Den fremtidige varetagelse af aktiveringsindsatsen for ledige akademikere

Resumé

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget traf på møde den 17. februar 2020 beslutning om at udskyde behandling af dagsordenens pkt. 3. Indstilling om igangsættelse af arbejdet med udbud af indsatser til akademikere.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har på baggrund af udvalgets bemærkninger udarbejdet en ny indstilling om den fremtidige varetagelse af aktiveringsindsatsen for ledige akademikere.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender model A2 for den fremadrettede varetagelse af vejlednings- og opkvalificeringsindsats til ledige akademikere (delvis hjemtagelse af indsatsen)
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen tager kontakt med de akademiske a-kasser med henblik på afsøgning af samarbejdsmuligheder
3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forlængelse på fire måneder af de nuværende rammeaftaler om ekstern aktiveringsindsats til ledige akademikere.

Problemstilling

Den 28. februar 2021 udløber de eksisterende rammeaftaler om ekstern aktiveringsindsats til akademikere. Der skal derfor tages stilling til eventuelt nyt udbud af hele- eller dele af aktiveringsindsatsen. Der skal samtidigt tages stilling til en eventuel mindre forlængelse af de eksisterende rammeaftaler.

Forvaltningen gør opmærksom på, at situationen ift. Covid-19 kan få indflydelse på fx målgruppens størrelse og markedets kapacitet. Forvaltningen følger situationen nøje.

Løsning

Indledning

København har i lighed med de øvrige universitetsbyer i en årrække haft en udfordring med en relativ høj akademikerledighed, ikke mindst dimittendledighed. I København er der er ca. 6.100 ledige akademikere (helårspersoner). Dimittenderne udgør næsten halvdelen (46 pct.)

Aktiveringsindsatsen for akademikere har i flere år primært været varetaget af eksterne aktører.  

Forvaltningen følger løbende resultater af vejledning- og opkvalificeringsindsatsen hos eksterne aktører såvel som i Jobcenter København.

Seneste rapport for december 2019 viser, at 18,9 pct. af borgerne var i job eller uddannelse i 2. måned efter endt forløb hos en ac-leverandør. 27,4 pct. af borgerne var i job eller uddannelse i 2. måned efter endt deltagelse i det interne aktiveringsforløb ”Godt fra Start” i Jobcenter København Karrierecentret.

Det understreges, at resultaterne af henholdsvis de eksterne og det interne forløb ikke kan sammenlignes, da der er tale om forskellige delmålgrupper og aktiveringstidspunkter.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har ønsket, at forvaltningen præsenterer modeller for den fremtidige varetagelse af aktiveringsindsatsen.

Forvaltningen har lagt til grund, at de forskellige modeller kan rummes indenfor de nuværende budgetforudsætninger. Og at de lever op til prioriteringen af de mål og midler, som gælder generelt for indsatsen for jobparate borgere:

• At indsatsen skal føre til, at borger hurtigst muligt kommer i ordinært job eller uddannelse
• At jobcentret først og fremmest visiterer til et virksomhedsrettet tilbud (virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud)
• at borger aktiv medvirker til selv at finde et relevant virksomhedsrettet tilbud
• At borger, som har behov for det, får hjælp med ansøgning, cv, virksomhedskontakt og generelt kendskab til arbejdsmarkedet, herunder også hjælp til at oversætte egne kompetencer.

Det er forvaltningens faglige vurdering, at det afgørende ikke er, om det er eksterne leverandører eller forvaltningen, der varetager indsatsen. Det afgørende er, hvordan indsatsen tilrettelægges. Det vil sige udformningen af de konkrete tilbud, og hvornår de finder sted i en ledighedsperiode. Det nuværende akademikerudbud er ca. 3 år gammelt, og blev besluttet i det tidligere udvalg. Forvaltningen vurderer, at indhold, rammer og vilkår med fordel kan tilrettelægges væsentligt anderledes – uanset om opgaven fremover varetages internt eller eksternt.  

Ad. 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender model A2 for den fremadrettede varetagelse af vejlednings- og opkvalificeringsindsats til ledige akademikere (delvis hjemtagelse af indsatsen)

Forvaltningen har nedenfor skitseret tre modeller for den fremtidige varetagelse af aktiveringsindsatsen.

Forvaltningen anbefaler, at en fremtidig model skal opfylde følgende kriterier:

• At der kan tilrettelægges et sammenhængende ledighedsforløb med størst mulig med- og samtænkning af a-kasser, jobcenter og leverandørers roller og opgaver.

  Et konkret eksempel kunne være større koordination mellem a-kasser, jobcenter og leverandører om fælles tips og tricks til den gode ansøgning. Et andet at aktørerne har den primære rolle på forskellige tidspunkter i et ledighedsforløb.

• At der er rum til at tilrettelægge et effektivt forløb, hvor den ledige skifter kontaktsted undervejs (et sceneskift kan betyde fornyet energi i søgeadfærd).

  Et konkret eksempel kunne være henvisning til ekstern indsats i forbindelse med langtidsledighedsindsatsen, så den ledige får nyt input.

• At der er fleksibilitet ift. at tilpasse indsatsen til ledighedsudviklingen og dermed efterspørgslen

  Det betyder, at en fremtidig model skal have volumen nok til, at alle ledige kan få en rettidig og relevant indsats – også i en situation, hvor akademikerledigheden måtte stige hastigt.

• At der er mulighed for at fastholde leverandørernes markedskendskab, virksomhedskontakt og specialviden om målgruppen

  Det tager tid at opbygge kompetencer, og kommunen har en interesse i leveringsduelige leverandører, som kan træde hurtigt til, hvis der f.eks. bliver brug for at tilkøbe aktiveringsforløb til langtidsledige.

• At modellen er fremtidssikret ift. eventuelle konsekvenser af Covid-19, a-kasseforsøget og ac-eftersynet.Det er p.t. usikkert, hvor stor betydning Covid-19 får for ledighedsudviklingen, ligesom a-kasseforsøg og ac-eftersyn også hver især kan få betydning for, hvor stor en opgave, som skal løses i jobcentret. En model for den fremadrettede varetagelse af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen skal kunne rumme mulige konsekvenser. F.eks. stigende ledighed, politiske beslutninger om organisering af indsatsen, og beslutninger i København som følge af arbejdet med ac-eftersynet.

Model A1 – Delvis hjemtagelse – (randomiseret fordeling af målgruppen)

Delvis hjemtagelse kan ske ved, at målgruppen fordeles tilfældigt mellem jobcenter og leverandører. Dvs. at jobcentret varetager indsatsen for hver anden nytilmeldte, hver anden langtidsledige, hvert andet medlem af en given a-kasse m.v. De eksterne leverandører varetager indsatsen for de resterende.  

Fordelen ved modellen er først og fremmest, at resultaterne af indsatsen kan sammenlignes.

Ulemperne er, at både jobcenter og leverandører skal opbygge kompetencer og kapacitet til alle målgrupper, hvilket ikke vurderes at være en hensigtsmæssig brug af ressourcer.

Model A2 – Delvis hjemtagelse – (indsats/målgruppefordeling af målgruppen)  

Delvis hjemtagelse kan også ske ved, at indsatsen i ledighedsforløbet fordeles mellem jobcenter og leverandører enten i form af opdeling i nogle målgrupper eller i opdeling af indsatsen. Dvs. at jobcentret f.eks. varetager indsatsen for nyledige, mens leverandørerne varetager indsatsen for f.eks. langtidsledige.

Fordelene ved modellen er, at både jobcenter og leverandører får mulighed for at opbygge og vedligeholde spidskompetencer i et sammenhængende ledighedsforløb for borgerne.

Med a-kasseforsøget varetager udvalgte a-kasser i et forsøg kontaktforløbet i de tre første ledighedsmåneder. I København omfatter forsøget på AC-området bl.a. Magistrenes A-kasse.

Forsøget kan ses i sammenhæng med udvalgets ønske om forslag til inddragelse af a-kasserne i et tæt samarbejde om at få ledige akademikere i arbejde.

En model med delvis hjemtagelse kan med fordel tilrettelægges efter, at a-kasserne medtænkes i en mere aktiv rolle, og at de relevante aktører (a-kasser, eksterne leverandører og Jobcenter) har den primære rolle på forskellige tidspunkter i et ledighedsforløb. Den endelige model skal dog afklares nærmere.

Forvaltningen vurderer, at denne model bedst muligt drager nytte af kompetencerne hos såvel a-kasser, eksterne leverandører og Jobcentret., Samtidig vil det sikre et bedre overblik over forløbet og de forskellige aktørers rolle for borgerne.

Forvaltningen vurderer også, at det vil være en fordel, at eksterne leverandører bidrager til indsatsen i en periode, hvor forvaltningen vil skulle opbygge kapacitet og kompetencer. Samtidig med at forvaltningens interne tilbud vil indgå i den samlede forsyningssikkerhed ift. tilbud til ledige akademikere.

Ulempen ved modellen er, at resultater af indsatsen hos henholdsvis jobcenter og leverandører ikke er direkte sammenlignelige i modsætning til model A1.

Model B - Fuld hjemtagelse af opgaven fra AC-udbuddet

Fuld hjemtagelse kan ske ved ikke at genudbyde opgave og lave en kontrolleret indfasning af indsatsen i jobcentret.

Fordelen ved modellen er, at jobcentret dermed får størst mulig direkte indflydelse på indsatsen uden de kontraktlige bindinger og krav til leverancer, som ligger i et udbud.

Ulemperne er, at fuld hjemtagelse vil stille meget store ressourcekrav med rekruttering af de rette kompetencer, logistikovervejelser ift. lokaler m.v. Prisen for hjemtagelse vil afhænge af, hvordan indsatsen konkret tilrettelægges, men det vurderes ikke, at jobcentret kan gøre det billigere end eksterne leverandører.

Med fuld hjemtagelse mistes den fleksibilitet ift. justering af kapaciteten mv., som er beskrevet under model A1 og A2, og det udfordrer sikkerheden i at kunne udbyde tilstrækkelig mange og tilstrækkelig gode tilbud, hvis jobcentret hurtigt skal oparbejde egen kapacitet og kompetencer ved fuld hjemtagelse.

Eventuelle ændringer i økonomien og/eller målgruppens størrelse vil få direkte betydning for Jobcenter København og prioritering af f.eks. igangsættelse af forsøgsprojekter vil skulle ske gennem løbende tilpasning af kapaciteten i jobcentret.

Model C – Fuld udlægning af opgaven

Fuld udlægning af opgaven er fortsat mulig jf. forvaltningens indstilling d. 17. februar.

Forvaltningen har i lysets af udvalgets bestilling ikke uddybet denne model men henviser til indstillingen på udvalgsmødet den 17. februar.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen anbefaler model A2, altså at der sker en delvis hjemtagelse af indsatsen, idet forvaltningen vurderer, at den bedst muligt opfylder de faglige kriterier, som forvaltningen lægger vægt på.

Ad. 2. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen tager kontakt med de akademiske a-kasser med henblik på afsøgning af samarbejdsmuligheder

Ved Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets behandling den 17. februar ønskede udvalget også forvaltningens forslag til, hvordan a-kasserne kan inddrages i et tæt samarbejde om at få ledige akademikere i arbejde.  

Forvaltningen har et godt samarbejde med de akademiske a-kasser om det fælles kontaktforløb i de første seks måneder af ledighedsforløbet

A-kasserne kan, som alle andre aktører, også byde på kommunens udbud. F.eks. har Akademikernes a-kasse (AKA) senest i perioden 2013-2017 haft en rammeaftale med kommunen om indsats til akademiker-målgruppen.

For den enkelte borger kan det være kompliceret at navigere rundt imellem de mange krav i ledighedsforløbet og imellem de forskellige aktører med forskellige roller og opgaver.

Forvaltningen foreslår derfor, at der tages kontakt til de 4 akademiske a-kasser med henblik på en tydeligere forventningsafstemning om hvem, der gør hvad, hvornår i et ledighedsforløb. Hensigten er at skabe en rød tråd med større sammenhæng i indsatsen til gavn for den ledige og skal ses i sammenhæng med model A2.

Ad. 3. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forlængelse af de nuværende rammeaftaler om ekstern aktiveringsindsats til ledige akademikere, så de udløber d. 30. juni 2021.  

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender en forlængelse af de nuværende rammeaftaler, så der er tilstrækkelig tid til den efterfølgende involvering af det politiske beslutningsniveau, markedet og forberedelse af en eventuel delvis hjemtagelse af indsatsen.

Forlængelser af eksisterende rammeaftaler er ikke usædvanlige i forbindelsen udbudsprocesser. Markedet kan være kritiske overfor forlængelser, men i praksis ses der sjældent klager. forvaltningen vurderer derfor, at en forlængelse indebærer en mindre procesrisiko. 

Økonomi

Udgiften til henholdsvis eventuel afvikling af udbud og hjemtagelse af indsatsen afholdes indenfor forvaltningens ramme.

Købet på de eksisterende rammeaftaler for akademikere var ca. 18 mio. kr. i 2019. I 2020 er budgettet til køb på rammeaftalerne ca. 16,5 mio. kr.

Videre proces

Forvaltningen vil følge op med en indstilling på udvalgsmødet i juni 2020 betinget af udvalgets beslutning. Såfremt udvalget godkender model A2 vil indstillingen bl.a. indeholde konkret forslag hvilke indsatser/undermålgrupper, som forvaltningen hjemtager og hvilke, der foreslås varetaget af eksterne leverandører.

Tanja Franck / Marianne Sørensen

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingens 1. at-punkt, som ændres fra:

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender model A2 for den fremadrettede varetagelse af vejlednings- og opkvalificeringsindsats til ledige akademikere (delvis hjemtagelse af indsatsen)

 

Til:

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender model B for den fremadrettede varetagelse af vejlednings- og opkvalificeringsindsats til ledige akademikere (fuld hjemtagelse af indsatsen)

 

Der blev begæret afstemning til ændringsforslaget:

For stemte: 3 (Ø)

Imod: 8 (A, B, C, F, V og Å)

Undlod: 0

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 

Socialdemokratiet fremsatte følgende protokolbemærkning som SF og Alternativet tilsluttede sig

”I Socialdemokratiet, SF og Alternativet er vi meget positive over, at man laver en model med delvis hjemtagelse. I flere år har vi ikke i Københavns set mærkbare resultater på AC-området ift. at få ledige i arbejde. Vi håber dette ændrer sig med en ny model. Ligeledes er vi glade for at der er mulighed for at inddrage A-kasserne mere.”

 

Venstre fremsatte følgende protokolbemærkning som Konservative og Radikale Venstre tilsluttede sig.

”Vi støtter modellen med delvis hjemtagelse - og en opgradering af både den interne og den eksterne indsats. Særligt i en post-Corona-tid er det vigtigt at have dén fleksibilitet, der ligger i at have eksterne leverandører.”

 

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning

”Enhedslisten ønskede en fuld hjemtagelse. Kommunen har en større kapacitet end ved delvis hjemtagning og kan være mere fleksibel, hvis der kommer flere jobløse ("ledige") akademikere. Det gør også, at der kan styres direkte henimod rigtige job til de jobløse, og at indsatsen i det hele taget kan tilpasses til, hvad der er brug for i stedet for, hvad der står i en kontrakt mellem kommunen og en privat udbyder. Kommunen kan samarbejde med dem de ønsker.”