Ramme og tidsplan for handleplan mod racisme og diskrimination

Resume

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan mod racisme og diskrimination. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægges en sag til godkendelse af ramme og tidsplan for udarbejdelse af handleplanen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender ramme og tidsplan for udarbejdelse af handleplan mod racisme og diskrimination

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2021 et medlemsforslag, som pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i samarbejde med andre relevante forvaltninger at udarbejde et politisk oplæg til en handleplan mod racisme og diskrimination. Medlemsforslaget blev vedtaget enstemmigt (bilag 1).

Af medlemsforslaget fremgår det, at der er ”behov for bedre dokumentation og oplysning om ens rettigheder samt mulighed for at handle mod diskrimination (herunder hadforbrydelser og hadefulde ytringer)”, og at handleplanen skal:

• komme den udbredte forskelsbehandling og racisme rettet mod minoritetsborgere til livs
• målrettes områder som foreningslivet, arbejdsmarkedet, boligmarkedet og uddannelsessektoren
• udarbejdes på baggrund af dialog med udvalgte professionelle aktører og NGO’er

Københavns kommune har følgende tværgående udspil, som indeholder særskilte tiltag om forebyggelse af diskrimination:

• Københavns Kommunes LGBTI+ politik 2019-23 (forankret i Økonomiforvaltningen), som også indeholder tiltag målrettet LGBTI+ personer med etnisk minoritetsbaggrund
• Københavns Kommunes Restaurations- og Nattelivsplan 2021 (forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen) med tiltag til bl.a. forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination og anden uacceptabel adfærd i nattelivet.

Derudover har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen siden 2007 haft indsatser til bekæmpelse af diskrimination, bl.a. i kraft af en fast diskriminationsbevilling fra Borgerrepræsentationen. Aktuelt har forvaltningen indsatser målrettet ubevidst diskrimination af københavnere med ikke-vestlig baggrund på arbejdsmarkedet, diskrimination af LGBTQ+ personer med etnisk minoritetsbaggrund samt antisemitisme.

En handleplan mod racisme og diskrimination kan med fordel koordineres med og bygge videre på erfaringer fra eksisterende indsatser jf. medlemsforslagets ønske om, at København som hovedstad skal gå ”forrest med en evaluering og fornyelse af Københavns Kommunes handlingsplan mod diskrimination fra 2016 med fokus på at bekæmpe hadforbrydelser”. Forvaltningen bemærker, at der er udarbejdet årlige resultatopgørelser i forbindelse med gennemførsel af handleplanen mod diskrimination fra 2016, og at forvaltningen vil udarbejde en kort opsummering af disse til brug for det fremadrettede arbejde. Yderligere evaluering vil være relevant i forhold til fremadrettede initiativer. Det bemærkes, at dette forudsætter særskilt finansiering. 

Løsning

I det følgende lægges forslag til ramme for udarbejdelse af handleplanen til udvalgets drøftelse, herunder forslag til:

1. Afgrænsning af begreb, målgruppe og områder for handleplanen
2. Aktører, der skal involveres i udarbejdelse af handleplanen
3. Økonomisk ramme for udmøntning af handleplanen
4. Proces for det videre arbejde med handleplanen

1. Afgrænsning af begreb, målgruppe og områder
I medlemsforslaget er diskrimination som begreb ikke defineret. Forvaltningen foreslår, at handleplanen tager udgangspunkt i forståelsen af diskrimination, som fremgår af dansk lovgivning. Heraf følger, at diskrimination forstås som ”direkte eller indirekte usaglig forskelsbehandling, som medfører, at en person får en ringere behandling end andre”. I medlemsforslaget fremhæves etnicitet, hudfarve og religion som særligt udbredte diskriminationsgrunde. På den baggrund foreslår forvaltningen handleplanens genstandsfelt afgrænset til ”diskrimination på baggrund af etnicitet, race, hudfarve, religion og tro” (herefter omtalt som ”racisme og etnisk diskrimination”), og at forståelsen af begrebet følger dansk lovgivning (Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., Lov om etnisk ligebehandling, Racediskriminationsloven og Straffelovens §81 og §266b). Samtidig foreslås det, at handleplanen kan have fokus på såkaldt ”multipel” diskrimination, som finder sted, når en person udsættes for diskrimination af mere end en årsag. Multipel diskrimination, som finder sted på baggrund af etnicitet, race, hudfarve, religion og tro samt yderligere årsager som fx alder, køn eller seksualitet, vil således være inden for handleplanens genstandsfelt. I forhold til seksualitet som selvstændig diskriminationsgrund henvises til, at Københavns Kommune har en LGBTI+ politik, som bl.a. har til formål at modvirke diskrimination på baggrund af seksuel orientering. Det bemærkes desuden, at seksualitet og kønsudtryk (og normer herom) kontinuerligt har været adresseret i forvaltningens indsats til forebyggelse af social kontrol som relevante opmærksomhedspunkter, både i tilrettelæggelse af indsatser og i inddragelse af aktører.

Det fremgår endvidere, at handleplanen skal dække områder som foreningslivet, arbejdsmarkedet, boligmarkedet, nattelivet og uddannelsessektoren. Nedenfor gengives kort resultater fra udvalgte undersøgelser om de foreslåede indsatsområder:

• Arbejdsmarkedet: Flere undersøgelser har påvist, at der finder diskrimination sted på arbejdsmarkedet i Danmark. En undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder (2020) viste, at minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 pct. flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. En tidligere undersøgelse fra Københavns Universitet (2016) viste, at ansøgere med anden etnisk baggrund på tværs af køn skal sende 52 pct. flere jobansøgninger for at blive indkaldt til jobsamtale.
• Boligmarkedet: En undersøgelse fra Ankestyrelsen (2015) viste, at ansøgere med mellemøstligt klingende navne i snit skal sende 27 pct. flere ansøgninger end ansøgere med danskklingende navne for at have lige så gode chancer for at få et positivt svar.
• Uddannelsessektoren: En undersøgelse fra Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet (2019) viste, at der er en tendens til, at lærere diskriminerer drenge med mellemøstlige navne.
• Nattelivet: Københavns Medborgerskabsundersøgelse (2021) viste, at omtrent hver fjerde af de unge københavnere med ikke-vestlig oprindelse, som har oplevet diskrimination inden for det seneste år, har oplevet diskrimination i nattelivet (se bilag 2 for resultater af medborgerskabsundersøgelsen fsva. diskrimination).

Det bemærkes, at forvaltningen ikke har kendskab til undersøgelser om diskrimination i foreningslivet. Ud over de nævnte områder viser Københavns Medborgerskabsundersøgelse 2021, at diskrimination hyppigst opleves i offentlige transportmidler.

Forvaltningen foreslår, at indsatser under handleplanen så vidt muligt tager udgangspunkt i ”faktisk diskrimination” forstået som diskrimination, der konstateres ud fra objektive kriterier, dvs. afgjort ved nævn eller domstole eller felteksperimenter (jf. ovenstående undersøgelser vedrørende arbejdsmarkedet, boligmarkedet og uddannelsessektoren). Samtidig foreslår forvaltningen, at der under handleplanen kan iværksættes indsatser målrettet områder, hvor der forelægger undersøgelser om oplevet diskrimination. I den forbindelse kan indsatserne udformes som bredere forebyggelsesinitiativer, som også omhandler oplevelsen af eksklusion og marginalisering. Baggrunden for denne tilgang er, at oplevet diskrimination kan undergrave sammenhængskraften og have en negativ indflydelse på den enkeltes samfundsdeltagelse, også selvom den oplevede diskrimination omhandler situationer, som ligger uden for de juridiske definitioner af diskrimination.

På baggrund af afgrænsning i medlemsforslaget og resultater fra bl.a. Københavns Medborgerskabsundersøgelse forslås det, at handleplanen i udgangspunktet dækker racisme og etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet, boligmarkedet, uddannelsessektoren og i det offentlige rum (primært forstået som nattelivet og offentlig transport), samt at handleplanen gælder for en fireårig periode i 2023-2026.

2. Aktører
Jf. medlemsforslaget skal handleplanen udvikles i samarbejde med relevante øvrige forvaltninger og på baggrund af en række samtaler med udvalgte professionelle aktører og NGO’er. Det fremgår ligeledes, at de berørte stemmer spiller en væsentlig rolle i arbejdsprocessen hen mod en handlingsplan.

Det foreslås på den baggrund, at der etableres 1) en referencegruppe bestående af relevante forvaltninger samt 2) en følgegruppe bestående af relevante professionelle aktører/NGO’er på området.

Det foreslås, at referencegruppen ud over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen består af Kultur- og Fritidsforvaltningen (foreningslivet), Børne- og Ungdomsforvaltningen (uddannelsessektoren), Teknik og Miljøforvaltningen (boligmarkedet) og Økonomiforvaltningen (kommunen som arbejdsgiver samt ift.  analyse og dokumentation). Det foreslås, at referencegruppen får til opgave at kvalificere input fra følgegruppen på deres respektive ressort samt koordinere med øvrige relevante indsatser i egen forvaltning. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen sekretariatsbetjener referencegruppen og følgegruppen, mens de nævnte forvaltninger har ansvar for handleplanens indsatser og mål på eget ressort.

Det foreslås, at følgegruppen får til opgave at rådgive og følge udviklingen og gennemførslen af handleplanen. Det foreslås, at følgende relevante aktører, som indgår i Rådet for Menneskerettigheder under Institut for Menneskerettigheder, inviteres til at deltage i følgegruppen:

• Afro Danish Collective
• Center for Muslimers Rettigheder i Danmark
• Mino Danmark
• SOS Racisme
• The European Network Against Racism (ENAR Danmark)
• Amnesty International Danmark
• Dansk Folkeoplysnings Samråd
• FN-forbundet
• Mellemfolkeligt Samvirke
• Dansk Islamisk Trossamfund
• Danske Kirkers Råd
• Det Jødiske Samfund i Danmark
• Religion & Samfund

Endelig foreslås det, at Institut for Menneskerettigheder samt nuværende/tidligere samarbejdspartnere i form af DRC og Horesta (nattelivet), Foreningen Nydansker (arbejdsmarkedet), Als Research (arbejdsmarkedet), Sabaah (organisation som arbejder for ligebehandling af etniske og seksuelle minoriteter på tværs af samfundsområder), Det Bosniske Kulturcenter (forening der arbejder for fremme af medborgerskab blandt det bosniske mindretal)  samt Københavns Politi inviteres til at deltage i følgegruppen. Følgende repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter foreslås ligeledes inddraget i følgegruppen: Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforeningen, FH-Hovedstaden og DJØF. Det bemærkes, at alle de nævnte aktører er hjemhørende i Region Hovedstaden (se bilag 3 for en uddybende beskrivelse af den foreslåede følgegruppe). Det bemærkes, at baggrunden for at invitere medlemmer af Rådet for Menneskerettigheder er, at det vurderes, at følgegruppen vil bestå af et bredt og kvalificeret udvalg af de civilsamfundsorganisationer, der bl.a. arbejder med fremme af menneskerettigheder tværgående såvel som på områder specifikt vedr. etnicitet og religion.

For at sikre bred borgerinddragelse og for ikke at begrænse andre aktører fra at bidrage til udviklingen og gennemførsel af handleplanen foreslås det, at der kan gennemføres en indledende workshop, hvor interesserede københavnere kan deltage. Derudover foreslås det, at udkastet til handleplanen sendes i offentlig høring. 

3. Økonomiske ramme
Borgerrepræsentationen vedtog i 2007 en fast årlig bevilling på 0,6 mio. kr. til bekæmpelse af diskrimination. Bevillingen kan fra 2023 allokeres til indsatser under handleplanen. Eventuel yderligere finansiering udestår. Handleplanen forventes forelagt BR forud for forhandlinger om Budget 2023.

4. Proces for udvikling af handleplan

• Marts: Nedsættelse af referencegruppe og følgegruppe samt involvering af øvrige relevante eksterne aktører gennem indledende workshop
• Juni: Behandling af første udkast til handleplan på BIU-møde den 20. juni
• August: Behandling af udkast til handleplan i Borgerrepræsentationen (25. august) mhp. efterfølgende høring
• September:
  • Budgetforhandlinger om Budget 2023
  • Offentlig høring af udkast til handleplan (6 uger)
• Efteråret 2022: Behandling af endeligt udkast til handleplan pba. høringssvar og – såfremt der er opnået midler til initiativer i handleplanen i Budget 2023 - med indarbejdelse af budgetinitiativer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen går videre med udarbejdelse af handleplan med indarbejdelse af input og beslutninger fra udvalgets drøftelser på nærværende møde. Udvalget forelægges udkast til handleplan til godkendelse den 20. juni med mhp. videre behandling i Borgerrepræsentationen den 25. august. Efter endt høringsproces og budgetforhandlinger om Budget 2023 genforelægges endeligt udkast til handleplan til godkendelse i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og herefter i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.