Administration af kontantydelse
Indstilling og beslutning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager indstilling om administration af kontantydelsesmodtagere til efterretning.
Problemstilling
I forbindelse med Finansloven for 2015 blev det besluttet fra oktober 2015 at indføre en ny og midlertidig kontantydelse, som dermed afløser den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. De nærmere betingelser er beskrevet i lov om kontantydelse.
Målgruppens forventede størrelse
En prognose udarbejdet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen viser, jf. tabel 1, at arbejdsmarkedsydelsen langsomt udfases i 2016, mens gruppen af kontantydelsesmodtagere vil stige. Prognosen stemmer overens med Finansministeriets prognose.
Tabel 1. Forventet gennemsnitlig bestand af arbejdsmarkeds- og kontantydelsesmodtagere i perioden fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2016.
|
Arbejdsmarkedsydelse |
Kontantydelse |
I alt |
4. kvartal 2015 |
1.105 |
93 |
1.198 |
1. kvartal 2016 |
735 |
141 |
876 |
2. kvartal 2016 |
552 |
176 |
728 |
3. kvartal 2016 |
234 |
415 |
649 |
4. kvartal 2016 |
0 |
542 |
542 |
Kilde: DREAM og egne beregninger
Løsning
Berettigede til kontantydelsen
Kravene til at kunne modtage kontantydelse er:
- Man skal have opbrugt dagpengeretten efter 5. januar 2015
- Man skal have opbrugt retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
- Man må ikke have krav på anden offentlig forsørgelse som kontanthjælp, efterløn eller seniorjob[1]
- Man er ledig og har søgt om et aktivt tilbud
- Efter afslutning af tilbud har man igen stillet sig til rådighed for tilbud
Varighed
Jf. tabel 2 vil de første borgere have ret til kontantydelsen fra oktober 2015, og de sidste kontantydelsesmodtagere afslutter deres forløb i oktober 2017.
Tabel 2: Ydelsesperioden for borgere, der opbruger deres dagpengeret fra 2013-2017
Personer der opbruger deres dagpengeret i: |
Dagpengeperiode, år: |
Arbejdsmarkedsydelse, år: |
Ophør af arbejdsmarkedsydelse: |
Periode man derefter kan få kontantydelse: |
1. halvår 2013 |
2 |
1 3/4 |
Fra okt-14 |
0 |
2. halvår 2013 |
2 |
1 1/2 |
Fra jan-15 |
0 |
1. halvår 2014 |
2 |
1 1/4 |
Fra apr-15 |
0 |
2. halvår 2014 |
2 |
1 |
Fra jul-15 |
0 |
1. halvår 2015 |
2 |
3/4 |
Fra okt-15 |
1/4 |
2. halvår 2015 |
2 |
1/2 |
Fra jan-16 |
1/2 |
1. halvår 2016 |
2 |
1/4 |
Fra apr-16 |
1/2 |
2. halvår 2016 |
2 |
0 |
- |
1/2 |
1. halvår 2017 |
2 |
0 |
- |
1/4 |
2. halvår 2017 |
2 |
0 |
- |
0 |
Tilbud
Loven er formuleret således: "Henvender en person, som er omfattet af § 1 [lever op til kriterierne for at få kontantydelse], sig til jobcenteret og anmoder om tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats efter kapitel 13 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen fra dette tidspunkt ret til kontantydelse". Borgeren skal således selv henvende sig til Jobcenter København og bede om et aktivt tilbud. Efter første tilbud skal borgeren på ny henvende sig til jobcentret, med ønske om et aktiveringstilbud, for at kunne fortsætte på ydelsen. Dermed skal borgeren aktiveres gennem hele perioden.
Den samlede varighed af det første forløb med tilbud skal være på mindst 13 uger i sammenhæng. Jobcentret skal derefter inden for 4 uger finde et nyt tilbud til borgerne, når de igen henvender sig. Betingelserne for de forskellige tilbud er anført i nedenstående tabel.
Tabel 3: Varighed og krav ifm. tilbud til kontantydelsesmodtagere
Tilbud |
Varighed |
Særlige bestemmelser |
Virksomhedspraktik |
Op til 13 uger |
Direkte indskrevet i loven |
Nytteindsats |
Op til 13 uger |
Direkte indskrevet i loven |
Offentligt løntilskud |
Op til 13 uger |
Kan gives efter konkret vurdering |
Privat løntilskud |
Op til 6 måneder |
Kan gives efter konkret vurdering |
Jobrotation |
Minimum 13 uger |
Kan gives efter konkret vurdering |
Vejledning og opkvalificering |
Op til 4 uger |
Kan gives efter konkret vurdering. Men kan alene gives i forbindelse med, at en person har en ansættelseskontrakt med en virksomhed, hvor ansættelsen skal påbegyndes inden for 6 uger. Det er tillige en betingelse, at tilbuddet er en forudsætning for personens ansættelse, og at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den enkelte arbejdsgiver. |
Samtaler og rådighed
Jobcenter København vil ved første samtale og udfra en konkret individuel vurdering visitere borgerne til aktive tilbud i overensstemmelse med de regler, der er angivet i tabel 3. For kontantydelsesmodtagerne er der ingen bestemmelser om hyppigheden af samtaler i kontaktforløbet. Men der skal afholdes en personlig jobsamtale forud for afgivelse af tilbud.
Bestemmelser om rådighed og sanktioner i loven svarer til bestemmelserne for kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige pligt til fremmøde, tjekke jobforslag, konkret jobsøgning dokumenteres i joblog mv. Dog med den undtagelse, at en kontantydelsesmodtager skal møde op i jobcentret første hverdag efter at have afsluttet tilbud og søge om et nyt tilbud. Møder borgeren ikke op, skal der partshøres og træffes en afgørelsen inden ydelsen kan stoppe.
Ydelsen
Modtagere af kontantydelsen får samme ydelsesniveau som arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, hvilket er højere end niveauet for kontanthjælp. Det er kommunerne, som står for udbetalingen af kontantydelse, hvor a-kasserne, står for udbetalingen af arbejdsmarkedsydelse. Kommunerne vil blive understøttet af staten til udbetalingerne.
Niveauet af kontantydelsen er fastlagt i sin egen lov (L111 af 14-01-2015):
- 14.416 kr. for forsørgere over 30
- 10.849 kr. for ikke-forsørgere over 30
- 6.992 kr. for udeboende unge
- 3.374 kr. for hjemmeboende unge
Kontantydelsen er en kompleks ordning at administrere, jf. ovenstående, og derfor vil forvaltningen sikre tæt opfølgning på samtaler og afgivelse af tilbud for gruppen af borgere, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret samt retten til arbejdsmarkedsydelse.
[1] Der er dog en undtagelse for personer, der på ansøgningstidspunktet alene har ret til delvis uddannelses- eller kontanthjælp. De vil jf. lovens § 1 være berettiget til delvis kontantydelse. Det vil omhandle ansøgere, der har en mindre indtægt.