Mødedato: 09.10.2008, kl. 19:00

Bygning af bibliotek - Open Space mv.

Bygning af bibliotek - Open Space mv.

Bispebjerg Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 9. oktober 2008

 

 

7.      Bygning af bibliotek - Open Space mv.

BIS 127/2008

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1        at de tidligere udpegede repræsentanter til Open Space får mandat til - i samarbejde med koordinationsudvalget - at indsende bemærkninger til forslaget til program for arkitektkonkurrencen

2        at lokaludvalget udpeger 2 repræsentanter der kan deltage i dommerkomiteen til arkitektkonkurrencen

 

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning på mødet den 9. oktober 2008:

Ad 1: Indstillingen blev tiltrådt.

Ad 2: Der var enighed om, at afvente udpegningen repræsentanter til dommerkomiteen til lokaludvalget modtager en officiel henvendelse desangående

 

PROBLEMSTILLING

På møde den 11. september udpegede lokaludvalget 3 medlemmer der efterfølgende har deltaget i "Open Space" med henblik på, at udvikle ideer til hvilke værdier, funktioner og faciliteter det kommende bibliotek/kulturhus skal rumme. En sidste "Open Space" afholdes den 8. oktober. For lokaludvalgets repræsentanter har det været vigtigt, at det "lokale demokrati" på den ene eller anden måde inddrages/medtænkes ved indretningen af det nye "Kultutek" og dermed også kommer til, at fremgå af det program der bliver grundlaget for arkitektkonkurrencen. 

Der er ikke noget krav om, at lokaludvalget skal inddrages yderligere, hverken i relation til at kommentere udkastet til program for arkitektkonkurrencen eller deltagelse i dommerkomiteen. Efter henvendelse fra sekretariatet er lokaludvalget nu blevet yderligere inddraget i projektet, jf. brev fra Kultur- og Fritidsforvaltningen af 29. september 2008 – vedlagt som bilag.

Yderligere orientering følge på mødet.

LØSNING

De medlemmer som lokaludvalget har udpeget - og som allerede har deltaget i arbejdet med at udforme programmet for arkitektkonkurrencen - får mandat til at udarbejde bemærkninger til programforslaget i samarbejde med koordinationsudvalget.

BILAG

Henvendelse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen

 



 

Til top