Mødedato: 28.01.2013, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Status på indsatsen i medfør af akutpakke 1-3

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på indsatsen i medfør af akutpakke 1-3 til efterretning.

Problemstilling

Ændringen af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år har effekt fra januar 2013, hvor den midlertidige forlængelse af dagpengeretten, som blev vedtaget i foråret 2012 udløber. Det er således i januar 2013, at de første dagpengemodtagere opbruger deres dagpengeret som følge af ændringen.
 

Regeringen, LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke aftalt i august 2012 den såkaldte akutpakke 1, som bl.a. indførte det særlige jobberedskab i jobcentre og a-kasser. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har bedt om en månedlig status på akutindsatsen i København.

Efterfølgende har regeringen, KL, DA og Danske Regioner indgået aftale om akutpakke 2, som opretter de såkaldte akutjobs, mens Finansloven for 2013 indeholdte akutpakke 3, som oprettede den særlige uddannelsesydelse, som ledige som opbruger dagpengeretten får adgang til.

Løsning

Status på akutpakke 1

Ved udgangen af uge 3 i 2013 var status på akutindsatsen:  

  • 6764 københavnske dagpengemodtagere har modtaget et brev efter Akutpakke 1
  • heraf er 4615 fortsat en del af akutindsatsen, dvs. har mindre end 6 måneders dagpengeret tilbage
  • Jobcenter København har haft kontakt med 3489 af disse, hvoraf 1063 har aftalt en konkret plan med en personlig jobformidler. Der er gennemført 2384 jobformidlingssamtaler i jobberedskabet
  • 479 har undladt at svare på gentagne henvendelser fra jobcenteret

Ud af de i alt 6764, som har modtaget et brev, er 2149 ikke længere i målgruppen. Heraf har:  

  • 852 angivet, at de er overgået til ordinær beskæftigelse
  • 57 angivet, at de er overgået til ordinær uddannelse
  • 1240 afmeldt sig uden at angive, at de er afsluttet til ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Det vil dog forventelig være tilfældet for nogle af disse.

 

 

Status på akutpakke 2
Økonomiforvaltningen står for at udarbejde status på akutpakke 2, som Økonomiudvalget modtager månedligt. På Økonomiudvalgets møde d. 17. december 2012 blev den seneste status givet:

 


Tabel 1: Status på akutjobordningen pr. 17/12-2012:

 

Antal opslåede akutjobs

Heraf antal- stillinger der er besat/afsluttet

Heraf antal stillinger besat af en akutjobber

Forvaltningernes måltal frem til medio 2013

BIF

68

8

1

22

BUF

69

27

4

109

KFF

10

2

0

17

SOF

87

11

3

54

SUF

2

0

0

53

TMF

13

2

0

22

ØKF

14

5

1

23

I alt

263

55

9

300

Kilde: Økonomiforvaltningen

Siden denne status har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen imidlertidigt ansat en række akutjobbere. Således er der i alt 16 personer, som er blevet besat af akutjobber (inkl. den ene i tabel 1). Dog har 2 af de ansatte vist sig ikke alligevel at tilhøre målgruppen, dvs. 14 akutjobbere er ansat. Det svarer til, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ca. har besat hvert 2. akutjob med en akutjobber. Fremadrettet vil Økonomiudvalgets status ligeledes kunne tilgå Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Status på akutpakke 3
Akutpakke 3 giver ledige som opbruger dagpengeretten ret til forsørgelse i form af den "særlige uddannelsesydelse", uagtet om de er berettiget til kontanthjælp, såfremt de påbegynder et uddannelsesforløb:   

  • Målgruppen er ledige, hvis dagpengeperiode er opbrugt i første halvår 2013.
  • Ikke-forsørgere får ret til 60 % og forsørgere 80 % af maks. dagpenge i 26 uger.
  • Målgruppen får ret til uddannelse og opkvalificering efter udløbet af dagpengeperioden.
  • Modtagere af uddannelsesydelsen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 
  • Jobcentrene skal sikre, at ledige i målgruppen der ønsker det, tilbydes et relevant uddannelsesforløb. Såfremt dette ikke er muligt, oppebærer den ledige stadigvæk fuld uddannelsesydelse.
  • A-kasserne skal understøtte medlemmerne i at finde relevante uddannelsestilbud.
  • Viften af uddannelser mulige uddannelser er bred, så alle i målgruppen har mulighed for at påbegynde et forløb. Det inkluderer fx forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, hf-enkeltfag, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, AMU-kurser samt videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner, fx akademi-, diplom- og masteruddannelser og fagspecifikke kurser.
  • Der er intet krav om uddannelsens længde, men ved uddannelsesforløb på under en uges varighed skal jobcentret stille krav om deltagelse i uddannelsestilbud senest hver 8. uge.

I Jobcenter København foregår beredskabet efter akutpakke 3 ved, at borgeren kontakter Arbejdsmarkedscenteret, som informerer om ordningen. Til dette formål er der udarbejdet borgermateriale.   

  1. Borgeren henvises til at ansøge om ydelsen på www.kk.dk (jobsøgning og ledighed)
  2. Efterfølgende indkaldes borgeren til en samtale inden for 1 uge, hvor der udarbejdes en uddannelsesplan. Heri lægges der bl.a. vægt på den tidligere a-kasses vurdering af en relevant uddannelse, jfr. lovens bestemmelser.
  3. Der følges op på borgerens forløb ved personlige samtaler med normal kadence (hver 3 måned), såfremt borgeren er i uddannelse kan samtalen foregå telefonisk. 

Fra d. 20. december, hvor ansøgningsfristen til uddannelsesydelsen åbnede, til og med d. 8. januar har Ydelsesservice i Jobcenter København modtaget 152 ansøgninger om "særlig uddannelsesydelse". Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere hvor mange, som ønsker benytte denne mulighed. Det må dog forventes, at alle som opbruger dagpengeretten i 1. halvår af 2013 enten vil søge om kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse, såfremt de ikke er blevet syge etc.   

Morten Binder                Thomas Thellersen Børner

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top