Mødedato: 27.11.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Koncept for månedlig status på føp/fleksaftalen

Se alle bilag

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender konceptet for månedlig afrapportering på ”Aftale om en særlig indsats for førtidspension og fleksjob”.

Problemstilling

Der skal udarbejdes et koncept for den månedlige afrapportering til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på ”Aftale om en særlig indsats for førtidspension og fleksjob” af den 15. august 2017.

I aftalen står:

”7) Afrapporteringer til udvalget

Aftaleparterne er enige om, at der skal ske månedlig afrapportering for udviklingen på området til udvalget. Opfølgningen skal indbefatte, hvor mange der har fået tildelt førtidspension (herunder overgået fra ressourceforløb i hhv. BIF og SOF) og fleksjob, påbegyndt ressourceforløb, er i afklaring til ressourceforløb samt sygefraværet og medarbejderomsætningen på Jobcenter Lærkevej.

Indsatserne gennemføres i 2017. Afrapporteringerne fortsætter indtil medio 2018.”

Løsning

Forvaltningen foreslår, at udvalget hver måned får en skriftlig orientering, der indeholder en status på følgende parametre:

  1. antal borgere, der har fået tilkendt førtidspension, sammenlignet med samme periode i 2016
    a) herunder borgere, der er overgået til førtidspension fra ressourceforløb i hhv. BIF og SOF
  2. antal borgere, der har fået tilkendt fleksjob, sammenlignet med samme periode i 2016
  3. antal borgere, der begynder et ressourceforløb, sammenlignet med samme periode i 2016
    b) ovenstående inddelt i ressourceforløb i henholdsvis BIF og SOF
  4. opgørelse over antal borgere, der er ved at blive afklaret til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension*
  5. opgørelse over sygefraværet på JKI samlet år til dato, sammenlignet med samme periode i 2016**
  6. opgørelse over medarbejderomsætningen på JKI samlet år til dato, sammenlignet med samme periode 2016***.

* Opgørelse over antal borgere, der er ved at blive afklaret til ressourceforløb, vil blive opgjort ved at opgøre antallet af borgere, hvor sagsbehandleren har påbegyndt en forberedende plan. Sagsbehandleren påbegynder en forberedende plan, når en borger vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det er rehabiliteringsteamet, der pba. af den forberedende plan og mødet med borgeren, indstiller til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden relevant indsats. Opgørelsen kan derfor ikke vise, om borgeren er ved at blive afklaret mhp. ressourceforløb, men den kan i stedet vise, at borgerens sag skal for rehabiliteringsteamet.   

** Sygefraværet vil blive opgjort på samme måde som i BIU Resultatrapport, dvs. udviklingen i det akkumulerede månedlige fravær.

*** Medarbejderomsætningen vil blive opgjort som ét akkumuleret år-til-dato-mål (ÅTD), frem for opgjort som den månedlige udvikling. Dette for at efterleve forretningsreglerne i Københavns Kommune for sådanne opgørelser, og gøre opgørelsen sammenlignelig med andre enheder i Københavns Kommune. Herudover sikres det, at tallene i mindre grad påvirkes af udsving foranlediget af fx organisatoriske omorganiseringer af opgaver mv.

Udvalget vil få den månedlige afrapportering tilsendt til orientering.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, vil forvaltningen udarbejde den første månedlige afrapportering, som kan sendes til BIU d. 2. januar 2018. Afrapporteringen vil fortsætte indtil medio 2018.

Bjarne Winge / Michael Baunsgaard Schreiber

 

Beslutning

 

Udvalget afgav en række bemærkninger til den fremtidige afrapportering på aftalen. Det blev aftalt, at afrapporteringen sker i form af en indstilling på hvert udvalgsmøde, og at det tages op til drøftelse efter et halvt år om afrapporteringen skal fortsætte. Derefter godkendte udvalget indstillingen uden afstemning.

Til top