Mødedato: 28.09.2006, kl. 14:15

Høring om videreudvikling af Københavns Borgerservice og etablering af kontaktcentre

Se alle bilag

Høring om videreudvikling af Københavns Borgerservice og etablering af kontaktcentre

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 28. september 2006

 

 

7.      Høring om videreudvikling af Københavns Borgerservice og etablering af kontaktcentre

      BIU 181/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender vedlagte høringssvar til Økonomiudvalget.

 

RESUME

Økonomiudvalget har sendt sagen om videreudvikling af Københavns Borgerservice og etablering af kontaktcenter i høring i de stående udvalg.

Udvidelsen af Borgerservice og oprettelsen af kontaktcentre har været genstand for en række arbejdsgrupper på tværs af forvaltningerne. På en række områder er der opnået enighed om konsekvenser m.m.  På en række områder henstår nogle spørgsmål, der skal afklares i løbet af efteråret.

Indstillingen vedrører de områder, der indtil nu er aftalemæssigt på plads imellem forvaltningerne, og de forudsætninger, der skal sikres, for at udvidelsen kan finde sted og kontaktcentret etableres i 2007.

Indstillingen er i overensstemmelse med resultaterne af de nedsatte arbejdsgruppers arbejde. Dog er centralen med tlf.nr. 8256 – beskæftigelsesområdet - udeladt i beskrivelsen af hvilke telefoncentraler, der skal nedlægges, for at alle skal kobles på det nye kontaktcenter. Denne central bør omfattes af systemet med én telefonisk indgang til kommunen.


SAGSBESKRIVELSE

I årene 2005 og 2006 har der i Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget været behandlet en række sager om udbygning af Københavns Borgerservice og etablering af et kontaktcenter for kommunens borgere (BR 748/05, BR 332/06, BR 337/06 ØU 240/06).

Målet med indstillingerne har været, at Købe nhavns Borgerservice skal udbygges, og at der skal etableres et kontaktcenter, så borgerne får en enkelt telefonisk indgang til kommunen.

Der har været nedsat en lang række arbejdsgrupper på embedsmandsplan, som har behandlet de forskellige problemstillinger, som dette projekt rejser – både de legale i forhold til den kommunale styrelseslov m.m., hvor der er søgt og bevilget dispensation, men også praktiske, administrative og økonomiske.

Der henstår nu kun en mindre del af den nødvendige regulering af samarbejdet imellem forvaltningerne med henblik på at sikre det løbende samspil omkring betjening af borgerne.  De grundlæggende, overordnede spørgsmål er der fundet løsninger på, og det er disse, der nu forelægges Økonomiudvalget i den indstilling der sendes i høring.

Da det er spørgsmål, som har været genstand for et langt og grundigt arbejde på tværs af forvaltningerne, er indstillingen udtryk for de bedste af de mulige løsninger på de berørte områder.

I forhold til de områder, der får konsekvenser for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, er der følgende kommentarer.

Overflytning af personale.  Her er der opnået enighed om, at der overflyttes 1,5 årsværk til udvidelsen af Københavns Borgerservice og 0,5 årsværk til Kontaktcentret.  Der er her taget højde for den effekt, som etableringen af Jobcenter København må forventes at have på antallet af henvendelser til andre enheder i kommunen.

Etablering af kontaktcentret sker på en sådan måde, at man her fra kan komme direkte i forbindelse med beskæftigelsesområdets telefonservice (callcenter).

For at opnå den fulde effekt af et-nummersystemet bør beskæftigelsesområdets hovedtelefonnummer 8256xxxx dog også omfattes af de numre, som skal erstattes af det nye trecifrede nummer, som skal være fælles for alle telefoniske borgerhenvendelser til kommunen.  Dette bør således fremgå af høringssvaret.

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen liste over sager der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Størrelsen på det omhandlede overhead pr. årsværk er afklaret i en specialistarbejdsgruppe med deltagelse fra kontoret for Budget, Regnskab og Kontrol.   

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

1.      Udkast til høringssvar til Økonomiudvalget

2.      Høringsbrev af 31. august 2006 fra Økonomiforvaltningen

3.      Indstilling om 'Videreudvikling af Københavns Borgerservice og etablering af kontaktcenter' (ØU 317/2006)

a.       Kanalstrategi for Københavns Kommune (kan rekvireres i Ledelsessekretariatet)

b.      Koncept for kontaktcenter (kan rekvireres i Ledelsessekretariatet)

c.       Evalueringsrapport III vedr. Københavns Borgerservice 2006 (kan rekvireres i Ledelsessekretariatet)

4.      Beslutningsprotokol fra Økonomiudvalgets ordinære møde tirsdag d. 29. august 2006 (ØU 317/2006)

 

 

 

Morten Binder

 

                                            /Torben Brøgger

 


 

Til top