Beslutning om indgåelse af aftale med BL-TV
Beslutning om indgåelse af aftale med BL-TV
Bispebjerg Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 11. juni 2007
8. Beslutning om indgåelse af aftale med BL-TV
BIS 32/2007
UNDEROVERSKRIFT
BESLUTNING
Formanden indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg 1. at udvalget tager stilling til, hvorvidt medlemmerne
Alex Heick, Jørgen Rose, Bjarne Petersen og Niels Gregertsen samt suppleanten
Jette Varn er inhabile under behandlingen af dette punkt under henvisning til
deres nære tilknytning til BL-TV, 1. at udvalget drøfter
vedlagte forslag om indgåelse af aftale med BL-TV om produktion af månedlige
TV-udsendelser for lokaludvalget, 2. at lokaludvalget
beslutter at tiltræde aftalen Bispebjerg Lokaludvalgs
beslutning på mødet den 11. juni: Ad 1: Der var enighed om,
at de nævnte personer var inhabile. Ad 2 og 3: Med stemmerne 15
for – 3 i mod og 2 der udlod at stemme, blev samarbejdsaftalen med BL-TV for
2007 godkendt – med følgende bemærkninger: -
En samlet
informationsstrategi (hvor BL-TV indgår) skal drøftes og besluttes i løbet af
efteråret 2007. - At det henstilles til BL-TV, at de etniske grupper medtænkes ved tilrettelæggelsen af udsendelserne. - At der selvfølgelig kan foregå en løbende evaluering af udsendelserne. |
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalget
har kun en rådgivende funktion. Det er derfor relevant at kunne videregive de
råd, som lokaludvalget måtte beslutte at afgive. En mulig måde at gøre dette
på, vil være i et samarbejde med Bispebjergs lokale TV-Station, BL-TV. Det
indstilles at lokaludvalget drøfter aftalen og beslutter om man vil tiltræde
denne. Det bemærkes, at en del af lokaludvalgets medlemmer, på grund af deres
tætte tilknytning til BL-TV, må anses for at være inhabile under behandlingen
af dette punkt. Det drejer sig om Alex Heick, Jørgen Rose, Bjarne Petersen,
Jette Varn og Niels Gregertsen. I det omfang det er muligt er deres suppleanter
indkaldt for at deltage i behandlingen af punktet. Formanden indstiller, at
Trine Schaltz er mødeleder under dette punkt.
LØSNING
Lokaludvalget
har fået tilbud fra BL-TV om at indgå en aftale om produktion og udsendelse af
et månedligt TV-program af en halv times længde i september, oktober, november
og december 2007. Såfremt lokaludvalget beslutter at indgå aftalen, bør denne
evalueres inden årets udgang.
ØKONOMI
Aftalen
indebærer, at der produceres 4 programmer af 12.000 kr., i alt 48.000 kr.
Beløbet foreslås taget af lokaludvalgets puljemidler for 2007.