Omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,  

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender den foreslåede udmøntning af servicemidler i forbindelse med omlægningen af beskæftigelsesindsatsen for 2017 som fremgår af tabel 1.

Problemstilling

I forbindelse med budgetaftale 2016 vedtog Borgerrepræsentationen varigt at konvertere 120 mio. kr. fra efterspørgselsstyret indsats til service. Beslutningen indebærer et strategisk skifte fra aktivering i form af kurser mv. over mod virksomhedsrettet aktivering og konkret jobformidling.

Borgerrepræsentationen vedtog, at omlægningen skulle indfases, så der i 2016 var 30 mio. kr. i ekstra servicemidler, stigende til 60 mio. kr. i 2017, 90 mio. kr. i 2018 og 120 mio. kr. i 2019.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede d. 18. november 2015 (BIU 2015-0257213) en udmøntning af Borgerrepræsentationens beslutning for så vidt angår 2016-midlerne. Udvalget besluttede samtidig udmøntning af finansieringen i 2016 og 2017 gennem reduktion af indsatsmidler.

 Omlægningen fra kurser mv. over mod en mere effektfuld virksomhedsrettet aktivering er en integreret del af forvaltningens målsætning om, at ’København skal være den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere med job og uddannelse’, og udmøntningen af 2017-midler skal ske således, at det understøtter målet.

Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen

Med nærværende indstilling foreslås en udmøntning af 2017-midlerne i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning med henblik på at opnå den størst mulige effekt. Indstillingen bygger videre på den drøftelse om udmøntning, som udvalget havde på budgetseminaret 7.-8. marts 2016.

Løsning

Forvaltningen har i tabel 1 lavet et forslag til, hvordan de omlagte midler bedst investeres i 2019 og den deraf afledte fordeling i 2017. Udvalget anmodes kun om at tage stilling til 2017 og vil i efteråret 2017 blive forelagt indstilling om udmøntningen i 2018 og 2019 på baggrund af de opnåede erfaringer. 

Tabel 1: Forslag til fordeling af servicemidler på målgrupper

Mio. kr.	2016	2017	2018	2019
A-dagpengemodtagere	22	33	48	66
Jobparate kontanthjælpsmodtagere	3	2	2	2
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere	4	12	21	28
Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere	1	2	2	2
Sygedagpengemodtagere	0	6	9	12
Fleksjobvisiterede	0	5	8	10
I alt	30	60	90	120

Forslaget er forvaltningens bud på, hvordan investeringen i øget samarbejde med virksomheder får kontanthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere så hurtigt og effektivt som muligt i beskæftigelse i overensstemmelse med lovgivningens formålsbeskrivelse. I vurderingen heraf indgår hensynstagen til:

  
• Udgiften ved en virksomhedsplacering: Det er forventningen, at det er lettere – og dermed billigere – at virksomhedsplacere ledige, som er tæt på arbejdsmarkedet
• Beskæftigelseseffekt af virksomhedsplacering:
  • Effekten af virksomhedsplaceringer er veldokumenteret i forhold til stærke målgrupper. En del af effekten består i at borgere, der alligevel ville finde job, finder jobbet hurtigere
  • I forhold til udsatte er der effekt, men den er mindre veldokumenteret – effekten viser sig måske først efter de måleperioder, der typisk benyttes i forskningsundersøgelser på området. Til gengæld kan blot én succesfuld virksomhedsplacering betyde, at borgeren undgår årevis på offentlig forsørgelse
• En faldende marginal effekt af virksomhedsplaceringer: Det vil sige, at de første personer i en målgruppe, der får en virksomhedsplacering, i gennemsnit har bedre effekt end de sidste i målgruppen. Denne antagelse er baseret på en forventning om, at det i første omgang er de mest oplagte kandidater, som det lykkes at matche med en virksomhed
• Aktiveringsstrategien for målgrupperne, herunder det eksisterende budget til alternative aktiveringsformer: Da borgeren har ret og pligt til aktivering, indgår det også i vurderingen, hvilken mulighed forvaltningen har for at finansiere alternativ aktivering, hvis det ikke lykkes at virksomhedsaktivere borgeren. Konkret er der med den besluttede finansiering (BIU 2015-0243116) i højere grad sparet på muligheden for at give vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket øger kravet om virksomhedsplaceringer til disse grupper
• Betydningen af en øget mulighed for direkte formidling af ordinære jobs: Det vurderes, at der er største potentiale i direkte formidling for så vidt angår de jobparate ledige
• Alle målgrupper skal tilgodeses: Det har indgået som en præmis, at alle BIFs målgrupper – job- og aktivitetsparate – skal have del i investeringen.  

Det er forvaltningens vurdering, at den foreslåede fordeling er udtryk for en effektiv anvendelse af midlerne, men bemærker, at den reelle effekt vil afhænge af alle de ovenfor nævnte faktorer. Effekten kan kort sagt ikke forudsiges med sikkerhed.

På baggrund af denne usikkerhed indstilles alene udmøntning vedrørende 2017, hvilket vil muliggøre senere korrektion i lyset af de opnåede erfaringer. De hidtidige erfaringer fra 2016 fremgår til sidst i indstillingen.

Prioriteter for indsatsen i forhold til de forskellige målgrupper
I det følgende gennemgås for hver enkelt målgruppe baggrunden for forvaltningens forslag til udmøntning, ligesom der er angivet bevillingsmæssige ændringer i forhold til 2016.

A-dagpengemodtagere

Trods fremgang har København fortsat en overledighed blandt dagpengemodtagere sammenlignet med klyngen og hele landet. Dette var også baggrunden for, at udmøntningen i 2016 i høj grad prioriterede denne målgruppe, og antallet af virksomhedsplaceringer er da også steget markant i 2016, jf. nedenstående afsnit om ”Erfaringer fra 2016”. Ligesom det er lykkedes at reducere afstanden til visionsmålet med 0,2 pct. point det seneste år, jf. seneste resultatrapport (BIU 2016-0070154). Det er ambitionen, at et virksomhedsrettet tilbud skal være den absolutte hovedregel for dagpengemodtagere. Da der er foretaget en stor besparelse på kurser mv. til denne målgruppe, er det ligeledes en budgetforudsætning, at omfanget af virksomhedsaktivering fastholdes og øges. Dette er baggrunden for forvaltningens forslag om at tilføre 11 mio. kr. til målgruppen. Som i 2016 vil den styrkede indsats blive organiseret efter branche for at sikre et specialiseret branchekendskab hos virksomhedskonsulenterne. Dermed vil ressourcerne også være målrettet områder, som mangler arbejdskraft, fx dele af bygge- og anlægsbranchen.

Det bemærkes, at udvalget besluttede at fastholde budgettet til ordinær uddannelse i 2016 på 2015-niveau, og at det forventes at fastholde dette niveau i 2017 (med forbehold for den endelige vedtagelse af budget 2017).

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

København er den bedste i klyngen for så vidt angår jobparate kontanthjælpsmodtagere, og der forventes færre i målgruppen i 2017. Derfor foreslås, at bevillingen hertil reduceres med 1 mio. kr. i forhold til 2016. For denne målgruppe er der et lovkrav om, at førstegangsaktiveringen skal være en virksomhedsplacering. Dette lovkrav er i sig selv vanskeligt at nå, men løsningen er ikke nødvendigvis flere virksomhedskonsulenter; dele af målgruppen er ikke altid tilstrækkeligt motiverede, hvilket vanskeliggør et samarbejde med arbejdsgivere om fx en virksomhedspraktik. I de tilfælde kan nytteindsats være et relevant redskab eventuelt kombineret med fokus på den lediges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Forvaltningen bemærker, at der i drøftelserne om budget 2017 indgår et forslag om at øge muligheden for at anvende nytteindsats til gruppen, idet forvaltningen ikke vurderer, at det er inden for rammerne af bevillingen at afsætte flere midler til nytteindsats.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Med udsatte-aftalen (BIU 2015-0262510) besluttede udvalget at prioritere virksomhedsindsatsen for de stærkeste i målgruppen. Der vurderes at være omkring 25 pct. Pt. vurderes at være ressourcer til at prioritere ca. 15 pct. af målgruppen. En yderligere ressourcetilførsel er derfor nødvendig, hvis intentionerne i aftalen skal implementeres, hvilket er baggrunden for forvaltningens forslag. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at udvalget samtidig har prioriteret en række særlige aktiveringstiltag til målgruppen, blandt andet aktivering i socialøkonomiske virksomheder og lokalt forankrede beskæftigelsesprojekter.

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Det primære mål for denne målgruppe er uddannelse, men et ophold på en virksomhed kan have en motiverende effekt. København er bagud sammenlignet med øvrige sammenlignelige kommuner. Desuden er det høje krav om konstant aktivering med til at øge behovet for at øge omfanget af virksomhedsaktivering for målgruppen for at aflaste det øvrige aktiveringsbudget.

Sygedagpengemodtagere

Virksomhedskonsulenter skal være i tæt dialog med både den sygemeldte og arbejdsgiveren. Det er et lovkrav i sygedagpengeloven og vil forventeligt føre til kortere sygedagpengeforløb og deraf sparede udgifter til forsørgelse og sagsbehandling. Netop manglende dialog med arbejdsgiver var et af de forhold, der førte til en revisionsbemærkning på sygedagpengeområdet i 2015 (BIU 2016-0230952).

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har dokumenteret, at en tidlig fastholdelsesindsats i samarbejde med virksomhederne nedbringer sygefraværets længde. Københavns Kommune har desuden tidligere deltaget i et stort forsøgsprojekt (Tilbage til Arbejde), der viste, at en indsats, hvor arbejdspladsen inddrages, nedbragte sygefraværet med gennemsnitligt 4,5 uger.

Fleksjobvisiterede

25 pct. af de fleksjobberettigede københavnere er ledige – mod 18 pct. for hele landet. En af årsagerne hertil er, at Københavns Kommune som arbejdsplads har relativt få ansatte i fleksjob (ca. 1,2 pct.) sammenlignet med de andre store kommuner i 6-byerne (ca. 4,5 pct.).I forhold til fleksjobvisiterede ønsker forvaltningen i 2017 at ansætte 7-8 virksomhedskonsulenter, der i særlig grad kan være opsøgende i forhold til kommunen som arbejdsgiver og bistå med at lette det administrative arbejde for forvaltningerne  i forbindelse med ansættelse af personer i fleksjob. Flere kommunale fleksjob vil bidrage til at reducere ledigheden for personer visiteret til fleksjob (personer på ledighedsydelse), hvor der lige nu er ca. 750 borgere, der venter på et fleksjob.

I Københavns Kommune er ca. 600 ansat i fleksjob. Borgerrepræsentationen har d. 26. maj 2016 vedtaget et måltal for 2016 om, at de kommunale forvaltninger skal have 751 ansatte i fleksjob. Hvis Københavns Kommune som arbejdsgiver skal på niveau med andre kommuner i 6-byerne, skal 2.000-2.200 medarbejdere være ansat i fleksjob.

Erfaringer fra 2016
Antallet af virksomhedsplaceringer er steget markant fra 2015 til 2016. Første halvår 2016 var der etableret 12.323 virksomhedsplaceringer mod 9.804 i første halvår 2015. En forskel på 2.519. I forbindelse med budgetaftale 2016 var ambitionen at øge antallet af virksomhedsplaceringer med 2.500 årligt i omlægningsperioden. Første års målsætning er dermed realiseret på et halvt år. Forvaltningen vil i lyset af dette arbejde for at opjustere ambitionen.

Københavns Kommune har tidligere ligget lavt i anvendelsen af virksomhedsplaceringer som aktiveringsredskab sammenlignet med andre kommuner. De seneste års fokus på området har betydet, at København nu nærmer sig landsgennemsnittet. Ambitionen med omlægningen er, at antallet af virksomhedsplaceringer skal forøges med mindst 10.000 om året  og dermed medvirke til at løfte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens mål om være den by blandt sammenlignelige kommuner, der har flest borgere med job og uddannelse.

Det er forvaltningens vurdering, at resultaterne ikke alene er opnået i kraft af de ekstra ressourcer. Ressourcerne har været en forudsætning, men der er tale om en igangværende kulturforandring i forvaltningens arbejde. Der er således fremgang i antallet af virksomhedsplaceringer for næsten alle målgrupper – også de, der ikke i første år af omlægningen er blevet tilgodeset med ressourcer.

Tabel 2 viser udviklingen fra 1. halvår 2015 til 1. halvår 2016 for de forskellige målgrupper.

Tabel 2: Antal virksomhedsplaceringer for forskellige på målgrupper

Antal virksomhedsplaceringer	1. halvår 2015	1. halvår 2016	Forskel
A-dagpengemodtagere	4.339	5.801	1462
Jobparate kontanthjælpsmodtagere	2.392	2.048	-344
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere	1.414	1.987	573
Aktivitetsparate udd.-hjælpsmodtagere	306	466	160
Sygedagpengemodtagere	315	837	522
Fleksjobvisiterede	281	277	-4
Øvrige	757	907	150
I alt	9.804	12.323	2.519

Der er i 2016 investeret i en model, hvor virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter har fælles ansvar for en gruppe ledige borgere, som de sammen matcher til job/placering/uddannelse. For at sikre det bedst mulige match har de enkelte teams ansvaret for særlige brancher og a-kasser. Der er i den forbindelse påbegyndt en særlig opsøgende indsats, f.eks. i forhold til metrobyggeriet. De foreløbige erfaringer med denne teamorganisering er usikre, men organiseringen evalueres og justeres løbende, hvis resultaterne taler herfor.

Kvalitet i virksomhedsplaceringer
I forlængelse af det øgede fokus på virksomhedsplaceringer vil forvaltningen udvikle opfølgningsredskaber, der kan give indikationer på kvaliteten af virksomhedsplaceringer. Indikatorer kan fx være: Hvilke virksomhedsplaceringer, der fører direkte i job (brancher, virksomhedsstørrelse, etc.), i hvilket omfang virksomhedsplaceringer sker i brancher med mangel på arbejdskraft, osv.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, vil udmøntningen blive indarbejdet i de forskellige jobcentres budgetter for 2017.

Bjarne Winge    / Jacob Zeberg Eberholst

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning:

”Ø, SF og S er tilfredse med prioriteringen af midler, men mangler fokus på ordinært jobformidling og kvalitet.”