Medlemsforslag om forebyggelse af ledighed
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter redegørelsen i indstillingen.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget pålagde på mødet den 26. september 2016 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen:
- at undersøge omfanget af og udviklingen i tab af ufaglærte job som følge af udflytninger eller nedlæggelse af arbejdspladser i København de seneste ti år.
- at undersøge, hvilken evidens og gode erfaringer/best practices, der findes for effekten af tiltag, der skal forebygge ledighed og eventuel lovhjemmel for disse. Det kunne eksempelvis være uddannelse, hvor man tager dele af en faglært uddannelse for at overtage arbejde, der efterspørges.
- at redegøre for, hvilke initiativer der er taget i København for at forebygge ledighed, herunder blandt ufaglærte, der risikerer at miste deres arbejde på grund af udflytning eller nedlæggelse af deres arbejdspladser.
Løsning
1. Omfanget af og udviklingen i tab af ufaglærte job som følge af udflytninger eller nedlæggelse af arbejdspladser i København de seneste ti år
Figur 1 herunder viser udviklingen fra 2005 til 2015 i antal ufaglærte job i henholdsvis Københavns Kommune, resten af Hovedstadsregionen og resten af landet (dvs. Danmark minus Hovedstadsregionen).
Figuren viser, at antallet af ufaglærte job stiger frem til krisens start i 2008-2009, for derefter at falde markant uden for København og særligt uden for Hovedstadsregionen. Fra omkring 2014-2015 begynder antallet af ufaglærte job at stige igen blandt andet på grund af forbedrede konjunkturer. Men der er fortsat langt til niveauet før krisen. Tallene understøtter den pointe, at der på landsplan er sket et markant fald i antallet af ufaglærte job.
Antallet af ufaglærte job er beregnet som antal beskæftigede, der har arbejdssted i området, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Ufaglærte omfatter efter denne definition tre grupper: beskæftigede med grundskolen eller gymnasiet som højeste, fuldførte uddannelse og beskæftigede med ukendt uddannelse. Den sidste gruppe omfatter primært indvandrere.
I Københavns Kommune er antallet af ufaglærte job i følge Danmarks Statistik steget små to pct. fra 2005 til 2015. Danmarks Statistik oplyser dog, at små forskelle mellem periodens begyndelse og slutning ikke skal tillægges betydning, da opgørelsesmetoden er ændret fra og med 2009.
Sammenfattende er konklusionerne, at:
- Antallet af ufaglærte job i Københavns Kommune er omtrent det samme i 2005 og 2015
- Ufaglærte job udgør en mindre andel af det samlede antal job i kommunen i 2015
- Antallet af ufaglærte job i resten af Hovedstadsregionen er faldet med knap 10 pct. i perioden
- Uden for Hovedstadsregionen er antallet faldet med omkring 20 pct
- I landet som helhed er der, som tidligere nævnt, sket et fald i antallet på omkring 15 pct.
Bemærkning til figur 1: Danmarks Statistik har problemer med at fastsætte den præcise arbejdsstedskommune i 2009. Derfor er antallet af ufaglærte job i 2009 sat til gennemsnittet af antallet i 2008 og 2010.
1.2. Udviklingen på københavnernes jobmarked
Omkring en tredjedel af de beskæftigede københavnere arbejder uden for kommunen, primært i Hovedstadsregionen. I det følgende ses derfor på udviklingen i Københavns Kommune og resten af regionen samlet.
Tabel 1 herunder viser antal ufaglærte job i regionen i henholdsvis 2005 og 2015 fordelt på brancher. Igen må der desværre tages forbehold for, at Danmarks Statistik har skiftet opgørelsesmetode undervejs. Det betyder, at små forskelle ikke skal tillægges betydning.
Tabellen viser, at der trods befolkningstilvækst i regionen, forsvinder omkring 5 pct. af de ufaglærte job, men at udviklingen inden for de enkelte brancher er meget forskellig. Der er for eksempel sket et tydeligt fald i antallet af ufaglærte job inden for brancher som offentlig administration og industri. Til gengæld er antallet af ufaglærte job steget, især inden for hotel- og restaurationsbranchen samt forskellige former for serviceydelser.
Tabel 1. Antal ufaglærte job i Hovedstadsregionen 2005-2015 efter branche
Kilde: Danmarks Statistik
Uden en omfattende gennemgang kan forvaltningen ikke svare præcist på spørgsmålet om, hvor stor en del af den beskrevne udvikling, der skyldes netop udflytninger eller nedlæggelse af arbejdspladser i København. Det kræver en dybdegående undersøgelse, der undersøger udviklingen på et meget detaljeret niveau, helst virksomhed for virksomhed.
2. Hvilken evidens og gode erfaringer/best practices, der findes for effekten af tiltag, der skal forebygge ledighed og lovhjemmel for disse - eksempelvis uddannelse, hvor man tager dele af en faglært uddannelse for at overtage arbejde, der efterspørges
Evidens for effekt af efteruddannelse
AKF (Anvendt Kommunal Forskning) udgav i 2009 en omfattende rapport om 'Effektanalyser af voksenefteruddannelse'. I undersøgelsen havde AKF fokus på, om efteruddannelse kunne betale sig for samfundet og for den enkelte, for eksempel i form af højere løn eller større beskæftigelsesgrad.
Effekter på den enkeltes beskæftigelse: AKF konkluderede, at almen efteruddannelse havde en negativ beskæftigelseseffekt. For erhvervsrettede kurser var resultaterne forskellige. AKF konkluderede således: "Blandt de erhvervsrettede kurser findes en positiv beskæftigelseseffekt for AMU-kurser, mens der generelt ikke findes nogen effekt for EUD-enkeltfagskurser under åben uddannelse". Forkortelsen EUD dækker over erhvervsuddannelse. I forhold til videregående efteruddannelse, der ikke er så relevant for den aktuelle målgruppe, fandt AKF positive effekter.
Effekter på løn: I forhold til effekterne på medarbejderens løn konkluderede AKF, at deltagelse i almene kurser "i flere tilfælde har signifikant negative effekter på timelønnen". Løneffekterne af erhvervsrettet efteruddannelse var "generelt små og insignifikante". Til gengæld fandt AKF "meget store løneffekter" for videregående voksenefteruddannelse. AKF pegede særligt på effekten for deltagere i samfundsvidenskabelige diplomkurser. Videregående voksenefteruddannelse vil dog normalt ikke være relevant for ufaglærte.
To år senere nuancerede AKF konklusionerne i rapporten 'Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte' (2011). AKF så i rapporten på, om efteruddannelse havde betydning for mobilitet mellem brancher. Konklusionen var, at almene kurser øger de ufaglærtes branchemobilitet. Erhvervsrettede kurser har en lille og varierende effekt, mens videregående kurser fastholder den ufaglærte i samme branche. AKF fremhæver, at den lille effekt for de erhvervsrettede kurser kan skyldes, at effekterne kan være forskellige fra branche til branche og fra kursus til kursus, så de målte effekter så at sige ophæver hinanden. Det vil sige, at en mere detaljeret undersøgelse er nødvendig for at måle de konkrete effekter.
For nylig har Tænketanken DEA udgivet rapporten 'Super ufaglærte og super faglærte - Kompetenceløft gennem efteruddannelse’ (2016). DEA's undersøgelse supplerer de ovenfor nævnte og ser på, om efteruddannelse betyder, at medarbejderne får arbejdsfunktioner, der ligger over deres formelle uddannelsesniveau.
DEA konkluderer, at ufaglærte, der har almindelige ufaglærte arbejdsfunktioner og deltager i efteruddannelse, har større sandsynlighed for på sigt at få mere avancerede arbejdsfunktioner. Det gælder både ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse (AMU-kurser) og andre former for efteruddannelse.
For ufaglærte med almindelige ufaglærte arbejdsfunktioner er der størst effekt ved at deltage i åbne AMU-kurser (dvs. åbne for andre end virksomhedens egne medarbejdere). Deltagelse i et årsværk åbent AMU-kursus giver på kort sigt 12 procent større sandsynlighed for at skifte til mere krævende opgaver og 4 procent større sandsynlighed for både at skifte opgaver og få forhøjet løn.
Såkaldt certificerede AMU-kurser og lukkede AMU-kurser har derimod ingen signifikant effekt for ufaglærte med almindelige ufaglærte funktioner - i hvert fald på kort sigt.
DEA konkluderer således, at effekten af efteruddannelse i høj grad afhænger af målgruppen og typen af efteruddannelse. Hvilke slags kompetencer, der er efterspurgte, afhænger desuden af branche.
Forvaltningen bemærker, at der i forbindelse med budgetaftalen for 2017 gives midler til efteruddannelse af ufaglærte med det sigte, at de pågældende kan overtage opgaver inden for områder, hvor der i dag er mangel på faglært arbejdskraft. Det konkrete initiativ er målrettet ledige.
Erfaringer
Kommunerne er først og fremmest involveret i efteruddannelse af allerede ansatte i disse situationer:
- Virksomheder kan få jobrotationsydelse, når medarbejdere efteruddannes, hvis der samtidig ansættes en vikar.
- Virksomheder, der varsler et større antal medarbejdere til afskedigelse, kan få vejledning, der ud over jobformidling kan omfatte vejledning om efteruddannelsesmuligheder.
Forvaltningen er ikke bekendt med undersøgelser, der viser effekten af jobrotationsordningen for de medarbejdere, der er på efteruddannelse. Effekten er kun målt for de ledige, der er ansat som vikarer.
Forvaltningen har heller ikke viden om effekten i de såkaldte varslingssager, fordi der er meget få virksomheder, der efterspørger kommunernes bistand.
Jobcentret får automatisk information, når der varsles et større antal medarbejdere til afskedigelse. Nærmere bestemt drejer det sig om situationer, hvor en virksomhed med mindst 100 ansatte varsler mindst halvdelen af medarbejdere.
I København sender jobcentret i hver eneste varslingssag et brev til virksomheden med tilbud om en ledighedsforebyggende indsats. Der følges op med personlig henvendelse i større sager. Der er imidlertid næsten ingen virksomheder, der tager imod jobcentrets tilbud. I forbindelse med de omkring 50 varslingssager i 2015, som vedrørte Jobcenter København, var der kun tre virksomheder, der ønskede vejledning.
Som eksempel på en ledighedsforebyggende indsats kan fremhæves indsatsen i forbindelse med lukningen af grossisten Metro i 2014-2015. 70 af de 721 medarbejdere havde bopæl i Københavns Kommune. Der blev søgt og bevilget midler fra varslingspuljen til opkvalificeringsforløb og jobsøgningskurser. Arbejdsmarkedscentret (AMC) bidrog med jobsøgningskurser og understøttede efteruddannelse af de københavnske medarbejdere. Der foreligger ikke en undersøgelse af, hvor mange af de tidligere medarbejdere, der efterfølgende fik nyt job. Det ville desuden være vanskeligt at vurdere effekten af indsatsen, fordi der mangler et sammenligningsgrundlag.
Mulighederne i lovgivningen for at fremme efteruddannelse af allerede ansatte medarbejdere
Jobrotationsordningen er en lovbunden opgave, efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Bistanden til virksomheder i større varslingssager er også en lovbunden opgave, efter den såkaldte varslingslov.
Inden for rammerne af lov om aktiv beskæftigelsesindsats er det muligt for kommunen også at tilbyde for eksempel rådgivning om efteruddannelse mere bredt. Lovens formål er blandt andet at bistå arbejdssøgende med at få arbejde. Og det kan også være ansatte. Lovens formål er desuden at give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse.
Efter den såkaldte kommunalfuldmagt kan kommunen principielt iværksætte yderligere initiativer end de ovenfor nævnte, så længe en bred kreds af Københavns borgere har gavn heraf.
3. Hvilke initiativer der er taget i København for at forebygge ledighed, herunder blandt ufaglærte, der risikerer at miste deres arbejde på grund af udflytning eller nedlæggelse af deres arbejdspladser
Københavns Kommune har tidligere haft en særlig enhed, der rådgav om efteruddannelse for kortuddannede beskæftigede og støttemuligheder. I dag varetager de regionale Voksen- og Efteruddannelsescentre (VEU-centre) vejledning af denne type. Kommunen har mulighed for etablere en sådan enhed igen, hvis der afsættes midler hertil.
I forbindelse med den igangværende proces, hvor statslige arbejdspladser udflyttes, har de relevante kommuner og organisationer etableret et netværk med henblik på fælles initiativer. Der er således taget kontakt til de berørte statslige institutioner med tilbud om vejledning mv. Denne indsats vedrører dog overvejende akademikere, som de faglige organisationer anslår udgør tre fjerdedele af de berørte medarbejdere. Den resterende fjerdedel er overvejende HK'ere.
Københavns Kommune samarbejder med de øvrige hovedstadskommuner om Hovedstadens Rekrutteringsservice. Fokus er her på at afhjælpe de aktuelle problemer med at imødekomme især bygge- og anlægsvirksomheders efterspørgsel efter faglært arbejdskraft.
Forvaltningen kan oplyse, at der i perioden 1. januar til 1. september 2016 er brugt 34,7 mio. kr. til ordinær uddannelse, heraf 32,2 mio. kr. til dagpengemodtagere og 2,5 mio. kr. til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Visse dagpengemodtagere har derudover ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagerne.
De aktuelle efteruddannelsesinitiativer i kommunen omfatter ud over indsatsen for ledige primært vejledningen til virksomheder om efteruddannelse i forbindelse med jobrotationsordningen og større varslinger.
Økonomi
Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Afhængig af udvalgets drøftelse kan forvaltningen arbejde videre med konkrete forslag. Forvaltningen forventer at fremlægge en indstilling om at målrette brugen af ordinær uddannelse til ledige primo 2017, ligesom der på mødet den 21. november 2016 blev behandlet en sag om brobygning til erhvervsuddannelser.
Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst