Status for 300/150 timers reglerne, marts 2007
Status for 300/150 timers reglerne, marts 2007
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 29. marts 2007
13. Status for 300/150 timers reglerne, marts 2007
BIU 68/2007
Månedlig orientering om udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere,
der potentielt kan blive omfattet af 300 timers reglen.
BESLUTNING
Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager
orienteringen om konsekvenserne af 300 timers reglen til efterretning |
Problemstilling
Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget har besluttet, at udvalget skal orienteres månedligt om
udviklingen i antallet af borgere, der potentielt står i risiko for at blive berørt
af 300 timers regelsættet, hvor mange der mister retten til kontanthjælp, samt
om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indsats over for målgruppen.
Løsning
Alle
kontanthjælpsmodtagere, der potentielt ville kunne miste retten til
kontanthjælp pr. 1. april 2007, blev i februar 2007 indkaldt til samtaler i
Jobcenter København. Hensigten med
samtalerne var at formidle job til så mange som muligt eller finde
opkvalificeringsforløb, der efter konkret behandling vurderes at kunne hjælpe
de pågældende borgere hurtigt i job eller uddannelse.
Tilsvarende
indkaldes alle, der står i risiko for at miste retten til hjælp pr. 1. maj
2007, til samtaler i marts måned.
Der
er i øvrigt iværksat følgende forebyggende initiativer:
- Målrettet brug af
opkvalificerende tilbud efter en konkret vurdering, jf. bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats § 58. Der er udarbejdet vejledende
retningslinier med oplistning af målrettede tilbud, der sigter på fast
arbejde, som efter jobcentrets konkrete vurdering af borgerens ansøgning
kan give grundlag for en dispensation fra rådighedskravet og dermed udskyde
datoen for eventuelt bortfald
af kontanthjælp som følge af 300 timers reglen. Afgørelsen meddeles borgeren skriftligt.
- Revision af jobplan
ved dispensation efter § 58, så det fremgår, at tilbudet har et egentligt
jobsigte, herunder forbereder job eller uddannelse
- Alle borgere, som
har været syge eller har søgt (eller allerede har ansøgning under
behandling) om førtidspension, fleksjob eller revalidering, har fået deres
bortfaldsdato udskudt.
- Tilbud til alle
borgere om at benytte jobkonsulenter og selvbetjeningsmaskiner som led i
jobsøgning.
- Tilbud til alle
borgere om konkret job og om at benytte statens Lynformidling på Jobcenter
Musvågevej.
- Tilbud til nogle af
de første indkaldte med bortfaldsdato den 1. april 2007 om at møde op til
et arrangement, hvor studievejledere fra VUC var til stede, og hvor både
statens og kommunens virksomhedskonsulenter havde konkrete jobs, som borgerne
kunne søge
- Alle personer i
matchgrupper 1-3 er blevet henvist til intensive jobsøgningskurser hos
Center for Job og Formidling (CJF). CJF har sikret, at de henviste
personer er givet tilbud om at søge minimum ét konkret relevant job.
- Borgere, der
udebliver fra samtalerne uden rimelig grund, sanktioneres
Tabel 1 viser antallet af personer, der på forskellige
tidspunkter er blevet udsøgt maskinelt og blevet varslet
Tabel 1. Borgere varslet om bortfald af
hjælp som følge af 300-timers-reglen
Tidspunkt
for varsling |
Potentiel
bortfaldsdato |
Antal varslede borgere |
Ultimo
september 2006 |
1.
april 2007 |
1.552 |
Ultimo
oktober 2006 |
1.
maj 2007 |
1.148 |
Ultimo
november 2006 |
1.
juni 2007 |
302 |
Ultimo
december 2006 |
1.
juli 2007 |
152 |
Ultimo
januar 2007 |
1.
august 2007 |
210 |
Ultimo
februar 2007 |
1.
september 2007 |
14 |
Varslede
borgere i alt |
3.378 |
Tabellen
viser, at 1.552 personer, svarende til 776 ægtepar, er blevet varslet om, at de
ville kunne miste den ene ægtefælles ret til kontanthjælp pr. 1. april. I alt er
3.378 personer hidtil blevet varslet om, at de vil kunne miste retten til
kontanthjælp inden for seks måneder.
Forvaltningen
har ultimo februar 2007 sendt lovpligtige partshøringsbreve ud til ca. 500
borgere. Disse 500 borgere udgør overgrænsen for, hvor mange, der reelt kan miste hjælpen pr. 1. april
2007. Herudover har en del fået udskudt tidspunktet for bortfald af kontanthjælp
til senere end den 1. april 2007. Disse vil derfor kunne miste hjælpen på et
senere tidspunkt.
Tallene
i tabel 1 er overgrænser for antallet af berørte. Det skyldes, at:
- Der vil være grunde
til at udskyde tidspunktet for bortfaldet af kontanthjælpen for mange af
de potentielt berørte. Grundene kan f.eks. være sygdom eller barsel, eller
der kan opstå et grundlag for decideret undtagelse, f.eks. ved ansøgning
om førtidspension, revalidering og fleksjob.
- Mange vurderes efter
konkret stillingtagen at kunne fortsætte eller påbegynde § 58-tilbud
- Nogle kan forventes
at finde ordinært arbejde eller uddannelse
Videre
proces
Forvaltningen
orienterer indtil videre løbende på månedsbasis om udviklingen i antallet af berørte
borgere.
Statistikken
indsamles månedligt fra jobcentrene på baggrund af registrering af
sagsbehandlerne i Jobcentrene.
Den
næste orientering vil indeholde en bearbejdning af den statistik, som jobcentret
indsender pr. 1. april 2007 vedr. den indsats, som er sket i marts for den
første gruppe af potentielt berørte. Statistikken vil omfatte:
- Hvor mange, der er
indkaldt til samtale
- Hvor mange, der er
mødt op til samtale
- Hvor mange, der er
udeblevet fra samtaler og sanktioneret
- Hvor mange, der har
fået arbejde
- Hvor mange, der har
fået opkvalificeringstilbud
- Hvor mange, der har
fået dispensation for rådighedskravet efter § 58
- Hvor mange, der er
syge
- Hvor mange, der har
dokumenteret 150 timers ordinært ustøttet arbejde
- Hvor mange, hjælpen
bortfalder for
Bilag