Mødedato: 28.08.2008, kl. 14:15
Ændringer til budget 2008
Se alle bilag
Til top
Ændringer til budget 2008
7. Ændringer til budget 2008
Borgerrepræsentationen har tre årlige sager, hvor tekniske budgetmæssige ændringer godkendes. De bevillingsmæssige ændringer i denne indstilling forventes forelagt Borgerrepræsentationen den 2. oktober 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler de bevillingsmæssige ændringer
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender at midlerne vedrørende projekterne ?bydelsmødre? og ?brug din demokratiske rettighed? overføres via intern afregning til Socialudvalget og Økonomiudvalget
Problemstilling
Borgerrepræsentationen godkender 3 gange årligt ændringer til budgettet, og den anden årlige sag om omplaceringer skal godkendes af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget senest den 28. august 2008. Udvalget kan løbende godkende omflytninger indenfor hver af udvalgets bevillinger, men omflytninger mellem udvalg eller mellem udvalgets bevillingsområder skal godkendes af Borgerrepræsentationen.
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget er der behov for ændringer til budget 2008 i relation til følgende:
Omplaceringer af midler i forhold til andre udvalg i forhold til integrationsprojekter.
Omplaceringer i forbindelse med opskrivning af integrationsindtægter dels til socialudvalget og dels til indsats i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Derudover er der behov for at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender en ændret betalingsform i to andre integrationsprojekter (BIU 95/2008), ved intern afregning modtager de andre forvaltninger midlerne med det samme, og skal derfor ikke afvente en BR-godkendelse inden iværksættelse af projekterne.
Løsning
Bevillingsmæssige omplaceringer
Der er behov for fire omplaceringer af midler i forhold til andre udvalg i forhold til integrationsprojekter. Det drejer sig om:
Overførsel af 1,5 mill. kr. i 2008 til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med integrationsinitiativet ?Fra bibliotek til Community center? (BR 290/08).
Overførsel af 140.000 kr. i 2008 til Børne- og Ungdomsudvalget i forbindelse med integrationsinitiativet ?Forældrenetværk og imagearbejde? (BIU 19. juni 2008 pkt. 9)
Overførsel af 7,5 mill. kr. i 2008 til Socialudvalget i forbindelse med integrationsinitiativet ?Ressourcecenter Nørrebro? (BIU 244/07). I 2009 og 2010 nedsættes overførselen til 6,7 mill. kr.
Overførsel af 1,1 mill. kr. i 2008, 2009 og 2010 til Socialudvalget i forbindelse med integrationsinitiativet ?Partnerskab med frivillig organisationer? (BIU 244/07).
For alle fire overførsler gælder, at der samtidig skal overføres serviceramme fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til de modtagende udvalg, så midlerne konkret kan benyttes. Det betyder, at servicerammen ændres fra 646,8 mio. kr. til 636,6 mio. kr.
Opskrivningen af integrationsindtægterne skyldes flere integrationsudlændinge i København, som giver øgede statslige integrationsindtægter. I henhold til aftalen om integrationsindtægter skal Socialudvalget have 50 pct. af indtægterne, mens Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kan disponere over de sidste 50 pct.
Den samlede indtægtsstigning er 5,12 mill. kr., Socialudvalget skal have de 2,56 mill. kr.. Mens de resterende 2,56 mill. kr. foreslås udmøntet til.
Øget sygedagpengeindsats 1,5 mill. kr.
Øget fokus på førtidspensionsområdet 1,06 mill. kr.
Den øgede sygedagpengeindsats er nødvendig for at kunne sikre den nødvendige opfølgning i sygedagpengesager, hvis denne opfølgning ikke sker, vil kommunen miste refusionsindtægter på sygedagpenge.
Derudover vurderes det, at der er behov for at øge fokus på førtidspensionsområdet for at nedbringe sagspuklen af ansøgninger til førtidspension i jobcentrene. Forvaltningen arbejder pt. på iværksættelse af en handlingsplan, som vil have fokus på: 1) Kvalitetssikring af ansøgninger om førtidspension, 2) Nedbringelse af sagspuklen, 3) Effektivisering af sagsbehandlingen og 4) Lokal opfølgning på handlingsplanen. Initiativerne vurderes at kunne medvirke til at forbedre sagsbehandlingen af førtidspensionssager og forøge produktionen, således at sagsbehandlingstiden nedbringes.
Ændret betalingsform
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte den 14. maj 2008 ansøgninger til den Tværgående Integrationspulje på 2,9 mill. kr. (BIU 95/2008). Samtidig fremgik det af indstillingen at midlerne ville blive overført i forbindelse med førstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer. For at få en hurtig iværksættelse af projekterne er midlerne imidlertid givet via intern afregning, og der er derfor ikke behov for en bevillingsmæssig ændring. Teknisk betyder dette at udgiften nu vil fremkomme i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets regnskab frem for en nedskrivning af budgettet.
Økonomi
Indstillingen indebærer følgende omplaceringer
Tabel 1. Tekniske omplaceringer mellem udvalg ikke varige
Emne
Ydelse/Område
Bevilling
IM-konto
Beløb i
1.000 kr. 2008
Beskrivelse
Integrationsprojekt Nørrebro bibliotek. Fra bibliotek til Community center. (BR 290/08)
Puljer til integrationsind-sats
Beskæftigelses- og Integrations-udvalget Integrationsindsats
6.45.51
-1.500
kun 2008
Københavns Bibliotekker
Kultur- Fritidsforvaltningen
Kultur og Fritid.
6.45.51
1.500
Forældrenetværk og imagearbejde (BIU 19. juni pkt. 9 )
Puljer til integrationsind-sats
Beskæftigelses- og Integrations-udvalget Integrationsindsats
6.45.51
-140
Kun 2008
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Undervisning
3.22.01
140
Ressourcecenter på Ydre Nørrebro BIU 244/2007
Puljer til integrationsind-sats
Beskæftigelses- og Integrations-udvalget Integrationsindsats
6.45.51
-7.500
Kun 2008 i 2009 og 2010 skal over-føres 6,7 mill. kr.
Socialudvalget
Socialudvalget
6.45.51
7.500
Partnerskab med frivillige organisationer
Puljer til integrationsind-sats
Beskæftigelses- og Integrations-udvalget Integrationsindsats
6.45.51
-1.100
Både 2008, 2009 og 2010
Socialudvalget
Socialudvalget
6.45.51
1.100
Opskrivnning af integrationsindtægter
Integrationsindtægter
Beskæftigelses- og Integrations-udvalget Efterspørgselsstyret indsats
5.46.60.1
-2.561
kun 2008
Administration
Socialudvalget. Administration
6.45.51.1
2.561
Tabel 2. Tekniske omplaceringer mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets bevillinger i 2008
Emne
Ydelse/Område
Bevilling
IM-konto
Beløb i
1.000 kr.
Opskrivnning af integrationsindtægter
Integrationsindtægter
Beskæftigelses- og Integrations-udvalget Efterspørgselsstyret indsats
5.46.60.1
-2.561
Kontaktforløb
Beskæftigelses- og Integrations-udvalget. Beskæftigelsesindsats
6.45.53.1
1.061
Sygedagpengeopfølgning
Beskæftigelses- og Integrations-udvalget Efterspørgselsstyret indsats
6.45.53.1
1.500
Videre proces
Indstillingen er afleveret til Økonomiforvaltningen den 15. august 2008 med forbehold for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen samler de enkelte udvalgs anmodninger om bevillingsmæssige ændring med henblik på en samlet forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen (2. oktober)
Morten Binder /Kaj Ove Christiansen
bilag
Indstillingen blev godkendt.