Mødedato: 28.11.2016, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Opfølgning på resultater af den fremskudte beskæftigelsesindsats

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 8. februar  2016, at der fremadrettet ønskes en halvårlig rapportering vedr. resultaterne af den fremskudte indsats i henholdsvis Tingbjerg og Urbanplanen. Sidste afrapportering skete d. 15. august 2016.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager opfølgningen på resultater for den fremskudte beskæftigelsesindsats i Tingbjerg og Urbanplanen til efterretning.

Problemstilling

På baggrund af budgetaftalen for 2016 har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) på udvalgsmødet den 8. februar 2016 besluttet at videreføre den fremskudte beskæftigelsesindsats  i Tingbjerg og Urbanplanen. Konkret besluttede BIU, at indsatsen skulle videreføres i form af:

  1. Afholdelse af jobsamtaler
  2. Åben rådgivning 
  3. Virksomhedsforberedende forløb.

Målgruppen for den fremskudte beskæftigelsesindsats er aktivitetsparate borgere over 30 år. Indsatsen omfatter ca. 1300 borgere.

Løsning

  1. Afholdelse af fremskudte jobsamtaler

Forvaltningen har opstillet mål for resultaterne af afholdelse af fremskudte jobsamtaler, som kan sammenholdes med resultaterne for det resterende jobcentres indsatser. 

Af tabel 1 fremgår følgende resultater i forhold til den fremskudte beskæftigelsesindsats:

  • Indsatsen har indfriet målet om afgang til job og uddannelse.  I forhold til rettidighed for hhv. jobsamtaler og aktivering har indsatsen bedre resultater end Center for Jobindsats (JKI) som helhed. Andelen af udeblivelser fra jobsamtaler er på samme niveau som JKI som helhed
  • Indsatsen har  ikke indfriet målet for antal løntilskud og virksomhedspraktikker.

Tabel 1:Resultater for den fremskudte beskæftigelsesindsats (jobsamtaler) sammenlignet med JKI som helhed:

*) Resultaterne  er for perioden maj til september. Målniveauerne for antallet af afgange til job eller uddannelse og virksomhedsplaceringer er fastsat ud fra JKI’s resultatmål, hvor den fremskudte indsats skal levere sin relative del. De øvrige målniveauer er sammenligninger med JKI’s realiserede niveau i perioden. Opgørelsen er baseret på 1.249 borgere. 

     2. Den åbne rådgivning

Den åbne rådgivning genåbnede i maj 2016 i Tingbjerg og Urbanplanen. Rådgivningen har haft åbent to gange om ugen af halvanden times varighed i hvert af områderne. Det har resulteret i, at der har været 44 borgere i den åbne rådgivning siden maj måned i Urbanplanen og 75 borgere i Tingbjerg. Henvendelserne har fx drejet sig om hjælp til at forstå breve om kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen og fra andre myndigheder, vurdering om ret til ferie, jobplans-revision og i forbindelse med partshøring.

      3. Fremskudte virksomhedsforberedende forløb

Målet med  de virksomhedsforberedende forløb i Tingbjerg og Urbanplanen er, at borgerne kommer i virksomhedspraktik eller løntilskud og på længere sigt kommer i ordinær beskæftigelse, uddannelse, deltidsbeskæftigelse eller fleksjob.

Det er målsætningen, at der opnås følgende resultater:

  • Inden for 52 uger er 5 pct. af de borgere, som har deltaget i de virksomhedsforberedende forløb i Tingbjerg/Urbanplanen, i ordinær beskæftigelse, deltidsbeskæftigelse, fleksjob eller uddannelse
  • Inden for 26 uger er 70 pct. af de borgere, som har deltaget i de virksomhedsforberedende forløb i Tingbjerg/Urbanplanen, i gang med eller har været i en virksomhedsplacering.

Da indsatsen først begyndte i slutningen af januar 2016, har kun de borgere, der begyndte i starten af året, nået at være 26 uger i forløb, og ingen har nået 52 uger. Det er derfor ikke muligt at opgøre resultaterne for alle borgere i indsatsen.

Af tabel 2 fremgår følgende resultater i forhold til fremskudte virksomhedsforberedende forløb:

  • Indsatsen har indfriet målet om afgang til ordinært job m.v. 9,2 pct. af borgerne er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Resultatet afspejler 6 borgere ud af de 65, hvoraf 5 er i deltidsbeskæftigelse
  • Indsatsen har ikke indfriet målet for virksomhedsplaceringer. 31 af de 65 borgere i indsatsen har været i indsatsen i 26 uger eller mere. Af disse 31 borgere er 42 pct. i gang med eller har været i en virksomhedsplacering.

Tabel 2: Resultater for den fremskudte beskæftigelsesindsats: Virksomhedsforberedende forløb

Indikator

Målniveau inden for 26 uger

Målniveau inden for 52 uger

Foreløbige resultater efter hhv. 26 og 52 uger *)

Andel, der er i ordinær beskæftigelse, deltidsbeskæftigelse, fleksjob eller uddannelse  

 

 5 pct.

9,2 pct.**)

 

Andel, der er i gang med eller har været i en virksomhedsplacering

 

70 pct.

 

42 pct.

*)Opgørelsen er baseret på 65 borgere

 **) Der er kun data for beskæftigelse og uddannelse t.o.m. juni 2016.

Økonomi

I 2016 er ekstraudgifterne til den fremskudte beskæftigelsesindsats finansieret inden for JKIs økonomiske ramme. Med Budgetaftale 2017 er der bevilget 1,1 mio. kr. til ekstraudgifterne ved den fremskudte beskæftigelsesindsats i form af bl.a. husleje, ekstra administration og åben rådgivning.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil som ønsket få en ny opfølgning på resultaterne i juni 2017.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top