Mødedato: 06.03.2008, kl. 19:00

Forslag til anden placering af ungdomshus

Forslag til anden placering af ungdomshus

Bispebjerg Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ekstraordinært møde torsdag den 6. marts 2008

 

 

Åbne punkter

 

5.      Forslag til anden placering af ungdomshus

BIS  35/2008

5.      Forslag om anden placering af ungdomshus

J.nr.  BIS  35/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

at Trin Schaltz forslag til en anden placering af ungdomshuset drøftes, jf. nedenstående forslag.

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning på mødet den 6. marts 2008:

Forslaget blev kort drøftet – uden lokaludvalget tog stilling til forslaget. Der var enighed at fortsætte drøftelser på et senere lokaludvalgsmøde.

PROBLEMSTILLING:

Trine Schlatz havde sendt følgende forslag til lokaludvalget:

"Hvis Borgerrepræsentationen beslutter at etablere et Ungdomshus i Nordvest, opfordres politikerne, de unge og Fonden til at overveje et alternativ til Frederikssundsvejens Skole.

Det foreslås:

1.      At Kulturhuset på Dortheavej 61 anvendes til Ungdomshus.

2.      At Kulturhuset i stedet etableres på en del af Frederikssundsvejens Skole.

3.      At der overvejes forskellige muligheder for at anvende (dele af) de resterende skolebygninger, så den tidligere skole fremstår som et lokalt kultur-, innovations- og demokratihus.

Motivation:

1.      Der er i løbet af den lokale høringsproces udtrykt store bekymringer fra lokale borgere over forslaget om at placere et eventuelt ungdomshus i et tæt bebygget bogligområde. Kulturhuset på Dortheavej 61 er centralt placeret i bydelen, men har ikke så tætte naboer som Frederiks-sundsvejens Skole. En placering af ungdomshuset i det nuværende Kulturhus´s bygninger vil give de unge mere spillerum og skabe mindre bekymring i lokalmiljøet. Bygningerne er på 3100m2 og i meget fin stand og ligger ca. 5 minutters gang fra Frederikssundsvejens Skole.

2.      Flere borgere har i løbet af den lokale høringsproces foreslået Lokaludvalget, at Frederikssundsvejens Skole omdannes til et lokalt kultur- og demokratihus, der kan være med til at stimulere det lokale liv hvad kultur, kreativitet, iværksætteri og demokrati angår. En flytning af Kulturhuset og dets aktiviteter til Frederikssundsvejens Skole imødekommer både behov blandt bydelens borgere og samtidig bringer det nye perspektiver for Kulturhusets videre udvikling og indflydelse på det lokale liv i bydelen. Kulturhuset vil være mere synligt og tilgængeligt i bydelen på Frederikssundsvejens Skole end på den nuværende adresse.

3.      Der vil være mulighed for at kombinere Kulturhuset med andre kommunale tilbud på Frederikssundsvejens Skole. Der har f.eks. længe været planer om at flytte biblioteket på Ørnevej til en ny tilbygning til Kulturhuset på Dortheavej. I stedet for at bruge midler på et nyt byggeri på Dortheavej, kunne biblioteket og Kulturhuset blive samlet på skolen – som et samlet kulturelt tilbud til hele bydelen.

 

4.      En beslutning om at placere et ungdomshus i Kulturhusets bygninger på Dortheavej 61 vil tilgodese både den politiske beslutning om at etablere et ungdomshus i København og størstedelen af de bekymringer, som er blevet rejst i den lokale høringsproces. En sådan beslutning vil derfor kunne styrke borgernes oplevelse af, at det nytter at involvere sig i de lokaldemokratiske debatter og at lokaludvalgene har en berettigelse.

5.      Kommunen går snart i gang med at anlægge "Eventyrparken – 1001 træ" bag ved skolen. Parken er oprindeligt planlagt til at gå helt op til skolen som en del af udearealet. Hvis parkprojektet blev fuldført vil dette give mulighed for et fantastisk samspil mellem et kultursted på skolen kombineret med nogle spændende og udfordrende ude arealer."

Forslagsstiller: Trine Schaltz.



 

Til top