Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender ny definition af risikogrupper for ledige akademikere.
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at det fremover delegeres til forvaltningen at fastlægge risikogrupperne for ledige akademikere.

Problemstilling

Risikolisten anvendes af Karrierecentret – Jobcenter København, som en ramme for borgerens indsats, f.eks. i forhold til at vurdere, om et tidligt, intensivt jobformidlingsforløb er relevant for borgeren.

Definitionen af risikogrupper blev formuleret i akademikeraftalen – Flere akademikere i job, som blev indgået af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 2. marts 2016.

Af akademikeraftalen fremgår det, at de forhåndsdefinerede risikogrupper udgør rammen og udgangspunktet for indsatsen, men at indsatsen altid bygger på en individuel, faglig vurdering.

Risikogruppen blev defineret ved at være ledige fra uddannelser, hvor ledige københavnske akademikere i gennemsnit har en ledighed på tre uger eller mere end den samlede gruppe af ledige akademikere i København. Da akademikeraftalen blev indgået, var den gennemsnitlige ledighed 32 uger, og risikogruppen blev således defineret som ledige københavnske akademikere med en uddannelsesbaggrund, hvor den gennemsnitlige ledighed i København var på 35 uger eller mere.

Den første risikoliste blev udarbejdet i foråret 2016 af konsulentbureauet Marselisborg i forbindelse med akademikeraftalen. Marselisborg udarbejdede ny liste i foråret 2017.

Forvaltningen oplever dog udfordringer med den nuværende udformning af risikolisten. Udfordringerne omhandler:

• Risikolisten er baseret på ledige københavnske akademikeres ledighedslængde. Risikoen vurderes altså med udgangspunkt i de ledige og ikke med udgangspunkt i alle kandidater fra en uddannelse. Den forholder sig derfor ikke til, hvor stor en andel fra uddannelsen, der er i job, og hvor stor en andel, der bliver ledige. Der kan altså være en uddannelse (f.eks. flere af civilingeniørernes uddannelsesretninger), hvor der ikke er stor ledighed som sådan, men fordi de enkelte ledige civilingeniører, der er i København har en lang ledighedsperiode – så bliver uddannelsen til en risikogruppe for de nyuddannede civilingeniører.
• Lille datagrundlag: Datagrundlaget er begrænset til ledige akademikere i København i uge 38 i 2016 (og uge 38 i 2015 for forrige risikoliste). For et forholdsvis stort antal uddannelser er datagrundlaget kun 3-5 personer.
• Flere uddannelsesretninger fremgår ikke af de nuværende risikolister.
• Forvaltningen kan ikke selv udarbejde den årlige opdatering af listen.

Løsning

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har i forbindelse med det digitale værktøj ”Uddannelseszoom” (marts 2017) givet forvaltningen adgang til data, som opdeler alle uddannelser i Danmark i forhold til ledighedsprocenten for færdiguddannede. Datagrundlaget er registerbaserede ledigheds- og uddannelsesdata fra Danmarks Statistik.

UFM’s opgørelse viser andelen, der er ledige, af færdiguddannede fra uddannelsen. Ledigheden måles i 4.-7. kvartal efter endt uddannelse. Ledigheden er et gennemsnit af de færdiguddannedes ledighed over de sidste tre år, hvor der er tilgængelig information.

Forvaltningen foreslår, at BIF fremover anvender UFM’s data til udarbejdelse af risikolister. Det har følgende fordele:

• Da data viser ledighedsprocenten fordelt på uddannelser, giver data et reelt billede af, hvor stort ledighedsproblemet er for den enkelte uddannelse. Data er ikke begrænset til kun at bestå af ledige akademikere, som de nuværende risikolister.
• UFM’s datagrundlag er meget større end det datagrundlag, de nuværende risikolister bygger på. 
• Langt flere uddannelser fremgår sammenlignet med de nuværende risikolister.
• UFM's data opdateres årligt. Nye opdateringer vil være tilgængelige for forvaltningen.
• Forvaltningen kan udarbejde risikolister ud fra UFM’s data.

Forvaltningen har udarbejdet pilot-risikolister med data fra UFM, som Karrierecentret – Jobcenter København har afprøvet i driften i marts 2018. Karrierecentret er meget positive over for de nye risikolister.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at forvaltningen fremover benytter UFM’s data til udarbejdelsen af risikolisterne. Det kræver, at definitionen af risikogrupper for ledige akademikere ændres.

Forvaltningen planlægger at ramme samme niveau som de nuværende risikolister i forhold til, hvor stor en andel, der kommer i hhv. risikogruppen og lavrisikogruppen.  

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, anvender forvaltningen den nye definition af risikogrupper for ledige akademikere.

Bjarne Winge / Lars Eriksen Videbæk

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.