1. behandling af budgetbidrag
Resumé
Hvert år skal alle forvaltninger levere effektiviseringer for ca. 2 pct. af budgettet på servicerammen i et såkaldt budgetbidrag. Med denne sag skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) 1. behandle forvaltningens effektiviseringsforslags om skal indfri udvalgets budgetbidrag til Budget 2023. Derudover skal udvalget tage bevillingsudløb på udvalgets område til efterretning.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter forvaltningens effektiviseringsforslag til opfyldelse af udvalgets udestående budgetbidrag til Budget 2023 på 6,3 mio. kr. – jf. tabel 2.
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter listen over bevillingsbortfald i 2022, vedlagt som bilag 1.
Problemstilling
Budgetbidrag 2023
Økonomiudvalget (ØU) fastsætter hvert år måltal for effektiviseringskravene i de enkelte forvaltninger. Måltallene fremgår af det såkaldte ’Indkaldelsescirkulære’, som sætter rammen for det næstkommende års budget. ØU har den 26. januar 2022 godkendt Indkaldelsescirkulæret for Budget 2023, og det er besluttet, at BIU skal finde effektiviseringer for 9,0 mio. kr. i 2023.
En del af BIUs måltal er allerede opfyldt af forslag vedtaget i tidligere år, som har de såkaldte stigende profiler - det vil sige, hvor gevinsten af effektiviseringen bliver større i de efterfølgende år. Af figur 1 fremgår det, at der er stigende profiler fra tidligere BIU-beslutninger for 0,3 mio. kr., og fra tværgående effektiviseringer i kommunen for 2,4 mio. kr., hvorfor BIU skal finde effektiviseringer for 6,3 mio. kr. I tidligere år har BIU’s måltal været hjulpet godt på vej af stigende profiler fra fx samlokaliseringen på Gammel Køge Landevej og tværgående effektiviseringer, men i år er det kun en mindre del af udvalgets måltal, der bliver opfyldt herved.
Måltal og bidrag fra tidligere beslutninger fremgår af figur 1.
Figur 1. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets måltal for effektiviseringer i 2023
Det endelige måltal for BIU vil ligesom sidste år, være forhøjet med 0,5 mio. kr. ift. det der fremgår af Indkaldelsescirkulæret. Det skyldes, at effektiviseringen fra budgetbidraget 2021 ’Fokuseret samtaleafholdelse’, fortsat ikke kan realiseres som planlagt. Effektiviseringsforslaget gik ud på at screene jobparate ledige i forhold til risiko for langtidsledighed, med henblik på at tilpasse indsatsen derefter. Forvaltningen har arbejdet med løsningen, men der er opstået usikkerhed om, hvorvidt den på en faglig forsvarlig måde kan anvendes til at foretage screening for øget risiko for langtidsledighed. Arbejdet med løsningen er derfor sat i bero. Derfor skal der ligesom sidste år findes et alternativt bidrag for denne effektivisering.
Forvaltningen har udarbejdet en række effektiviseringsforslag, der kan opfylde udvalgets resterende budgetbidrag til Budget 2023 på 6,3 mio. kr.
På baggrund af drøftelsen af effektiviseringsforslagene, vil forvaltningen udarbejde et endeligt bud på, hvordan budgetbidraget skal håndteres. Det endelige bud bliver præsenteret for udvalget til 2. behandling af budgetbidraget den 19. april 2022.
Bevillingsbortfald 2022
Med denne sag, præsenteres udvalget samtidig for en oversigt over, hvilke politiske bevillinger og eksternt finansierede projektmidler, der udløber med udgangen af 2022.
Løsning
Budgetbidrag 2023
I det følgende præsentes først de effektiviseringer, som allerede er vedtaget, og som opfylder en del af BIUs måltal for 2023.
Herefter præsenteres en række effektiviseringsforslag, der kan opfylde den resterende del af udvalgets budgetbidrag til Budget 2023.
Allerede besluttede samt tværgående effektiviseringer
BIU har med tidligere års budgetbidrag allerede besluttet effektiviseringer, der har virkning i 2023 for 0,3 mio. kr. på udvalgets ramme. Hertil kommer de effektiviseringer der går på tværs af kommunen, som i 2023 udgør 2,4 mio. kr. for BIU. Effektiviseringerne fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Allerede besluttede samt tværgående effektiviseringer
Mio. kr. (2023 p/l) |
Besluttet i budget |
Effektivisering til og med 2022 |
Yderligere i 2023 |
Fuldt indfaset |
Stigende profiler fra tidligere BIU-beslutninger |
|
|
||
Intelligent understøttelse af rehabiliteringsteammøder |
2020 |
1,6 |
0,3 |
1,9 |
Stigende profiler fra tværgående effektiviseringer i kommunen |
|
|||
Styrket indkøb |
2020 |
0,0 |
1,6 |
1,6 |
Udvikling af økonomisystemet (Kvantum) |
2022 |
0,0 |
0,2 |
0,4* |
Øvrig effektivisering (Rengøringsfællesskab, energibesparelser, mv.) |
Alle år |
1,6 |
0,6 |
2,1 |
I alt |
3,2 |
2,7 |
6,0 |
* Initiativet har en yderligere stigende profil i 2024
Nye forslag til Budgetbidraget 2023
Tabel 2 sammenfatter forslag til nye effektiviseringer. Forvaltningens forslag er inddelt under følgende tematikker,
- Digitaliserings- og IT: Effektiviseringer gennem digitale løsninger og IT
- Borger- og virksomhedsrettede indsatser: Effektiviseringer der berører interaktionen med borgere, virksomheder eller samarbejdspartnere
- Drift og administration: Effektiviseringer der vedrører driften og administrative opgaver, herunder den politiske betjening.
Derudover er der er kategori med tværgående effektiviseringer i kommunen som BIU ikke skal forholde sig til i denne sag. Tværgående effektiviseringsforslag behandles ved Overførselssagen i slutningen af marts 2022.
Tabel 2. Katalog over effektiviseringsforslag for 2023-2026
Mulige nye initiativer, service (mio. kr., 2023 p/l) |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
1. Digitalisering og IT |
|
|
|
|
1.1 Digital understøttelse af aktindsigt og partshøringer* |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
1.2 Digital understøttelse af regres for sygedagpenge* |
0,1 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
2. Borger- og virksomhedsrettede indsatser |
|
|
|
|
2.1 Bortfald af midler til adhoc-udgifter på integrationsområdet |
0,6 |
0,6 |
0,6 |
0,6 |
2.2 Ophør af særindsats til dagpengemodtagere |
0,9 |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
2.3 Færre samtaler for ressourceforløbsborgere |
0,5 |
1,0 |
1,0 |
1,0 |
2.4 Fokuseret leverandørsamarbejde |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
3. Drifts- og administrative opgaver |
|
|
|
|
3.1 Tilpasning af kompetenceudvikling |
0,9 |
0,9 |
0,9 |
0,9 |
3.2 Skærpet fokus på lægefaglig rådgivning og afklaring |
0,9 |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
3.3 Øvrige drifts- og administrative opgaver |
0,9 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
3.4 Optimering af Bernstorffsgade 15-17* |
0,6 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
4. Tværgående effektiviseringer i kommunen |
|
|
|
|
4.1 Ny onboardingproces |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
4.2 PC-installation |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
0,2 |
I alt** |
6,3 |
10,8 |
10,8 |
10,8 |
** På grund af afrunding kan det samlede beløb afvige fra summen af enkeltbeløbene.
De enkelte forslag fra forvaltningen beskrives nedenfor. Som alternativ til forvaltningens forslag, kan udvalget også vælge at hele eller dele af budgetbidraget skal opfyldes med generelle reduktioner.
De tre investeringsforsalg (1.1, 1.2 og 3.4) behandles særskilt af BIU, jf. [sagsnummer]
1. Digitalisering og IT
1.1 Digital understøttelse af aktindsigt og partshøringer
Forvaltningen bruger i dag mange ressourcer på at udarbejde og kvalitetssikre aktindsigtsanmodninger og parthøringer. Med et kontrolsystem, der kan udsøge CPR-numre, fremmede navne mm., vil sagsbehandlerne kunne gennemgå sagerne hurtigere. Samtidig sikrer systemet også en højere kvalitet. Behandlingen af aktindsigter og partshøringer bliver i dag gennemført manuelt, og med forslaget vil forvaltningen understøtte processen digitalt ved at automatisere gennemgangen af dokumenter.
Effektivisering på 0,3 mio. kr. i 2023 og frem.
1.2 Digital understøttelse af regres for sygedagpenge
Hvis en borger modtager sygedagpenge på grund af en skade eller lidelse, som en anden er skyld i, så kan kommunen rejse et erstatningskrav for udgifterne til sygedagpenge (regres) mod skadevolder eller dennes forsikringsselskab. I dag er regresprocessen manuel, men via administrative automatiseringer kan forvaltningen understøtte processen, gøre den mere smidig og samtidig sagsbehandle hurtigere.
Effektivisering på 0,1 mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. i 2024 og frem.
2. Borger- og virksomhedsrettede indsatser
2.1 Bortfald af midler til adhoc-udgifter på integrationsområdet
Med forslaget bortfalder midler, der understøtter adhoc-udgifter på integrationsområdet. Midlerne finansierer i dag Medborgerskabssurvey samt en række andre mindre udgifter til fx Foreningen Nydansker og køb af ekstern statistik efter behov. Ønskes nogle af de nuværende initiativer videreført, kan BIU i stedet beslutte af udmønte midler til disse, når udvalget skal udmønte puljen til integrationshandleplanen på 12,1 mio. kr. i efteråret 2022. Det bemærkes, at den tværgående integrationspulje oprindeligt var på 1,1 mio. kr. og blev reduceret med 0,5 mio. kr. i 2016.
Besparelse på 0,6 mio. kr. i 2023 og frem.
2.2 Ophør af særindsats til dagpengemodtagere
Med den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), der trådte i kraft 1. januar 2020 blev det muligt for jobcentrene i højere grad at tilrettelægge indsatsen for borgerne. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen igangsatte i 2020 en række forsøg for at afprøve mulighederne, som fulgte af de nye frihedsgrader. Et af dem var ”Kompetencespejlet”, en særindsats for dagpengemodtagere i Jobcenter København, hvor borgerne arbejdede med egne kompetencer. Efter forsøgsperiodens afslutning blev særindsatsen videreført i Jobcentret. Særindsatsen er imidlertid meget ressourcekrævende og forvaltningen vurderer samtidig, at elementerne fra særindsatsen kan integreres i normalindsatsen. Det foreslås på den baggrund at udfase særindsatsen.
Effektivisering på 0,9 mio. kr. i 2023 og 2.2 mio. kr. i 2024 og frem.
2.3 Færre samtaler for ressourceforløbsborgere
Borgere i ressourceforløb modtager i dag minimum seks årlige jobsamtaler efter de første seks måneders ledighed.
Forvaltningen foreslår at indføre en differentieret tilgang til antallet af samtaler for borgere i ressourceforløb, så antallet af samtaler beror sig på en individuel vurdering fra sagsbehandleren om antallet af samtaler efter seks måneders ledighed. Det betyder, at en sagsbehandler fortsat kan afholde seks årlige samtaler, hvis det vurderes nødvendigt, men der kan også nedjusteres til fem eller opjusteres til syv under hensyn til den enkelte persons ønsker og forudsætninger.
Jobcenter København varetager både myndigheds- og indsatsopgaven for borgere i ressourceforløb, hvilket betyder en tæt dialog mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler, der som hovedregel har ugentlig kontakt i forbindelse med deltagelse i tilbud.
Det er forvaltningens vurdering, at med forslaget vil omkring 70 procent af borgere i ressourceforløb modtage fem årlige jobsamtaler, når det er fuldt indfaset i 2024. Forvaltningen vurderer samtidig, at grundet den tætte kontakt mellem borger og sagsbehandler, vil den differentierede tilgang ikke påvirke det beskæftigelsesrettede fokus herunder etablering af virksomhedspraktik samt relations- og motivationsarbejdet.
Effektivisering på 0,5 mio. kr. i 2023 og 1 mio. kr. i 2024 og frem.
2.4 Fokuseret leverandørsamarbejde
Jobcenter København anvender en partnerskabsmodel for leverandørerne af aktiveringstilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor der er et tæt samarbejde mellem jobcentret og leverandørerne.
Modellen har resulteret i en væsentlig forbedring i de resultater, leverandørerne leverer til stor gavn for borgerne. Jobcenter København har imidlertid et samarbejde med mange leverandører, og det kræver derfor en del ressourcer i forvaltningen, at understøtte det meget brede samarbejde. Ressourcetrækket står ikke altid mål med gevinsten, da der er stor forskel på de resultater de forskellige leverandører leverer. Ved at fokusere på de leverandører, der leverer de bedste resultater, kan jobcenter København reducere ressourcetrækket i forvaltningen.
Forslaget indebærer, at jobcentret fokuserer på samarbejdet med de leverandører, der leverer de bedste resultater til den pågældende målgruppe, mens samarbejdet med de leverandører, der ikke leverer tilstrækkelige resultater, vil blive afbrudt.
Effektivisering på 0,3 mio. kr. i 2023 og frem.
3. Drift og administrative opgaver
3.1 Tilpasning af kompetenceudvikling
Med forslaget vil der ske en reduktion af den centrale kompetencepulje til medarbejderudvikling samt en omlægning og reduktion af supervisionsordningen.
Den centrale kompetencepulje
Forvaltningen foreslår at reducere den centrale kompetencepulje, som finansierer kompetenceudvikling for medarbejderne. Aktiviteterne under puljen fordeler sig på individuelle forløb og gruppeforløb. Der er i dag afsat 2,9 mio. kr. til den centrale kompetencepulje.
Puljen har tidligere været midlertidigt reduceret, fx i Budget 2021, hvor en række midlertidige besparelser var nødvendige for at imødekomme den stor ledighedsstigning som følge af coronakrisen. 2021 var et år, hvor coronakrisen indebar, at efterspørgslen efter kompetenceudvikling var lavere end i mere ’normale’ år, men også i tidligere år har der været et mindre omfang af uforbrugte midler i puljen.
Med forslaget reduceres puljen med 0,5 mio. kr. til niveauet i 2021 på 2,4 mio. kr.
Supervisionsordningen
Forvaltningen igangsatte i 2018 og 2019 en række initiativer til at styrke sagsbehandlingen af tilkendegivelse af førtidspension og fleksjob som følge af task forcens arbejde. Et af initiativerne var et supervisionskorps (3 medarbejdere), der har fokus på at styrke medarbejdernes kompetencer i relationen til udsatte borgere.
Imidlertid har behovet for et øget fokus på relationsarbejdet ændret sig i takt med området har udviklet sig positivt. Det er således forvaltningens vurdering, at der fortsat er behov for supervision, men at modellen skal udvikles, så den passer til behovet. Med forslaget reduceres supervisionsordningen fra 2,2 mio. kr. til 1,8 mio. kr. årligt. En del af reduktionen dækker over et mindreforbrug på budgettet.
Samlet effektivisering for de to områder er på 0,9 mio. kr. i 2023 og frem.
3.2 Skærpet fokus på lægefaglig rådgivning og afklaring
Forslaget indeholder tilpasning af udgifterne til lægefaglig rådgivning og afklaring indenfor den centrale lægekonsulentordning og brugen af lægeerklæringer.
Den centrale lægekonsulentordning
Forvaltningen køber i dag rådgivning hos lægekonsulenter om lægelige dokumenter og udredninger i sager på sygedagpengeområdet samt i komplekse, langvarige kontanthjælpssager. Siden 2016 har forvaltningen et tæt samarbejde med Region Hovedstaden om lægefaglig udredning i forbindelse med rehabiliteringsteams, hvor regionens læger (sundhedskoordinator) kommer flere gange ugentligt i Jobcentret. I den forbindelse kan sagsbehandlerne anvende regionens læger til faglig sparring, når mødedage ikke er fyldt helt ud eller ved aflysninger af møder i rehabiliteringsteamet.
Samtidigt er der sager, hvor den lægefaglige sparring forudsætter specialviden, f.eks. indenfor psykiatrien, som lægekonsulenterne ikke kan levere. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at den centrale lægekonsulentordning delvist er blevet, og fuldt ud kan blive, erstattet af andre eksisterende ordninger.
Skærpet brug af lægeerklæringer
Stikprøver og faglige analyser viser, at der indhentes mere lægelig udredning i form af lægeerklæringer, end der reelt er behov for. Det kan skyldes flere forhold, f.eks. en usikkerhed hos sagsbehandleren om, hvornår og hvorvidt sagen er tilstrækkelig oplyst. Ved at skærpe det faglige fokus yderligere hos de relevante afdelinger, fagkoordinatorer og ledere, vurderer forvaltningen, at det er muligt at reducere antallet af indhentede lægeerklæringer.
Effektivisering på 0,9 mio. kr. i 2023 og 2,2 mio. kr. i 2024 og frem.
3.3 Øvrige drifts- og administrative opgaver
Med dette forslag foretages besparelser på en række opgaver i centralforvaltningen og jobcentrene.
Forvaltningen har løbende fokus på at effektivisere opgaver og processer, og derigennem nedbringe ressourceforbruget i hele forvaltningen. Med forslaget må det imidlertid også forventes, at der på nogle områder kan ske opgavebortfald eller kvalitetsforringelse i opgaveløsningen.
I centralforvaltningen vil der ske en personalereduktion på omkring 1 årsværk og yderligere reduktion i 2024 på ligeledes 1 årsværk. Det kan potentielt få betydning for driftsunderstøttelsen af jobcentrene og den politiske betjening.
I jobcentrene vil der ske en personalereduktion på omkring 0,5 årsværk i 2023 og yderligere reduktion i 2024 på 1 årsværk. Jobcentrene har identificeret en række opgaver, hvor der er et effektiviseringspotentiale. Det gælder blandt andet indenfor personaleadministration, borgerrettede aktiviteter (administration af borgersamtaler, indhentning af oplysninger, praktikgodkendelse mv.) samt for den generelle administrative understøttelse (ledelsestilsyn, sagsunderstøttelse, koordinering mv.).
Samlet effektivisering for de to områder på 0,9 mio. kr. i 2023 og 2,1 mio. kr. på jobcentrene i 2024 og frem.
3.4 Optimering af Bernstorffsgade 15-17
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen vil gerne modernisere indretningen og forbedre indeklimaet i Bernstorffsgade 15-17. Ved at overgå til en mere fleksibel og aktivitetsbaseret indretning, kan arealet i bygningen udnyttes bedre. Det betyder, at Enheden for Sociale Ydelser kan flytte ind, og Socialforvaltningens lejemål på Matthæusgade 1 kan opsiges.
Projektet forventes at koste 26.883.000 kr. Efter et år forventes en årlig besparelse på 4.337.000 kr., hvilket stiger til 5.782.000 kr. efter to år. Projektet forventes at tjene sig selv ind på 6 år.
Effektiviseringen for BIF vil være 0,6 mio. kr. i 2023 og 0,7 mio. kr. i 2024 og frem.
Bevillingsbortfald 2022
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har en række bevillinger, der udløber med udgangen af 2022. Bevillingerne mangler dermed finansiering fra og med budget 2023, og hvis bevillingerne ikke forlænges, vil de tilhørende indsatser ophøre.
Til forhandlingerne om Budget 2023 kan medlemmer af Borgerrepræsentationen rejse budgetønske om forlængelse af de udløbne bevillinger.
Tabel 3 viser udløbene fordelt på de nuværende strategiske fokusområder. I 2022 er der kun udløb på servicerammen, hvorfor indsatsrammen ikke fremgår af tabellen. Der er samlet set udløb for i alt 54,3 mio. kr. i 2022.
Tabel 3. Bevillingsudløb fordelt på de fire strategiske fokusområder
Fokusområder (mio. kr., p/l 2022) |
Ekstern |
Interne |
Samlet |
Fokusområde 1: Udsatte borgere |
30,2 |
12,2 |
42,4 |
Fokusområde 2: Arbejdskraft til virksomhederne |
1,4 |
3,5 |
4,9 |
Fokusområde 3: Borgertilfredshed og medarbejdertrivsel |
0 |
0 |
0 |
Fokusområde 4: Integration |
0 |
7,0 |
7,0 |
I alt |
31,6 |
22,7 |
54,3 |
For en oversigt over bevillingsbortfald i 2022 og 2023-2025 henvises til hhv. bilag 1 og 2. Heraf fremgår det også, om der er tale om delvist eller fuldt bortfald for de enkelte bevillinger.
Forvaltningen har følgende bemærkninger til bevillingsbortfaldene. Der er ikke bevillingsbortfald under fokusområde 3.
Fokusområde 1
På fokusområde 1 (Udsatte borgere) udgør størstedelen af bevillingsbortfaldet til indsatsen for de udsatte kontanthjælpsmodtagere.
Midlerne er sammensat af:
- Eksterne STAR-midler til Flere skal med-indsatsen
- Kommunale medfinansiering af Flere skal med-indsatsen.
- Kommunal bevilling til lavere sagsstammer
Med Budget 2022 blev der afsat midler til at videreføre Flere skal med-indsatsen frem til 2025 for de udsatte kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år. I 2022 blev der afsat 10,1 mio. kr. stigende til 37,4 mio. kr. i 2023, hvilket betyder, at en del af bortfaldet til målgruppen allerede bliver modsvaret af de afsatte budgetmidler.
Bevillingen til lavere sagsstammer rummer også andre målgrupper end de udsatte kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år, fx udsatte kontanthjælpsmodtagere under 30 år og borgere i jobafklaringsforløb. Denne del af bevillingen er der ikke afsat budgetmidler til ved budget 2022. Det betyder, at indsatsen med et lavere sagsantal for de omfattede målgrupper vil bortfalde med udgangen af 2022 i fald der ikke afsættes midler til en videreførelse ved budget 2023. Bevillingen udgør omkring 1/3 af budgettet til sagsbehandlerarbejdet for målgrupperne. Bortfaldet kan derfor have betydelige konsekvenser for det serviceniveau borgerne i disse målgrupper modtager.
Andre store bevillingsbortfald blandt midler til udsatte borgere er midlerne til ’God løsladelse – Fokus på beskæftigelse og uddannelse’, som blev forlænget ét år med Budget 2022 samt de eksterne STAR-midler til afklaringspuljen.
Det bør dog bemærkes, at det i oversigten over bevillingsbortfald i 2022 i bilag 1 fremgår, at det det samlede bevillingsbortfald på området for udsatte borgere er 69,7 mio. kr. men grundet de midler der blev afsat til en videreførelse af Flere skal med-indsatsen med budget 2022, er det reelle bortfald på området er 42,4 mio. kr. i 2023.
Fokusområde 2
På fokusområde 2 (Arbejdskraft til virksomhederne) er bevillingsbortfaldene en række mindre indsatser. Det største bevillingsbortfald er på 1,0 mio. kr., som blev afsat til ’Din Digitale Virksomhed i København’ ved budget 2021.
Fokusområde 4
Blandt midler til at styrke integrationen i Københavns Kommune (fokusområde 4), er der blandt andet bortfald på midler til VINK-indsatsen og til bekæmpelse af social kontrol.
I oversigten over bevillingsbortfald i bilag 1 er der en række bevillingsbortfald på midler til at styrke integrationen i Københavns Kommune (fokusområde 4), der er udmøntet under Integrationshandleplanen. Det betyder, at midlerne ikke bortfalder fra BIU’s ramme, men at indsatserne ophører med udgangen af 2022 og at midlerne derfor skal genudmøntes af BIU senere på året. Midler under integrationshandleplanen indgår derfor de ikke i summen af bevillingsbortfald på området.
Opsummering
Samlet set har BIU med udgangen af 2022 bevillingsudløb for i alt 54,3 mio kr. på servicerammen, hvor hovedparten af bevillingsudløbene er på området for udsatte borgere. Hvis en eller flere af bevillingerne ønskes forlænget, kan medlemmer af Borgerrepræsentationen rejse budgetønske herom til forhandlingerne om Budget 2023.
Langt de største bevillingsbortfald er på området for udsatte borgere. Det bør dog bemærkes, at grundet de midler der blev afsat til en videreførelse af Flere skal med-indsatsen med budget 2022, er det reelle bortfald på området er 42,4 mio. kr. i 2023.
For de andre områder er der tale om en række mindre bevillingsbortfald. Dog fylder midlerne til integrationshandleplanen en del på fokusområde 4, men som nævnt skal de genudmøntes af BIU og selve midlerne bortfalder ikke.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser, som følger af budgetbidraget for 2023, er beskrevet ovenfor.
I forlængelse heraf er der i bilag 1 vedlagt en detaljeret oversigt over bevillinger, som udløber med udgangen af 2022. Endvidere er bevillingsbortfald vedrørende 2023-2025 samlet i bilag 2.
Til forhandlingerne om Budget 2023 kan medlemmer af Borgerrepræsentationen rejse budgetønske om forlængelse af de bevillinger der bortfalder.
Videre proces
En overordnet tidsplan for vedtagelsen af Budget 2023 fremgår nedenfor i tabel 4.
Det bemærkes at effektiviseringsbidraget har været behandlet i HovedMED den 23. februar. Referat af HovedMEDs behandling er vedlagt i bilag 3 (eftersendes).
Tabel 4. Tidsplan for vedtagelse af Budget 2023
Dato |
Aktivitet |
23/2 |
Drøftelse af effektiviseringskatalog i HovedMED |
28/2 |
BIU førstebehandler budgetbidraget |
19/4 |
BIU andenbehandler budgetbidraget |
2/5 |
Aflevering af budgetbidrag til ØKF |
14/6 |
ØU behandler forvaltningernes budgetbidrag (juni-indstillingen) |
15/6 |
Orientering af HovedMed om BIUs beslutninger |
24/8 |
ØU førstebehandler budgetforslag 2023 (august-indstillingen) |
6/10 |
BR andenbehandler budgetforslag 2023 |
Bilag
1. Bevillingsbortfald i 2022
2. Bevillingsbortfald i 2023-2025
3. Referat fra HovedMed 23. februar 2022 (eftersendes)
Jeppe Bøgh Andersen / Niklas Oxenvad Brøndum
Beslutning
Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet, og udvalget bad herunder forvaltningen om følgende frem mod 2. behandlingen af budgetbidraget:
- at beskrive forslag 2.3. og 3.2. yderligere
- at fjerne forslag 3.1. fra effektiviseringskataloget og dermed også finde et alternativt effektiviseringsforslag
- at der fremadrettet og frem mod budgetforhandlingerne om Budget 2023 fremlægges flere effektiviseringsforslag, så udvalget i højere grad kan prioritere i effektiviseringskataloget.
Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.