Mødedato: 30.04.2018, kl. 16:00
Mødested: Mjølnerparken, Hothers Plads 2

Revidering af forretningsorden på baggrund af overflytningen af tilkendelse af førtidspension fra SOF til BIF

Se alle bilag

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forslag til revideret forretningsorden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, jf. bilag 1.

Problemstilling

I Københavns Kommune har kompetencen på førtidspensionsområdet hidtil været delt mellem Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har været primært ansvarlig for det sagsforberedende arbejde og afklaring af borgernes arbejdsevne i sager om førtidspension, mens Socialudvalget har været ansvarlig for den afsluttende afgørelse vedrørende tilkendelse af førtidspension i sagerne.

Det er i forbindelse med konstitueringsaftalen af 22. november 2017 blevet besluttet, "at ansvaret for tildeling af førtidspension samles under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget."

Løsning

Som følge af, at ansvaret for tildeling af førtidspension er flyttet fra Socialudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, er styrelsesvedtægten for Københavns Kommune ændret.

Som en konsekvens af ovenstående har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejdet et revideret forslag til udvalgets forretningsorden, der afspejler kompetenceoverflytningen, jf. bilag 1 side 1.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anbefaler, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte reviderede forslag til forretningsorden.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil udvalget få forelagt forretningsordenen til 2. behandling og endelig godkendelse ved næste ordinære møde.

Bjarne Winge / Sofie Munk

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top