Status på udmøntningen af sygedagpengeaftalen
Indstilling
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens status på udmøntningen af sygedagpengeaftalen til efterretning.
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter, hvilke justeringer der skal ske i 2017 for at opnå aftalens formål.
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at forvaltningen i 2017 fortsat arbejder efter de pejlemærker, som udvalget har udstukket med sygedagpengeaftalen for 2015-17.
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i starten af 2018 fremlægger et forslag til ny aftale på sygedagpengeområdet.
Problemstilling
Den 16. juni 2014 blev alle partier i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget enige om en sygedagpengeaftale med syv pejlemærker. Aftalen giver retning for sygedagpengeindsatsen i Københavns Kommune frem til 2017 (bilag 1).
Udvalget aftalte derefter til mødet den 8. december 2014 og 23. marts 2015, hvordan pejlemærkerne skulle udmøntes i praksis.
Udvalget har fået en status på udmøntningen af aftalen den 11. januar 2016 og bad i den forbindelse om endnu en status med udgangen af 2016.
Løsning
Forvaltningen vurderer, at sygedagpengeaftalen har vist sig at være en god ramme for at forbedre borgerservicen, øge kvaliteten og effektiviteten af sagsbehandlingen samt få flere i job og delvise raskmeldinger. Jobcentrenes resultater understøtter dette.
Der var 6.400 sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb i København i september 2016. København har således 400 færre sygemeldte borgere end for et år siden. Det svarer til 1,44 procent af befolkningen, hvilket betyder, at København klarer sig bedst blandt sammenlignelige kommuner.
Forvaltningen anbefaler derfor, at jobcentrene også i 2017 arbejder efter de pejlemærker, som udvalget har udstukket med sygedagpengeaftalen for 2015-17.
Udvalget bedes drøfte, hvilke justeringer der skal ske i 2017, for at aftalens formål kan nås.
Forvaltningen anbefaler desuden, at udvalget får fremlagt et forslag til ny aftale på sygedagpengeområdet i starten af 2018.
Pejle-mærke |
Initiativer/resultater i 2015 |
Initiativer/resultater i 2016-2017 |
1. En bedre borger-service
Borgerne skal opleve et ensartet og højt serviceniveau for personlig, telefonisk og skriftlig kontakt |
|
|
2. En ordentlig kommunikation
Borgerne skal lettere kunne forstå, hvad vi skriver til dem, og ved indgangen til syge-dagpengesystemet skal det være mere overskueligt for borgerne, hvordan deres forløb vil være |
|
|
3. Et målrettet samtaleforløb
Borgerne skal opleve, at deres samtaleforløb er systematisk og målrettet deres behov, samt baserer sig på en tidlig helbredsmæssig afklaring af borgeren |
|
|
4. En struktureret indsats
Sagsbehandlerne skal have et godt overblik over relevante indsatser, så borgerne får den rigtige indsats, og der er en større systematik i tilrettelæggelsen af borgernes forløb |
|
|
5. Et bedre samarbejde med arbejdsgivere
Arbejdsgiverne og de sygemeldte skal have relevant og målrettet støtte og rådgivning i forhold til arbejdsfastholdelse |
|
|
6. En effektiv organisering
Jobcentrenes organisering skal tilpasses bedst muligt til de nye lovkrav på sygedagpengeområdet samt være ubureaukratisk og ressourceeffektiv |
|
|
7. Et højt kompetenceniveau
Sagsbehandlerne bliver klædt ordentligt på til at løfte de nye opgaver, der følger af sygedagpengeaftalen og -reformen |
|
|
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen.
Videre proces
Udmøntningen af sygedagpengeaftalen justeres på baggrund af udvalgets drøftelser om, hvordan aftalens formål opnås. Justeringerne forelægges udvalget i marts 2017.
Udvalget får en samlet status på udmøntningen af sygedagpengeaftalen ved udgangen af 2017.
Primo 2018 indledes forhandlinger om en ny sygedagpengeaftale.
Beslutning
Indstillingens punkt 1 blev taget til efterretning.
Indstillingens punkt 2 blev drøftet.
Indstillingens punkt 3 og 4 blev godkendt uden afstemning.