2. behandling og endelig godkendelse af Integrationshandleplan 2019-22
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal godkende udkast til Integrationshandleplan for 2019-22. Integrationshandleplanen indeholder de syv indsatser, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog den 10. december, og som er målrettet opfyldelsen af de tre pejlemærker i Integrationspolitikken. Indsatserne tager afsæt i de fem principper for arbejdet med at styrke integrationen i Københavns Kommune, som er i Integrationspolitikken.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender endeligt udkast til Integrationshandleplan 2019-22 (bilag 1)
Problemstilling
Der skal udarbejdes en ny Integrationshandleplan for 2019-22, som har til formål at understøtte udmøntningen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets pejlemærker og mål i Integrationspolitik 2019-22. Med Integrationshandleplanen udmøntes en bevilling på 11 mio. kr. årligt, heraf er 0,6 mio. kr. specifikt afsat til forebyggelse af diskrimination.
Løsning
Integrationshandleplanen 2019-22
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 10. december hvilke indsatser, der skal indgå i Integrationshandleplanen 2019-22, samt fordelingen af midler til indsatserne, jf. tabel 1.
Indsatserne tager udgangspunkt i de fem principper i Integrationspolitik 2019-22, som Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 2018:
-
Vi vil investere i integration
-
Vi vil sætte målrettet ind på dét, der virker
-
Vi vil have få og langsigtede integrationsindsatser
-
Vi vil samarbejde på tværs for at skabe helhedsorienterede og koordinerede løsninger
-
Vi vil sætte tidligt ind for at bryde den negative sociale arv
Tabel 1. Sammensætning af indsatser og fordelingen af midler i Integrationshandleplan 2019-22
Fokusområde/indsats |
Målgruppe årligt |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
Pejlemærke 1 om job |
|||||
Håndholdt og vedvarende virksomhedsrettet indsats for jobparate ledige
|
Min. 350 jobparate med løbende optag
|
3.300
|
3.300
|
3.300
|
3.300
|
Særlig virksomhedsrettet indsats for kvinder med fokus på helbredsafklaring |
Min. 135 udsatte med løbende optag |
2.500 |
2.900 |
2.500 |
2.500 |
Barselsgruppe med fokus på job og uddannelse |
Min. 30 kvinder med løbende optag |
600 |
600 |
|
|
Virksomhedsindsats til bekæmpelse af ubevidst diskrimination |
Min. 30 virksomheder |
800 |
800 |
800 |
800 |
Pejlemærke 2 om uddannelse |
|||||
Flere lære- og elevpladser til unge |
60 unge får lære-/elevplads |
800 |
800 |
800 |
800 |
Fritidsjob til unge |
110 unge i fritidsjob såfremt halvdelen får job i det offentlige |
1.600 |
1.600 |
1.600 |
1.600 |
Pejlemærke 3 om integration generelt |
|||||
Forebyggelse af social kontrol |
1.500 borgere |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
Andet |
|||||
Spørgeskemaundersøgelse |
|
400 |
0 |
400 |
0 |
Pulje til senere udmøntning |
|
0 |
0 |
600 |
1.000 |
I alt |
|
11.000 |
11.000 |
11.000 |
11.000 |
Integrationshandleplanen (bilag 1) beskriver indsatserne nærmere samt angiver måltal for indsatserne de første to år. Herefter vurderes det, om måltallene skal justeres på baggrund af erfaringer med implementering af indsatserne og større kendskab til målgrupperne.
Opfølgning på Integrationshandleplanen
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil følge op på indsatserne i Integrationshandleplan 2019-22 årligt i 2020-23 (ultimo 1. kvartal). Opfølgningen på Integrationshandleplanen vil blive forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på samme udvalgsmøde som opfølgningen på pejlemærker og mål i Integrationspolitik 2019-22. Selvom indsatserne er fire årige, vil der være mulighed for at justere indsatserne undervejs, hvis det bliver nødvendigt.
Økonomi
Som beskrevet ovenfor.
Videre proces
Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender endelig udkast til Integrationshandleplan 2019-22, vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen implementere indsatserne. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive forelagt første status på målene i Integrationshandleplanen i 1. kvartal 2020.
Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.