Udmøntning af 8 mio.kr. puljen
Udmøntning af 8 mio.kr. puljen
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 30. august 2007
3. Udmøntning af 8 mio.kr. puljen BIU 152/2007
Der er til
forårsrunden og efterårsrunden til 8 mill. kr.'s puljen modtaget 4 ansøgninger
for i alt 4,980 mill. kr. Ved bevilling vil der restere 0,262 mill. kr. til
disponering.
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2007 A, B, F og Ø stillede følgende ændringsforslag: - at Sprogporten bevilges 0,5 mio. kr. til videreførsel i 2007. Udmøntning af den resterende del af puljen afventer afslutningen af drøftelserne om budget 2008. Ændringsforslaget blev vedtaget. |
Problemstilling
Der er modtaget følgende ansøgninger i forårsrunden 2007:
· Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget: Projekt "Ansættelse af integrationsmedarbejdere og udvikling af lærings- og integrationstilbud i bibliotekerne".
· Socialudvalget og Økonomiudvalget: Projekt "Kortlægning af sociale forhold blandt isolerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Københavns Kommune".
Der er modtaget følgende ansøgninger i efterårsrunden 2007:
· Børne- og Ungdomsudvalget: "Styrkelse af samarbejdet om integrationsopgaven mellem folkeskoler og frie grundskoler".
· Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget: "Sprogporten".
Løsning
Følgende tabel 1 viser projekterne, ansøgningerne, ansøgte beløb samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag til bevilling eller afslag.
Tabel 1: Oversigt over ansøgninger.
Projekt |
Ansøger |
Ansøgt beløb |
Forslag til bevilling |
1. Ansættelse af integrationsmedarbejdere |
KFU og ØU |
2.400.000 |
2.400.000 |
2. Kortlægning af sociale forhold blandt isolerede kvinder |
SUD og ØU |
800.000 |
800.000 |
3. Styrkelse af samarbejdet om integrationsopgaven |
BUU |
675.000 |
675.000 |
4. Sprogporten |
KFU & BUU |
1.105.000 |
1.105.000 |
I alt |
|
4.980.000 |
4.980.000 |
På baggrund af gennemgangen af ansøgningerne, bilag vedlagt, gives følgende vurdering:
1. Projekt "Ansættelse af
integrationsmedarbejdere og udvikling af lærings- og integrationstilbud i
bibliotekerne"
Bevilling som ansøgt på 2.400.000 kr., idet projektet vurderes at leve op til Integrationspolitikkens mål og kriterier for puljen. Det bemærkes dog, at bevillingen først udbetales, når der er opstillet krav til aktivitets-, resultats- og effektmål.
2. Projekt "Kortlægning af sociale forhold
blandt isolerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Københavns Kommune"
Bevilling
som ansøgt på 800.000 kr., idet projektet vurderes at leve op til Integrationspolitikkens
mål og kriterier for puljen.
3. Projekt "Styrkelse af samarbejdet om
integrationsopgaven mellem folkeskoler og frie grundskoler"
Bevilling som ansøgt på 675.000 kr. til 4 årigt projekt, idet projektet
vurderes at leve op til Integrationspolitikkens mål.
4. Projekt "Sprogporten"
Bevilling som ansøgt på 1.105.000 kr. til et 3 årigt projekt forankret på
Nørrebro Bibliotek, idet projektet vurderes at leve op til
Integrationspolitikkens mål. Projektet dækker kun dette biblioteks lokalområde.
Økonomi
Der tilbagestår for indeværende 5,424 mill. kr. af 8 mill. kr.'s puljen til dispensation i 2007 som følge tidligere beslutninger i Borgerrepræsentationen og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Vedlagte notat redegør nærmere for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets puljemidler til integrationsformål. Under forudsætning af tiltrædelse af indstillingen disponeres 4,982 mill. kr. af 8 mill. kr's. puljen 2007, ramme 181502000, funktion 6.45.51. Følgende tabel 2 viser de økonomiske konsekvenser af indstillingen.
Tabel 2 - Økonomiske konsekvenser af indstillingen.
Mio. kr., 2007-priser |
2007 |
1. Indstillingens udgiftsvirkning i alt |
4,980 |
Heraf: |
|
- "Ansættelse af integrationsmedarbejdere og udvikling af lærings- og integrationstilbud i bibliotekerne" |
2,400 |
- "Kortlægning af sociale forhold blandt isolerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Københavns Kommune" |
0,800 |
- "Styrkelse af samarbejdsopgaven mellem folkeskolen og frie
grundskoler" |
0,675 |
- "Sprogporten" |
1,105 |
2. Resterende midler i 8 mill. kr.'s puljen før bevillinger |
5,242 |
3. Tilbage til disponering i
2007 efter bevillinger |
0,262 |
Høring
Integrationsrådet har med brev af 16. april 2007 for forårsrunden 2007 tilkendegivet:
· "Rådet finder, at der er tale om to gode projekter, men har derudover ingen kommentarer til høringen".
Integrationsrådet har med brev af 10. august 2007 for efterårsrunden 2007 tilkendegivet:
· "Rådet finder, at der er tale om gode projekter men anbefaler, at der opstilles en eksplicit plan for driften af projekter efter endt støtteperiode. Dette er et krav, som Integrationsrådet finder også bør stilles til øvrige fremtidige projektansøgere, der bevilges støtte efter 8 mill. kr.'s puljen".
Forvaltningen bemærker hertil, at Integrationsrådets forslag til ændring af retningslinjerne kan indgå i evt. kommende beslutning om ændring af retningslinjerne for 8 mill. kr'.s puljen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede sidst retningslinjerne den 29. marts 2007 (60/2007).
Bilag
1. Integrationsrådets høringssvar af 16. april 2007.
2. Integrationsrådets høringssvar af 10. august 2007.
3. Vurdering af modtagne ansøgninger til 8 mill. kr.'s puljen til ekstraordinære integrationsrettede indsatser.
4. Oversigt over Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets midler til integrationsformål i 2007 - primo august 2007.
5. Ansøgninger.
Bilag 5.1.: ansøgning 1
Bilag 5.2.: ansøgning 2 (Bilag 5.2.3: "Unge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune" vil være fremlagt på mødet).
Bilag 5.3.: ansøgning 3
Bilag 5.4.: ansøgning 4
6. Retningslinjerne for 8 mill. kr.'s puljen til ekstraordinære integrationsrettede indsatser.
/
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2007