Status for implementering af FØP-/Fleks-reformen, 1. halvår 2014

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status for implementering af reformen om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb, 1. halvår 2014, til efterretning, 
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at status på implementering af reformen fremover sker via resultatstatus.

I første halvår af 2014 har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen primært haft fokus på udviklingen i antallet af ressourceforløb og fleksjob samt på indhold i og målgruppe for ressourceforløb. Endvidere har forvaltningen arbejdet med en handleplan for nedbringelse af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Endelig har forvaltningen haft fokus på samarbejdet med sundhedssektoren og implementering af en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som har væsentlig betydning for kommunens forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet. 

Udviklingen i tilkendelse af ressourceforløb og fleksjob
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har i 1. halvår 2014 iværksat en handleplan for at sikre, at centrene får identificeret de borgere, som er i målgruppen for ressourceforløb og fleksjob. Denne indsats har betydet, at rehabiliteringsteamet nu anbefaler flere borgere til de forskellige forløb, jf. tabel 1: 

Tabel 1. Rehabiliteringsteamets anbefaling, 1. og 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014

*Rehabiliteringsteamet kan alene anbefale en indsats. Det er herefter de enkelte forvaltninger, som træffer afgørelser indenfor eget ressortområde.

Rehabiliteringsteamet har i 1. halvår 2014 anbefalet bevilling af 100 pct. flere ressourceforløb end i 2013. Forvaltningen forventer at bevilge i alt 500 ressourceforløb i 2014.

I forhold til fleksjob ses ligeledes en positiv udvikling i anbefalinger om bevilling af fleksjob, og det forventes, at udviklingen fortsætter i 2. halvår 2014.

Ressourceforløb
Et ressourceforløb er et tilbud til personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, dvs. at borgeren har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter beskæftigelses- og sociallovgivningen, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser, herunder sundhedsmæssige indsatser. Et ressourceforløb kan således bestå af en kombination af et behandlingstilbud, social støtte og et beskæftigelsestilbud, hvor vægten på de enkelte elementer i forløbet afhænger af borgerens behov.

Forvaltningen har gennemgået 104 sager med ressourceforløb med henblik på at undersøge målgruppen og indsatsen. Derudover er der gennemført et interview med en koordinerende sagsbehandler ud fra en gennemgang af 65 sager.

Gennemgang af 104 sager
Gennemgangen af indsatsplanerne viste, at der var planlagt lidt over 2 aktiviteter i gennemsnit for hvert ressourceforløb. Gennemgangen viser endvidere, at der er 3 typer af aktiviteter, som bliver anvendt bredt uanset målgruppe. Det gælder afklaringsforløb, mentor og voksenudredning i Socialforvaltningen.

Derudover var indsatserne i høj grad forskellige i forhold til, hvilken primær barriere borgeren havde.  Af tabel 2 nedenfor fremgår, hvordan borgerne fordeler sig i forhold til, hvad der vurderes som deres primære barriere:

Tabel 2. Oversigt over borgernes primære barriere

Som det ses af tabel 2, fylder de psykiske problemstillinger meget, specielt for de unge. Det drejer sig både om lettere psykiske lidelser såsom stress og depression, men også sværere psykiatriske diagnoser såsom skizofreni. Psykologisk eller psykiatrisk behandling i sundhedssektoren indgår derfor også som element i mange af indsatsplanerne for disse borgere.

Mange borgere med problemer med bevægeapparatet får enten fysioterapeutisk behandling, forløb på rygcenteret, vejledning om kost og motion, fysisk træning eller hjælp til smertelindring. En del af disse tilbud foregår i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Borgere med kognitive problemer får blandt andet neuropsykologiske undersøgelser, og borgere med misbrug får misbrugsbehandling, hvilket primært varetages af Socialforvaltningen.

Interview med en koordinerende sagsbehandler
Med udgangspunkt i 65 ressourceforløb for borgere over 30 år, kan det konstateres, at borgerens helbredsmæssige problemer fylder forholdsvis meget i begyndelsen af forløbet. Der ses et behov for stabilisering af både borgerens helbredsmæssige og øvrige sociale forhold, før der kan iværksættes egentlige beskæftigelsesrettede tiltag. Det er derfor også vurderet, at borgeren i alle de 65 sager har haft behov for mentorstøtte for at kunne indgå i ressourceforløbet.

I dialogen med den koordinerende sagsbehandler har ca. 50% af borgerne givet udtryk for, at de har lyst til at deltage i et ressourceforløb, og ca. 50 % udtrykker, at de ikke tror på, at ressourceforløbet vil ændre noget for dem, da de allerede har prøvet flere tiltag. En del borgere giver udtryk for, at de ser forløbet som et skridt på vejen til at få tilkendt førtidspension. Andre oplever, at forløbet giver dem ro, fordi de løbende skal tale med den samme sagsbehandler.

Handleplan for behandling af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende grundlag
Forvaltningen har i 1. halvår 2014 arbejdet målrettet med nedbringelsen af antallet af førtidspensionssager ansøgt på det foreliggende dokumentationsgrundlag. At en ansøgning om førtidspension behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag betyder, at at sagen alene behandles på baggrund af de oplysninger, der allerede foreligger i kommunen, sundhedssektoren eller andre. Indsatsen har blandt andet bestået i centralisering af sagsbehandlingen af disse sager for at sikre både et højt kompetenceniveau og en hurtig sagsbehandling. Endvidere er tilført ressourcer både til sagsbehandling i forvaltningen og til rehabiliteringsteamet på tværs af forvaltninger. Indsatsen har betydet, at rehabiliteringsteamet i 1. halvår 2014 har behandlet 244 sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, hvoraf 49 er indstillet til tilkendelse af førtidspension, og 195 er indstillet til afslag på førtidspension. Det skal bemærkes, at det er Socialforvaltningen, som træffer afgørelse i sager om førtidspension. 

Samarbejdet med Sundhedssektoren, herunder regionen og alment praktiserende læger
I 1. halvår 2014 er der sket en effektivisering af samarbejdet med sundhedssektoren gennem digitalisering, både i forhold til styring af rehabiliteringsteamet og kontakten til regionen, men også i det generelle arbejde med at belyse borgerens helbredsmæssige forhold i en sag.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og de praktiserende lægers organisation i København (PLO) har drøftet, hvorledes samarbejdet kan styrkes. Der er enighed om, at de væsentligste udfordringer er kvaliteten i den skriftlige dialog og vidensniveauet hos de praktiserende læger om regler og krav på beskæftigelsesområdet. Begge faktorer har betydning for en hurtig sagsbehandlingstid.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil i efteråret 2014 tilbyde Københavns lægelaug en møderække med fokus på samarbejde, anvendelse af attester og en introduktion til regler og krav på beskæftigelsesområdet, herunder betydningen af samspillet mellem kommune og sundhedssektor. Forvaltningen vil blandt andet orientere om jobcentrenes arbejde med borgere med helbredsproblemer, herunder om behovet for et tæt samarbejde med de praktiserende læger, der skal sikre, at disse borgere får den optimale støtte og en hurtig sagsbehandling.

Ankestyrelsens praksis – betydning for, hvilke sager, der forelægges for rehabiliteringsteamet
Ankestyrelsen har i en principafgørelse i februar 2014 fastslået, at kommunerne kun har pligt til at forelægge en sag for rehabiliteringsteamet i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det betyder, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering ud fra alle muligheder i den sociale lovgivning, og at en borger ikke kan vælge alene at ansøge om fx fleksjob. Hvis en borger ansøger om fx fleksjob, vil borgeren blive vejledt om, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering og ikke alene kan tage stilling til borgerens eventuelle berettigelse til fleksjob. Undtaget herfra er sager, hvor en borger ønsker at ansøge om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Disse sager skal fortsat behandles i rehabiliteringsteamet.

Med Ankestyrelsens afgørelse må det forventes, at andelen af positive anbefalinger fra rehabiliteringsteamet stiger, idet sager i udgangspunktet alene skal forelægges rehabiliteringsteamet, hvis kommunen vurderer, at borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Rehabiliteringsteamet har skærpet fokus på at udvikle borgernes arbejdsevne gennem ressourceforløb samt at anbefale fleksjob eller førtidspension til borgere, som opfylder betingelserne for dette.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Udviklingen i 2014 viser, at rehabiliteringsteamet nu må betegnes som værende i drift. Det foreslås derfor, at den fremtidige status for rehabiliteringsteamets produktion sker via den allerede eksisterende opfølgning på overholdelse af servicemål for behandling af sager i rehabiliteringsteamet i resultatstatus.