Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelse af sanktioner overfor uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelse af sanktioner overfor uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere tages til efterretning, jf. bilag 1.

Problemstilling

Københavns Kommune har også deltaget i denne undersøgelse, og undersøgelsen skal derfor behandles i Borgerrepræsentationen. 

Løsning

• 78 sager hvor en aktivitetsparat borger har fået en sanktion for at udeblive fra en samtale uden rimelig grund 

• 4 sager hvor en uddannelsesparat eller jobparat borger har fået en punktsanktion for at undlade at overholde en aftale om jobsøgning uden rimelig grund 

• 29 sager hvor en uddannelsesparat eller jobparat borger har fået en punktsanktion for, uden rimelig grund, at undlade at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den fastsatte frist 

• 20 sager hvor en uddannelsesparat eller aktivitetsparat borger har fået en skærpet sanktion for gentagne gange, uden rimelig grund, at undlade at stå til rådighed, og kommunen konkret vurderer, at borgeren dermed udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv.

I nedenstående tabel ses resultaterne fordelt på kommuner.

Tabel 1: Sagens afgørelse fordelt på kommuner 

Resultatet for Københavns Kommunen viser, at 14 ud af 25 sager er afgjort korrekt, mens 8 sager ikke var korrekt. Sammenlignet med de øvrige kommuner, der indgår i undersøgelsen, er København den kommune med den største andel af korrekt afgjorte sager, og kun to kommuner har en lavere andel af afgørelser, der ikke er korrekte. Ankestyrelsen har i 3 sager ikke på det foreliggende dokumentationsgrundlag kunnet vurdere, hvorvidt Københavns Kommunes afgørelse var korrekt.

Fejlene i de 8 sager består primært i, at afgørelsesbrevet til borgeren ikke har været tilstrækkeligt klart, herunder periode og omfang af den økonomiske sanktion.

Endvidere var en sag ikke tilstrækkeligt oplyst i forhold til, hvorvidt borgeren havde en rimelig grund for udeblivelsen. I en anden sag var der angivet tidspunkt for jobsamtale med henblik på henvisning af borger til åbent tilbud fremfor tidspunktet for fremmøde i det åbne tilbud. 

Herudover vurderede Ankestyrelsen i en sag, at indkaldelse af borger med 1 dags varsel var for kort ved indkaldelse via e-boks, da det er Digitaliseringsstyrelsens vurdering, at det kan tage op til 2 døgn, før et brev ligger i e-boks.

Endelig vurderede Ankestyrelsen, at kommunen i 2 sager ikke havde udtømt muligheden for personlig kontakt til en aktivitetsparat borger inden afgørelse om sanktion. Det skal nævnes, at praksisundersøgelsen er foretaget umiddelbart efter Ankestyrelsen principafgørelse om kravene til personlig kontakt og dermed inden, at København ændrede sin praksis.

De konkrete sager er gennemgået og genoprettet. 

Ankestyrelsen kommer med anbefalinger dels til de konkrete undersøgelsesområder, dels generelt for sanktionsområdet. De generelle anbefalinger er, at:

• Kommunerne sikrer dokumenteret og tilstrækkelig vejledning
• Kommunerne foretager korrekt partshøring og dokumenterer borgerens partshøringssvar i sagen
• Kommunerne klart angiver i afgørelsen til borgeren, hvilken periode sanktionen vedrører, og med hvilket beløb hjælpen til borgeren nedsættes.

I forhold til resultatet for Københavns Kommune er det især den sidste generelle anbefaling, som er relevant samt følgende anbefaling til de konkrete undersøgelsesområder:

• Kommunen skal ved sanktionering af aktivitetsparate borgere for udeblivelse fra tilbud sikre, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren er udtømte, inden der træffes afgørelse i sagen, og at kommunen sikrer, at kontaktforsøgene samt borgerens konkrete oplysninger om årsagen til udeblivelse er dokumenteret på borgerens sag.   

I forhold til anbefalingen/kravet om at opnå personlig kontakt med aktivitetsparate borgere inden sanktionering, har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 13. juni 2016 vedtaget en ny praksis, så forvaltningen nu foretager flere kontaktforsøg såsom telefonopringning, mail, kontakt til behandlingssteder og lignende. Herudover har forvaltningen i oktober 2015 etableret en enhed, som opsøger borgeren i eget hjem. 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har på baggrund af Ankestyrelsens tilbagemeldinger i de konkrete sager foretaget tilretning af arbejdsgang, brevskabelon og faktaark om joblog til borgerne, så det klart fremgår i hvilken periode borgeren sanktioneres og omfang og konsekvens af sanktionen. Endvidere har forvaltningen iværksat undervisning i korrekt og tilstrækkelig oplysning af sanktionssager.

Økonomi

Videre proces

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

Indstillingen blev taget til efterretning.

Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”S, Ø, SF og R ønsker, at vi bliver bedre til at kommunikere med borgerne i et let og forståeligt sprog.”  

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Den stigende fejlprocent i Københavns Kommune sammenlignet med forrige års praksisundersøgelse er ikke acceptabel. Det er ikke godt nok, at kun 56 % af sagerne er blevet korrekt behandlet. Enhedslisten er urolig over, at kontanthjælpsmodtagere er blevet trukket i støtten på baggrund af dén type sagsbehandling. Man skal ikke være retsløs, bare fordi man er på kontanthjælp.”