Mødedato: 31.10.2011, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57
Eksperttænketank for Integrations temavalg 2012
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende integrationstema for Eksperttænketankens arbejde i 2012
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:
1. at Borgerrepræsentationen godkender "Byens borgerinddragelse", som tema for Eksperttænketank for Integrations arbejder til fremlæggelse for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ultimo marts 2012.
1. at Borgerrepræsentationen godkender "Byens borgerinddragelse", som tema for Eksperttænketank for Integrations arbejder til fremlæggelse for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ultimo marts 2012.
Problemstilling
Eksperttænketank for Integration er pga. sit arbejde på tværs af forvaltningsområderne nedsat efter Lov om kommunernes styrelse § 17 stk. 4. Eksperttænketank for Integration blev med beslutning i Borgerrepræsentationen nedsat d. 16. juni 2010. Tænketanken refererer til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med det formål at yde kvalificeret sparring og indsamle viden til løsning af integrationsproblematikker i Københavns Kommune.
Ifølge kommissoriet for Eksperttænketank for Integration skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkende et integrationstema for Eksperttænketankens arbejde i 2012.
Løsning
Forkvinden for Eksperttænketank for Integration har drøftet mulige temaer for tænketankens arbejde frem til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde ultimo marts 2012, jfr. årshjulet, med kommunens administrerende direktører. På den baggrund valgte Eksperttænketanken at arbejde med temaet " Byens borgerinddragelse" med særligt fokus på de metoder kommunen benytter for at skabe aktivt medborgerskab og inkluderende institutioner.
En af de centrale strategier for at øge oplevelsen af inklusion, jf. Københavns Kommunes Inklusionspolitik, er at øge aktivt medborgerskab og sikre et aktivt civilsamfund. Det sker på baggurnd af analyser fra Integrationsbarometeret, som viser en negativ sammenhæng mellem aktivt medborgerskab og inklusion, og oplevelser af diskrimination og mistillid. Inklusionsbarometeret viste i 2010, at etniske minoriteter har 8 procentpoint mindre tillid til sine naboer end etniske danskere og at 23% af etniske minoriteter oplever diskrimination, hvorimod det kun er 9% af etniske danske borgere, der oplever dette.
Medborgerskabsundersøgelsen, foretaget af Ministeriet for Flygtninge Indvandre og Integration 2011, viser at borgere med indvandrerbaggrund er mindre deltagende i det kulturelle, politiske og sociale live end etniske danskere, selvom de generelt er mere aktive i samfundslivet end borgere i mange andre vestlige lande. Undersøgelsen peger særligt på fire udfordringer; 1) Etniske minoriteter deltager markant mindre i foreningslivet end etniske danskere, 2) væsentligt færre borgere med etniske minoritetsbaggrund mener generelt, at man kan stole på andre, 3) en del etniske minoriteter oplever ikke, at deres indsats i det danske samfund bliver anerkendt, 4) en lille gruppe etniske minoriteter mangler danskkundskaber og deltager stort set ikke i samfundslivet.
Flere af kommunens syv fagudvalg peger ligeledes i deres handleplaner til Inklusionspolitikken 2011-2014 på, at det er en særlig udfordring at sikre repræsentation af etniske minoriteter i lokale foreninger, bestyrelser etc. Ifølge Teknik- og Miljøudvalgets handleplan er der behov for at iværksætte indsatser, der sikrer øget deltagelse fra etniske minoritetsborgere i såvel arbejdet med helhedsplanerne, som i arbejdet med områdefornyelse.
Teknik og Miljøforvaltningen har udviklet flere borgerinddragelsesværktøjer og empowerment modeller, hvor borgere deltager i udformningen og administrationen af indsatserne i deres lokalområde. Til trods for at borgere med etnisk minoritetsbaggrund deltager på lige fod med etniske danskere i borgerdialogforløb, har Teknik- og Miljøforvaltningen erfaringer med, at etniske minoriteter skal opfattes som en særlig målgruppe, som er sværere at tiltrække til workshop, borgermøder etc. Der tages således højde for faktorer som behov for oversættelse af materiale, behov for tolke, barrierer i forhold til mødekulturen, rekrutteringskanaler samt kønslige barrierer for deltagelse.
Med udgangspunkt i Teknik- og Miljøforvaltningens erfaringer og værktøjer vil Eksperttænketank for Integration undersøge, hvad der virker i forhold til at øge etniske minoriteters deltagelse, hvordan indsatsens effekt måles samt undersøge hvorvidt etniske minoriteters deltagelse i initiativer som områdefornyelse eller helhedsplaner skaber aktivt medborgerskab?
Formålet er på baggrund af forskning vedr. aktivt medborgerskab, og med udgangspunkt i Teknik- og Miljøforvaltningens case, at identificere metoder, der virker og som der er mulighed for at bruge generelt på forvaltningsområder med behov for inddragelse af etniske minoriteter.
En af de centrale strategier for at øge oplevelsen af inklusion, jf. Københavns Kommunes Inklusionspolitik, er at øge aktivt medborgerskab og sikre et aktivt civilsamfund. Det sker på baggurnd af analyser fra Integrationsbarometeret, som viser en negativ sammenhæng mellem aktivt medborgerskab og inklusion, og oplevelser af diskrimination og mistillid. Inklusionsbarometeret viste i 2010, at etniske minoriteter har 8 procentpoint mindre tillid til sine naboer end etniske danskere og at 23% af etniske minoriteter oplever diskrimination, hvorimod det kun er 9% af etniske danske borgere, der oplever dette.
Medborgerskabsundersøgelsen, foretaget af Ministeriet for Flygtninge Indvandre og Integration 2011, viser at borgere med indvandrerbaggrund er mindre deltagende i det kulturelle, politiske og sociale live end etniske danskere, selvom de generelt er mere aktive i samfundslivet end borgere i mange andre vestlige lande. Undersøgelsen peger særligt på fire udfordringer; 1) Etniske minoriteter deltager markant mindre i foreningslivet end etniske danskere, 2) væsentligt færre borgere med etniske minoritetsbaggrund mener generelt, at man kan stole på andre, 3) en del etniske minoriteter oplever ikke, at deres indsats i det danske samfund bliver anerkendt, 4) en lille gruppe etniske minoriteter mangler danskkundskaber og deltager stort set ikke i samfundslivet.
Flere af kommunens syv fagudvalg peger ligeledes i deres handleplaner til Inklusionspolitikken 2011-2014 på, at det er en særlig udfordring at sikre repræsentation af etniske minoriteter i lokale foreninger, bestyrelser etc. Ifølge Teknik- og Miljøudvalgets handleplan er der behov for at iværksætte indsatser, der sikrer øget deltagelse fra etniske minoritetsborgere i såvel arbejdet med helhedsplanerne, som i arbejdet med områdefornyelse.
Teknik og Miljøforvaltningen har udviklet flere borgerinddragelsesværktøjer og empowerment modeller, hvor borgere deltager i udformningen og administrationen af indsatserne i deres lokalområde. Til trods for at borgere med etnisk minoritetsbaggrund deltager på lige fod med etniske danskere i borgerdialogforløb, har Teknik- og Miljøforvaltningen erfaringer med, at etniske minoriteter skal opfattes som en særlig målgruppe, som er sværere at tiltrække til workshop, borgermøder etc. Der tages således højde for faktorer som behov for oversættelse af materiale, behov for tolke, barrierer i forhold til mødekulturen, rekrutteringskanaler samt kønslige barrierer for deltagelse.
Med udgangspunkt i Teknik- og Miljøforvaltningens erfaringer og værktøjer vil Eksperttænketank for Integration undersøge, hvad der virker i forhold til at øge etniske minoriteters deltagelse, hvordan indsatsens effekt måles samt undersøge hvorvidt etniske minoriteters deltagelse i initiativer som områdefornyelse eller helhedsplaner skaber aktivt medborgerskab?
Formålet er på baggrund af forskning vedr. aktivt medborgerskab, og med udgangspunkt i Teknik- og Miljøforvaltningens case, at identificere metoder, der virker og som der er mulighed for at bruge generelt på forvaltningsområder med behov for inddragelse af etniske minoriteter.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, idet Borgerrepræsentationen har vedtaget et årligt budget for Eksperttænketanken på 850.000 kr. for dens fireårige periode 2010-2014.
Videre proces
Jfr. Kommissorium for Eksperttænketank for Integration skal Borgerrepræssentationen godkende Eksperttænketankens temavalg, hvorfor indstillingen sendes til godkendelse i Borgerrepræsentationen den 1. december 2011.
Morten Binder /Kaj Ove Christiansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.