Redegørelse om situationen på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Jobcentre og handlingsplan for normalisering af driften.
Redegørelse om situationen på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Jobcentre og handlingsplan for normalisering af driften.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 28. september 2006
2. Redegørelse om situationen på Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Jobcentre og handlingsplan for normalisering af driften.
BIU 178/2006 INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller:
at Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget tager vedlagte redegørelse om situationen på Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningens Jobcentre og handlingsplan for normalisering af driften
til efterretning,
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fremover vil blive orienteret månedligt om fremdriften i handlingsplanen.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2006
Punktet blev behandlet sammen med dagsordenens punkt 3.
Udvalget tog 1. at til efterretning og tiltrådte 2. at. Udvalget udtrykte samtidig ønske om at personalet bliver inddraget i implementeringen af handlingsplanen og ønskede at udviklingen i personaleomsætningen samt udvikling af andre relevante parametre i beskæftigelsesindsatsen medtages i orienteringen af udvalget. Udvalget udtrykte desuden ønske om en fortsat orientering af opfølgningen efter 1. januar 2007.
RESUME
Etableringen af
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen den 1. januar 2
006 og den
efterfølgende etablering af job- og ydelsescentre, har været en stor forandring
for alle medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere. Det har været en
vanskelig udfordring på kort tid at etablere en ny borgerrettet forvaltning med
mange nye arbejdspladser og for mange medarbejdere nye jobfunktioner og
arbejdsgange. Resultatet har været en meget betydelig nedgang i
sagsproduktionen i 2. og 3. kvartal kombineret med en til tider utilfredsstillende
betjening af borgerne.
Forvaltningen har i
samarbejde med jobcentrene udarbejdet en handlingsplan for hvordan driften af
den borger rettede service kan normaliseres inden årets udgang.
Handlingsplanen opstiller mål
for borgerbetjeningen, informationsindsatsen overfor borgere og samarbejdspartnere
samt sikkerhedsforholdene på de enkelte arbejdspladser.
I forbindelse med
handlingsplanens gennemførelse, er der bl.a. iværksat følgende initiativer:
· Ekstra personale til nødlidende produktionsområder,
herunder sygedagpengeopfølgningen
· Inddragelse af beskæftigelsescentre og eksterne
aktører i kontaktforløbet med de ledige
· Ekstra ressourcer til uddannelse af medarbejdere i nye
arbejdsgange
· Et centralt forankret "rejsehold", der kan hjælpe
centrene med at håndtere vanskelige førtidspensions- og revalideringssager
· En ekstern undersøgelse af telefonsystemet mhp. at
udpege evt. tekniske og organisatoriske problemer
· En fornyet informationskampagne overfor borgere og
samarbejdspartnere, der åbner dørene til den nye struktur
Direktionen vil nøje følge
udviklingen i målopfyldelsen og vil månedligt orientere Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget om fremdriften i handlingsplanen.