1. behandling af budget 2008
1. behandling af budget 2008
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 29. marts 2007
2. 1. behandling af budget 2008
BIU 57/2007
Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget skal aflevere sit budgetforslag for 2008 til Økonomiudvalget
den 15. maj 2007 med henblik på budgetforhandlingerne i august.
Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter det foreliggende budgetmateriale med henblik på endelig beslutning ved 2. behandlingen af budgetforslaget den 3. maj 2007 (bilag 1-4). 2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender redegørelsen vedrørende bidrag til prioriteringsrum med henblik på fremsendelse til Økonomiudvalget (bilag 3). Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 29.
marts 2007 1. at blev drøftet og det aftaltes, at udvalget skulle have en uddybende forklaring på hvordan besparelsen på sygefraværet kan gennemføres uden forringelser. 2. at blev udsat til 2. behandlingen af budgettet. |
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal senest den 15. maj 2007 aflevere et budgetforslag til Økonomiforvaltningen i form af et ydelseskatalog, hvor evt. interne omprioriteringer er indarbejdet. Der skal vedlægges en oversigt over udvalgets eventuelle ønsker til inddragelse i de tværgående budgetforhandlinger i august.
På udvalgets budgetseminar blev det besluttet, at udvalgets drøftelser af prioriteringsmulighederne inden for udvalgets udmeldte budget og eventuelle ønsker til budgetforhandlingerne i august skal tage afsæt i forskellige konkrete temaer og strategiske fokuspunkter for indsatsen i 2008.
Budgetforslaget skal suppleres af en redegørelse om udvalgets bidrag til det tværgående prioriteringsrum. Prioriteringsrummet på samlet 200 mill.kr. angiver en række muligheder for finansiering af de enkelte udvalgs ønsker, og andre forslag i forbindelse med forhandlingerne i august. Udvalgets bidrag til prioriteringsrummet udgør 7,1 mill.kr.
Løsning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
budgetforslag
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme for 2008 udgør 3.038 mill.kr. inkl. forsørgelsesydelser, jf. tabel 1. Denne ramme er udmøntet i det vedlagte foreløbige udkast til ydelseskatalog (bilag 1 og 2).
Budgetrammen er 40 mill.kr. lavere end det oprindelige måltal, udvalget fik med indka ldelsescirkulæret. Det skyldes, at skønnet over kontanthjælpsudgifter er nedjusteret.
Tabel 1. Overordnede budgetposter i
ydelseskataloget/budgetforslaget |
|||
|
|
|
Mill.kr. |
A |
Beskæftigelsesindsats
– serviceudgifter: |
Administrativ
indsats i Jobcentre og Ydelsesservice samt løntilskud til dagpengemodtagere |
425,5 |
B |
Integrationsaktiviteter
– serviceudgifter: |
Puljer
til (tværgående) integrationsindsats (integrationsaftale, brobygning m.v.) |
38,6 |
C |
Tværgående
administration -
serviceudgifter og anlæg |
IT,
organisationsudvikling, styring, politisk betjening m.v. |
145,9 |
D |
Efterspørgselsstyrede
overførsler - indsatsområder: |
Beskæftigelses-
og revalideringstilbud, danskundervisning, introduktionsprogrammer og
integrationsindtægter |
233,6 |
E |
Efterspørgselsstyrede overførsler - forsørgelsesydelser: |
Kontanthjælp, sygedagpenge m.v. |
2.193,9 |
|
I alt |
|
3.037,6 |
Der er mulighed for interne omprioriteringer inden for de enkelte budgetrammer og i nogen grad imellem rammerne. Dette skal afklares i de forestående budgetdrøftelser og herefter indarbejdes i ydelseskataloget før oversendelse til Økonomiudvalget. Udvalget kan ligeledes rejse ønsker til budgetforhandlingerne. Med baggrund i budgetseminaret foreslås der 4 temaer for prioriteringer og ønsker til 2008, som er udd ybet i vedlagte temapapir (bilag 4):
Tema 1: Flere indvandrere i arbejde
Indvandrere og efterkommere er stærkt
overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere og har ofte langvarig ledighed
bag sig. Indvandrergrupperne udgør godt 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne.
Tema 2: Aktive tilbud med mål og retning
De stigende proces- og indsatskrav kræver prioritering
af ressourcer, hvis der skal opnås gode udslusningsresultater.
Tema 3: Tidlig forebyggende indsats
København har for mange borgere med langvarige
sygdoms- eller ledighedsforløb. Der er behov for at se på, om særlige
målgrupper kan have gavn af en fremrykket indsats.
Tema 4: Ungeindsatsen
Hver femte unge forlader folkeskolen uden at starte på
en uddannelse eller falder fra under en erhvervsuddannelse. En stor del mangler
faglige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Unge med
indvandrerbaggrund er markant overrepræsenteret i gruppen af udsatte unge.
Indenfor hvert tema er der i bilag 3 peget på en række strategiske fokusområder, som kort er ridset op i nedenstående tabel.
Tabel 2. Strategiske fokusområder
indenfor temaerne
Flere indvandrere i
arbejde ·
Sammenhængende forløb fra afklaring til job. ·
Mulighed for håndholdt indsats med tilbud om jobsupport
og arbejdsmarkedskørekort. ·
Indslusningsforløb på virksomheder. ·
Synliggørelse af kompetencer (kompetencekort) |
Aktiv indsats med mål
og retning ·
Tydelig prioritering mellem tilbud og ressourceanvendelse
til forskellige målgrupper afhængig af konkrete kompetence- og
motivationsmæssige udfordringer. ·
Bedre IT-understøttelse af indsatsen. |
Tidlig forbyggende in
dsats · Fremrykket
opfølgningsindsats på sygedag-pengeområdet. · Effektivisering af
interne arbejdsgange. · Virksomhedspanel med
virksomheder med mange langvarige sygemeldinger. |
Ungeindsats ·
Sammenhængende forløb omkring vejen til uddannelse. · Samarbejdet mellem forvaltninger skal udbygges,
således at risikoen for, at gruppen "tabes mellem stole" undervejs, minimeres. |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
bidrag til prioriteringsrummet
Udvalget skal inden for serviceudgiftsposterne A og B bidrage til det tværgående prioriteringsrum med i alt 7,1 mill.kr. Det foreslås, at bidraget tilvejebringes gennem:
· Nedbringelse af sygefraværet med 1,5 dag pr. medarbejder svarende til 2,1 mill.kr.
· Bedre indkøb og reduceret brug af konsulentydelser med 1,8 mill.kr.
· Procesoptimering i Ydelsesservice, i alt 3,0 mill.kr.
· Udlægning af tolkeformidlingsopgaven 0,2 mill.kr.
De to første punkter er tværgående forslag i kommunen, som alle udvalg skal bidrage til. De to sidste er forvaltningens egne bidrag, som principielt kan erstattes af andre forslag. Bidraget på 7,1 mill.kr. skal ikke indarbejdes i udvalgets budgetforslag, men udmøntes eventuelt undervejs i forhandlingerne i august. Bidraget er uddybet i vedlagte redegørelse til fremsendelse til Økonomiudvalget (bilag 3).
Økonomi
Se ovenstående
Videre proces
·   ; 3. maj 2007: Budgetforslaget 2. behandles i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
· 15. maj 2007: Frist for oversendelse af budgetforslaget til Økonomiudvalget.
Bilag
1. Foreløbigt udkast til Ydelseskatalog
2. Oversigt over aktivitet og enhedspriser.
3. og 3a. Redegørelse om bidrag til prioriteringsrummet
4. Temapapirer for de fire temaer.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 29. marts 2007