Status på nytteindsats
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får samtidig en status på nytteindsatsen, herunder oprettelsen af de eksterne enkeltpladser og forskudte hold, jf. udvalgets beslutning d. 5. maj 2014 (2014-0078014).
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager til efterretning, at der i forbindelse med tredje regnskabsprognose 2014 foretages omkontering af midler anvendt i nytteindsats fra indsatsmidler til servicemidler.
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager til efterretning, at nytteindsatsen i 2015 udmøntes som beskrevet i indstillingen.
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status for den hidtidige indsats, som fremgår af bilag 1, til efterretning, herunder orientering om geografisk udvidelse af opgaveporteføljen.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev i juni 2014 orienteret om, at forvaltningen på baggrund af Farvergadesagen ville bede Deloitte om at vurdere bl.a. kommunens kontering af udgifter på konto 5 (indsats) og 6 (service). Deloitte vurderede d. 3. juli 2014, at kommunens udgifter til projektpladserne i nytteindsatsen kan konteres på hovedkonto 5, hvilket er det, som har været forvaltningens udgangspunkt siden efteråret 2013. Deloitte anbefalede dog forvaltningen at søge afklaring hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Forvaltningen rettede den 3. juli 2014 henvendelse til STAR for at få spørgsmålet afklaret. STAR har den 3. september 2014 svaret, at udgifter til nytteindsats skal konteres som en serviceudgift frem for en udgift under indsatsrammen, såfremt tilbuddet skal tælle som virksomhedsrettet aktivering.
STAR's brev medfører, at det er nødvendigt at tage fornyet stilling til en række forhold omkring nytteindsatsen.
Løsning
Nytteindsatsen kan både organiseres som et tilbud om vejledning og opkvalificering (kapitel 10 tilbud i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats/LAB) og som et virksomhedsrettet tilbud (kapitel 11 tilbud i LAB). Enkeltpladser i nytteindsatsen er altid et virksomhedsrettet tilbud (kapitel 11) svarende til en virksomhedspraktik på en ordinær arbejdsplads.
STAR's svar indebærer, at hvis projektpladser skal være et virksomhedsrettet tilbud (kapitel 11), skal udgifterne konteres som serviceudgifter. Projektpladser som et vejldnings- og opkvalificeringstilbud skal derimod konteres som indsatsmidler.
STAR's svar betyder derfor, at størstedelen af forvaltningens udgifter til projektpladser i nytteindsatsen skal konteres som serviceudgifter, frem for – som hidtil – som indsatsudgifter. Det gælder både fremadrettet og med tilbagevirkende kraft for hele 2014.
Forklaringen på, at det ikke er nødvendigt med en fuld kontering på servicemidler, er, at der gælder forskellige aktiveringskrav til målgrupperne for nytteindsats. Åbenlyst uddannelsesparate må gerne få tilbud om vejldning og opkvalifcering som led i deres ret og pligt aktivering. Derfor kan projektpladserne i nytteindsatsen for denne målgruppe godt defineres som tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 tilbud (LAB) og dermed fastholdes som indsatsmidler. For de øvrige grupper i nytteindsatsen er det ikke en mulighed at definere indsatsen som et tilbud efter kapitel 10 i LAB. Det skyldes, at borgere på arbejdsmarkedsydelse og nyledige jobparate kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. (kapitel 11-12 i LAB). Modtager disse grupper i stedet et tilbud efter kapitel 10, overholder forvaltningen ikke lovkravene.
Det er på baggrund af målgruppefordelingen beregnet, at i alt 16,4 mio. kr. i 2014 skal flyttes fra indsats til service for at kunne leve op til STAR’s konteringsfortolkning. Forvaltningens forslag skal ses i lyset af økonomiudvalgets indstilling d. 20. august 2014, hvoraf det fremgår, at "i lyset af mindreforbruget på 339,9 mio. kr. anbefaler Økonomiforvaltningen, at udvalgene i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober overvejer, hvorvidt der er behov for at ansøge om tildeling af servicemåltal som følge af omdisponering af midler fra anlæg til service eller ved fremrykning af aktiviteter fra 2015 til 2014". Såfremt budgetflytningen godkendes af BR i forbindelse med tredje regnskabsprognose, kan nytteindsatsen fortsætte som planlagt resten af året.
For så vidt angår den fremtidige nytteindsats, er det i forbindelse med budgetaftale 2015 aftalt, at antallet af projektpladser reduceres fra 480 til 235, og at det årlige indsatsbudget til nytteindsatsen beskæres med 9,3 mio. kr. I 2015 og 2016 omkonteres desuden hhv. 5,5 mio. kr. og 2,6 mio. kr. fra indsats- til servicerammen. Sidstnævnte har ikke betydning for antallet af allerede etablerede projektpladser men vedrører alene, hvilke målgrupper der får tilbuddet, jf. tabel 1.
Tabel 1; Nytteindsats - målgrupper og økonomi 2015-2018
Af indstilling til udvalget d. 5. maj 2014 fremgår, at kontanthjælpsreformen alt andet lige medfører behov for 700 ekstra nytteaktiveringspladser frem mod ultimo 2014 for at kunne efterleve de øgede krav om en virksomhedsrettet indsats samt reglerne vedrørende arbejdsmarkedsydelse. I lyset af budgetaftalen for 2015, som reducerer antal nytteindsatspladser samt beskæftigelsesreformen, der pr. 1. januar 2015 reducerer incitamentet til at oprette offentlige løntilskudspladser betydeligt, vil forvaltningen udarbejde en samlet oversigt over behovet for virksomhedspladser fremover.
Status for den hidtige nytteindsats
BR besluttede den 23. juni 2014 følgende fordeling af de 700 nytteindsatspladser i København:
- 405 projektpladser
- 75 nye projektpladser
- 50 enkeltpladser i region, stat og NGO
- 170 enkeltpladser i Københavns Kommune
Status for implementering af denne model er:
Tabel 2; Status for nyttepladser i København
Det reducerede budget til nytteindsatsen i 2015, jf. ovenfor, indebærer, at der pt. ikke er økonomi til at etablere 75 nye projektpladser. Etablering af nye projektpladser er derfor sat i bero.
Jf. bilag 1 pågår der i perioden frem til nytår 2014 en mindre geografisk udvidelse af de nuværende projektpladser. Det skyldes, at de planlagte og MED- og LBR-godkendte opgaver, som udføres på projektadresserne, er dimensioneret ud fra en organisering med et hold dagligt på pladserne. Med indførsel af forskudte hold fra sommeren 2014 er antallet af borgere til at løse opgaver vokset betydeligt. Det betyder, at opgaverne bliver løst hurtigere, og at der derfor er behov for at udvide de nuværende og godkendte arealvedligeholdelsesopgaver til omkringliggende områder for en kort periode.
Status for implementering af forskudte hold samt øvrig status for de øvrige pladstyper fremgår af bilag 1.