for ordinært møde mandag den 28. april 2008
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 28. april 2008
Indstillingen blev godkendt.
|
<
/table>
Problemstilling
I forbindelse
med budgetprocessen 2009 har Økonomiudvalget besluttet (ØU 51/2008), at der
ifm. budgetforhandlingerne gives mulighed for at prioritere 100 mio. kr. til
investeringer på serviceudgiftsområdet og på anlæg med henblik på at disse
investeringer kan give et afkast på et 10-årigt sigte.
Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget skal godkende eventuelle forslag med henblik på
oversendelse til Økonomiudvalget og inddragelse i budgetforhandlingerne.
Løsning
Der er
udarbejdet et forslag til investeringer på Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets områder. Det drejer sig om:
- Nedbringelse af sagstallet per
medarbejder på sygedagpengeområdet.
Københavns
kommune har i de senere år haft en stor stigning i sygedagpengeudgifterne.
Denne stigning er ikke kun sket i København, men i hele landet.
Københavns
Kommune har iværksat en øget indsats overfor de lange sager i 2008 og 2009.
Investeringsforslaget tager udgangspunkt i, at de langsigtede resultater vil
kunne sikres gennem en generel opnormering af antallet af medarbejdere, som
arbejder med sygedagpengeopfølgning.
I Ringsted
kommune har hver sagsbehandler ca. 40 sager løbende, mens antallet i København
er ca. 64 (pt. er antallet dog 78 pga. stigende sagsmængde). Den
gennemsnitlige. varighed af en sygedagpengesag er betydeligt lavere i Ringsted
end i København, og det er lykkedes for Ringsted at nedbringe det løbende antal
sager markant gennem en strategi omkring et lavt sagsantal pr. medarbejder.
Forslaget
går derfor ud på at reducere sagsnormeringen pr. opfølgningsmedarbejder til 40.
Dette vil give et positivt afkast som følge af reducerede sygedagpengeudgifter.
Endvidere vil merudgiften på serviceudgifterne falde over tid efterhånden som
effekten af den ekstra indsats overfor sygedagpengesagerne slår igennem og
antallet af ekstra medarbejdere som konsekvens heraf gradvist kan reduceres, jf. investeringskatalogets business case.
ØKONOMI
Der er over
en tiårig periode beregnet et gennemsnitligt årligt afkast på 33,5 mio. kroner
for sygedagpengeforslaget.
Videre proces
Investeringsforslagene
vil indgå i investeringskataloget som forelægges Økonomiudvalget i forbindelse
med juni-indstillingen om budget 2009.
Bilag
1. Investeringsforslag
til budget 2009
Morten
Binder / Thomas
Thelleren Børner
Til top