Status på implementering af arbejdspligten og stillingtagen til økonomisk ramme for implementeringen

Resumé

Lov om arbejdspligt er trådt i kraft d. 1. januar 2025. Udvalget får en opdateret status på implementering af arbejdspligten og skal godkende den forventede økonomiske ramme for implementering af arbejdspligten fra 2025 og frem.

Indstilling

Problemstilling

Lovforslag om arbejdspligt er trådt i kraft d. 1. januar 2025. Det betyder, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse nu er omfattet af arbejdspligten og skal være indfaset senest ved udgangen af juni 2025 (fase 1). Fra 1. juli 2025 omfattes modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp, som ikke opfylder beskæftigelseskravet og opholdskravet, også af arbejdspligten. Disse skal være indfaset i arbejdspligten senest ved udgangen af 2025 (fase 2).

Forvaltningen anslår pt., at op mod 2.300 borgere vil blive omfattet af arbejdspligten i Københavns Kommune. Heraf op mod 600 borgere i fase 1 og op mod 1.700 borgere i fase 2. Den anslåede størrelse af de enkelte målgrupper under arbejdspligten fremgår af løsningsafsnittet. Estimaterne er behæftet med stor usikkerhed, bl.a. fordi de er baseret på den nuværende population af ydelsesmodtagere og derfor ikke tager højde for den løbende udskiftning af borgere i ydelsessystemet.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøftede implementering af arbejdspligten på møde d. 4. december 2024. Her godkendte udvalget, at der omprioriteres 3,5 mio. kr. i servicemidler og 3,2 mio. kr. i indsatsmidler (2025 p/l) fra Integrationshandleplanen til indsatser under arbejdspligten i 2025.

Samtidig blev udvalget stillet en ny sag om arbejdspligten i udsigt.

Løsning

Status på implementering af arbejdspligten

Neden for gennemgås forvaltningens plan for implementering af arbejdspligten for de forskellige målgrupper i arbejdspligten samt en særlig gennemgang af status på nytteindsats, særligt tilrettelagt nytteindsats samt dansktilbud.

Generelt fokus for implementering af arbejdspligten:

• Forvaltningen bestræber sig i implementeringen af arbejdspligten generelt på at benytte virksomhedsrettede indsatser i det omfang, det giver mening i forhold til borgerens situation. Fx småjob, virksomhedspraktik, job med løntilskud mv.
• Det er dog forvaltningens forventning, at nytteindsats, særligt tilrettelagt nytteindsats og dansktilbud vil fylde en del for de borgere, der er i arbejdspligt.

Unge overgangsydelses-/uddannelseshjælpsmodtagere:

• Dansk- og matematikundervisning, ca. 5-10 timer om ugen. Kan omfatte undervisning, der retter sig mod trinprøve i Forberedende Voksenundervisning (FVU), og jobrettet dansk.
• Forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet op til 4 timer om ugen.
• Individuelt kontaktforløb (Jobsamtale).
• De første borgere forventes indfaset i marts 2025.
• Forventet antal borgere omfattet:
  • Fase 1: ca. 100.
  • Fase 2: ca. 200.

Unge med behov for danskuddannelse som element i arbejdspligten:

• Danskuddannelse op til 15 timer om ugen.
• Forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet op til 4 timer om ugen.
• Individuelt kontaktforløb (Jobsamtaler).
• Praktikker og småjob.
• Særligt tilrettelagt nytte
• De første borgere forventes indfaset i indsatsen fra maj måned.
• Forventet antal borgere omfattet:
  • Fase 1: ca. 50-60.
  • Fase 2: 0 (alle nuværende ydelsesmodtagere er omfattet af fase 1).

Jobparate overgangsydelses-/kontanthjælpsmodtagere:

• Den eksisterende nytteindsats med naturpleje på kommunens arealer, herunder Amager Fælled og Vestvolden.
• Danskundervisning, der giver borgerne sproglige kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet eller gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
• Individuelt kontaktforløb (Jobsamtaler).
• Forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet op til 4 timer om ugen.
• De første borgere forventes indfaset i marts 2025.
• Forventet antal borgere omfattet:
  • Fase 1: ca. 90.
  • Fase 20: ca. 265.

Aktivitetsparate overgangsydelses-/kontanthjælpsmodtagere:

• Særligt tilrettelagt nytteindsats, hvor der udover selve nytteopgaven vil være fokus på oplæring og træning i fremmøde, arbejdspladskultur mv., samt beskrivelse af borgers arbejdsevne.
• En mindre gruppe aktivitetsparate borgere forventes også at modtage danskundervisning i mindre omfang.
• I det omfang, borgerne allerede er i ordinære timer, praktik mv., vil deres arbejdspligt blive tilrettelagt med udgangspunkt i de aktiviteter.
• Forberedelse og jobsøgning uden for hjemmet op til 4 timer om ugen.
• Individuelt kontaktforløb (Jobsamtale).
• Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
• De første borgere forventes indfaset i løbet af april/maj.
• Forventet antal borgere omfattet:
  • Fase 1: ca. 240.
  • Fase 2: ca. 1.100-1.200.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere:

• Alle borgere forventes som minimum at deltage i danskuddannelse op til 9 timer om ugen samt forberedelse og jobsøgning op til 4 timer om ugen.
• Nogle borgere forventes at deltage i særligt tilrettelagt nytteindsats, og individuelt kontaktforløb (Jobsamtale).
• De første borgere forventes indfaset i marts 2025, og herefter vil der ske en indfasning af alle borgerne, dels i takt med, at de ankommer til kommunen, dels i takt med, at borgerne indkaldes til deres lovbestemte jobsamtaler.
• Forventet antal borgere omfattet:
  • Fase 1: ca. 90.
  • Fase 2: 0 (alle nuværende ydelsesmodtagere er omfattet af fase 1).

Nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats:

Forvaltningen undersøger mulighederne for at udvide den eksisterende nytteindsats med naturpleje til borgere omfattet af arbejdspligten. Udvidelsen indebærer fx at ansætte flere arbejdsledere, sikre tilstrækkeligt med omklædningsfaciliteter, mulighed for mere fleksibelt timetal mv. Der ændres ikke på indsatsen for borgere, som ikke er omfattet af arbejdspligten.

Særligt tilrettelagt nytteindsats er en ny indsats, som skal bestå af et kommunalt organiseret tilbud. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men opgaverne er ikke forankret på en konkret arbejdsplads. En foreløbig liste med mulige nytteopgaver (til både nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats) er vedlagt som bilag. BIU har tidligere modtaget listen i forbindelse med invitation til møde med fagbevægelsen, jf. neden for.

Der er afholdt møder mellem beskæftigelses- og integrationsborgmesteren, fagbevægelsen og nogle af de øvrige forvaltninger hhv. d. 28. november 2024 og d. 28. februar 2025. På det seneste møde var udvalget inviteret med. Formålet med møderne var bl.a. at drøfte, hvordan det sikres, at etableringen af nyttejob ikke fortrænger ordinære jobs. Det er aftalt med fagbevægelsen, at der udarbejdes et fælles forståelsespapir om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats.

Det er aftalt mellem beskæftigelses- og integrationsborgmesteren og fagbevægelsen, at der løbende vil blive afholdt møder om tilrettelæggelse af nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats.

Dansktilbud, herunder Jobdansk:

Forvaltningen er i gang med at udvikle et danskundervisningstilbud, som opfylder kravene til danskundervisning for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligten. Kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af arbejdspligten, vil også have mulighed for at modtage DU-dansk.

Det betyder også, at det jobdansktilbud, som Borgerrepræsentationen besluttede i 2020 til LAB borgere, udfases. Siden etableringen af Jobdansk er målgruppen for tilbuddet blevet mindre, og Jobdansk opfylder ikke kravene til borgere, der er omfattet af arbejdspligten.

Jobparate, herunder dagpengemodtagere, der ikke er omfattet af arbejdspligt og har behov for dansk, vil fremadrettet fortsat kunne få dansktilbud, fx AVU-dansk (almen voksenuddannelse) AMU-dansk eller danskuddannelse.

Brugen af eksterne leverandører i arbejdspligten

En del af de borgere, som omfattes af arbejdspligten, modtager p.t. tilbud hos eksterne leverandører. De vil fremover som udgangspunkt skulle aktiveres internt, da tilbuddene hos eksterne som udgangspunkt ikke opfylder kravene til tilbud under arbejdspligten.

Forventet økonomisk ramme for implementering af arbejdspligten fra 2025 og frem

Den forventede økonomiske ramme for implementering af arbejdspligten fra 2025 og frem består af midler fra:

• DUT-kompensation.
• Ordinært budget.
• Overførte midler fra Integrationshandleplanen (kun i 2025).

Den samlede forventede DUT-kompensation dækker bl.a. over, at kompensationen for nogle indsatser nedsættes (fx øvrig vejledning og opkvalificering), mens den for andre indsatser forøges (fx særligt tilrettelagt nytteindsats). Samlet set forventes Københavns Kommune at modtage 5,6 mio. kr. i 2025, 23,3 mio. kr. i 2026, 23,8 mio. kr. i 2027 og 23,6 mio. kr. årligt fra 2028 og frem i DUT-kompensation (2025 p/l), jf. tabel 1.

Tabel 1. Forventet DUT-kompensation til implementering af arbejdspligt*.

* Københavns Kommunes forventede DUT-kompensation til implementering af arbejdspligten er udregnet på baggrund af lovforslaget om arbejdspligt og Københavns Kommunes sædvanlige DUT-andel. Udregningerne baserer sig derudover på et estimat om, at 2.300 borgere vil være omfattet af arbejdspligten i Københavns Kommune.

Med DUT-kompensationen tilføjes derudover midler til administration af arbejdspligten (jf. række 2 i tabel 1).

De borgere, der vil blive omfattet af arbejdspligten, har allerede i dag et tilknyttet budget til den indsats, de får.

For så vidt angår den del af det ordinære budget, der bruges på samtaler og anden myndighed, fastholdes dette budget i arbejdspligten.

Den anden del af det ordinære budget, som går til den konkrete indsats, som borgeren i dag får, justeres som følge af DUT-kompensationen. På den ene side reduceres det ordinære budget med en række tiltag (jf. række 5,6 og 8 i tabel 1) på fx vejledning og opkvalificering. På den anden side kommer en tilførsel af midler til at etablere den særligt tilrettelagte nytteindsats (jf. række 4 i tabel 1).

I 2025 er der derudover et øget budget til implementering af arbejdspligten ved de midler fra Integrationshandleplanen, som BIU d. 4. december 2024 besluttede at afsætte til opgaven.

Økonomi

Hvis udvalget følger indstillingens 2. At-punkt, vil forvaltningen implementere arbejdspligten inden for den økonomiske ramme, som:

• Folketinget har besluttet, jf. den forventede DUT-kompensation,
• Borgerrepræsentationen beslutter, jf. ordinært budget,
• udvalget har besluttet, jf. overførte midler fra Integrationshandleplanen i 2025.

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte at søge om flere midler til implementering af arbejdspligten ved Budget26 og fremtidige budgetter eller at omprioritere eksisterende midler inden for udvalgets ramme, herunder at udmønte midler fra integrationshandleplanen.

Videre proces

Forvaltningen fortsætter arbejdet med at implementere arbejdspligten.

[Henrik Lund / Marianne Becker Andersen]