØKONOMI
Der afsættes en ramme på op til 10.000 kr. til afholdelse af borgermøde. Midlerne tages fra puljemidlerne.
BILAG
Høringsmateriale fra forvaltningen vedlagt som bilag.