Opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder, 1. kvartal 2021

Indstilling

Vedlagt er opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder for 1. kvartal 2021. Det er den første opfølgning med 2021 data og med de nye målniveauer for 2021, der blev vedtaget BIU i januar 2021.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager opfølgningen på visionen og de fire strategiske fokusområder for 1. kvartal 2021 til efterretning.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender målniveauerne for tilfredshedsundersøgelsen.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2018 besluttet følgende vision for forvaltningen:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne”.

Visionen bliver operationaliseret ved hjælp af fire strategiske fokusområder:

1. BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre
2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft
3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment
4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Løsning

Antallet af ydelsesmodtagere (helårspersoner) for 1. kvartal 2021 er fortsat påvirket af den aktuelle situation. Ledighedsniveauet var stigende ind i 2021, men har siden februar været nedadgående.

Samlet set er antallet af ledige (jf. note 1) steget betydeligt siden marts 2020, jf. figur 1. Ledigheden var højest hen over sommeren 2020, hvor antallet af ledige i København var steget med 53,4 pct. ift. før nedlukningen.

København er stadig ramt hårdere end landet som helhed. Forskellen mellem ledigheden i København og hele landet var størst i starten af august 2020, hvor den udgjorde 17,9 pct. point. Herefter er den faldet frem til februar, hvorefter afstanden igen har været stigende og i medio april udgør 15,8 pct. point.

Den samlede nettoledighed fra 9. marts 2020 udgør medio april 5.908 personer.

I tabel 1 ses det samlede antal ydelsesmodtagere for 1. kvartal 2021 og 1. kvartal 2020, samt forskellen mellem 2020 og 2021

I tabellen fremgår desuden antal ydelsesmodtagere i 4. kvartal 2020

Antal ydelsesmodtagere er i perioden fra 1. kvartal 2020 til 4. kvartal 2021 steget med ca. 6.700, hvilket svarer til omkring 66.200 fuldtidspersoner i 1. kvartal 2021.

Stigningen er særligt drevet af de jobparate målgrupper. Der er kommet mange flere på dagpenge. Størst er stigningen for ikke-AC’er, men AC’erne og personer på sygedagpenge stiger også betydeligt.

Forvaltningen ser desuden også at antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er steget væsentligt i det seneste år.

Det er gældende for AC’ere, ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere.  Hertil kommer at antallet af unge langtidsledige dagpengemodtagere også er steget kraftigt i perioden. Mange af disse må formodes at være nyuddannede, der aldrig har formået at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og som dermed er i risiko for at blive overhalet af nye årgange fra deres egne uddannelser, eller af ledige med mere erfaring.

De udsatte målgrupper er umiddelbart ikke berørt af coronakrisen i samme grad som de jobparate.

1. BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre

København har en højere andel aktivitetsparate borgere på kontanthjælp end de fleste andre kommuner. Vejen væk fra kontanthjælp går gennem job eller uddannelse. Hvis det ikke er en mulighed, skal borgeren afklares til fleksjob eller førtidspension – ofte gennem et ressourceforløb.

Derfor er det vigtigt, at et ressourceforløb giver en afklaring på borgerens situation og ikke blot fører tilbage til ressourceforløb eller kontanthjælp. På samme måde skal tilkendelse af fleksjob føre til, at borgeren får et fleksjob og ikke blot er på ledighedsydelse.

Mål 1 er fastsat ud fra målsætningen i Flere Skal Med II og den generelle udvikling for målgruppen. Ud fra udviklingen i 1. kvartal 2021, vurderes det, at målet kan nås.

Mål 2 er videreført fra 2020. Data for opgørelsen er forsinket og det er derfor ikke sikkert, at målet i 2021 kan nås, men der ses en god udvikling i 3. kvartal 2020.

Mål 3 er fastsat pba. det høje antal visitationer ind i ordningen og den generelle udvikling for målgruppen. Der er allerede i 1. kvartal set et fald i andelen af ledige fleksjobvisiterede. Derfor formodes mål 3 at kunne nås i 2021

Af tabel 2 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 1.

Bilag 1 indeholder supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Mål 1 er fastsat pba. antallet af dagpengemodtagere blandt sammenlignelige kommuner.

Udviklingen i ledigheden blandt dagpengemodtagere er fortsat behæftet med en betydelig usikkerhed grundet den nuværende situation. Den begyndende genåbning vil sandsynligvis skabe et fald i antallet af dagpengemodtagere. Det er dog uvist, hvor meget og om det vil være nok til at nå målet. Mål 1 er derfor markeret rødt.

Mål 2 er fastsat i lyset af, at København generelt har en lav andel sygedagpengemodtagere. Andelen er faldet en smule i 1. kvartal 2021 og målet forventes foreløbigt at kunne opnås i 2021.

Af tabel 3 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 2.

Bilag 2 indeholder supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment

København skal behandle ledige borgere værdigt, og borgerne skal være tilfredse med den service, de modtager. Dette søges målt gennem måling af borgertilfredshed. BIF skal samtidig være et godt sted at arbejde. Tilfredse medarbejdere formodes at yde bedre service. Medarbejdertilfredsheden måles med sygefraværet som indikator, jf. tabel 5.

Mål 1 for borgernes tilfredshed med Jobcenter København blev første gang gennemført i 2019 for udsatte målgrupper og i 2020 for alle målgrupper.

Målniveauet for 2021 blev ikke vedtaget i sagen i januar, da tilfredshedsmålingen for 2020 ikke lå færdig. I tilfredshedsmålingen er der forskel på tilfredsheden for job- og uddannelsesparate borgere og udsatte borgere. Derfor indstilles der to forskellige mål for de to grupper af borgere.

1. Mindst 79 pct. af de job- og uddannelsesparate lediges besvarelser skal være i den positive ende af svarskalaen og maksimalt 6 pct. i den negative ende.

    

2. Mindst 68 pct. af de udsatte borgeres besvarelser skal være i den positive ende af svarskalaen og maksimalt 13 pct. i den negative ende.

I bilag 7 uddybes målfastsættelsen yderligere.

Pba. resultaterne fra tilfredshedsundersøgelsen fra 2020 vurderes det, at målet kan nås i 2021.

Mål 2 for BIF’s medarbejdere er fastsat af ØKF og er i 2021 på 8,6 sygefraværsdage pr. fuldtidsansat.

Af tabel 4 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 3.

Bilag 3 indeholder supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Der er en overrepræsentation af københavnere med minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet sammenlignet med andre københavnere. Til at følge op på dette strategiske fokusområde bruges indikatorerne under målet ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet” under pejlemærket ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job” i Københavns Kommunes integrationspolitik, jf. tabel 6. Målsætningen i integrationspolitikken er fastsat frem til 2022.

Mål 1 er fastsat pba. integrationspolitikken 2019-2022. I 1. kvartal 2021 har andelen ikke ændret sig og målet forventes derved ikke at kunne nås.

Mål 2 er videreført fra 2020. Data for opgørelsen er forsinket og seneste tilgængelige data er for 2019.Beskæftigelsesfrekvensen er steget, og derfor forventes målet at nås.

Af tabel 5 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 4.

I bilag 4 ses udviklingen i ovenstående mål.

Note 1: En borger er defineret som ledig, når personen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det omfatter derfor dagpengemodtagere, jobparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere mv. De resterende målgrupper indgår derfor ikke i opgørelsen af ledighed.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Fire gange om året opdateres og fremlægges en statusrapport for visionen og de strategiske fokusområder for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.