Mødedato: 27.08.2018, kl. 12:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Kvartalsmæssig opfølgning på aftale om førtidspension og fleksjob 2. kvartal 2018

Se alle bilag

Resumé

Denne indstilling beskriver udviklingen på førtidspension og fleksjobområdet i 2018, sammenlignet med samme periode i 2016 og 2017. Det ses, at der er en stigning i antal tilkendelser af førtidspension, fleksjob, og ressourceforløb. Sygefraværet og medarbejderomsætningen på JKI er faldet siden 2016 og 2017 og ligger under gennemsnittet for hele BIF.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager afrapporteringen for udviklingen på området fra 2016 til 2018 til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalg besluttede på udvalgsmødet d. 12. marts 2018, at afrapporteringen førtidspensions- og fleksjobområdet sker kvartalsvist. Med denne indstilling forelægges udvalget afrapporteringen for udviklingen på området for 1. og 2. kvartal 2018.

Der er opstillet i alt 7 målepunkter. Data i denne afrapportering er hentet fra forvaltningens eget ledelsesinformationssystem BIFLIS, fra Socialforvaltningen og fra jobindsats.dk. Data er sammenlignelige med data i den seneste afrapportering, der blev forelagt BIU d. 12. marts 2018.

Løsning

Afrapporteringen viser, hvordan udviklingen på området har været i 1. og 2. kvartal af 2018, sammenlignet med samme periode i 2016 og 2017.

Punkt 1: Førtidspensionstilkendelser

Antal borgere, der har fået tilkendt førtidspension, sammenlignet med samme periode i 2016 og 2017.

For at kunne præsentere udvalget for de nyeste data, er denne opgørelse baseret på Socialforvaltningens optælling af bevilgede førtidspensioner for perioden indtil 31. marts 2018. Fra 1. april 2018 er data baseret på Beskæftigelses- og integrationsforvaltningens registrering af sager.

Udviklingen i antallet af førtidspensionstilkendelser i 1. og 2. kvartal fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Oversigt over førtidspensionstilkendelser i 1. og 2. kvartal

Af tabel 2 fremgår, hvor mange borgere, der forud for tilkendelsen af førtidspension har været i ressourceforløb i hhv. BIF eller SOF.

En del borgere i ressourceforløb har en koordinerende sagsbehandler i SOF. En borger får en koordinerende sagsbehandler i SOF når borgerens primære indsats varetages i SOF. Dette kan eksempelvis være; hvis borgeren bor i et af SOFs botilbud, hvis borgeren har hjemmehjælp fra SOF, hvis borgeren er indlagt eller er tilknyttet et psykiatrisk behandlingstilbud.

Tabel 2: Oversigt over borgere, der er overgået til førtidspension fra ressourceforløb i hhv. BIF og SOF i 1. og 2. kvartal

Punkt 2: Fleksjobtilkendelser

Tabel 3 viser det antal borgere, der har fået tilkendt fleksjob i 1. og 2. kvartal i 2018, sammenlignet med samme periode i 2016 og 2017.

Tabel 3: Oversigt over fleksjobtilkendelser

Punkt 3: Tilgangen til ressourceforløb

Antal borgere, der begynder et ressourceforløb i 1. og 2. kvartal, sammenlignet med samme periode i 2016 og 2017.

Data er hentet fra BIFLIS, der er forvaltningens ledelsesinformationssystem, for at kunne inddele ressourceforløbene i om borgeren har en koordinerende sagsbehandler i hhv. BIF eller SOF. Opgørelsen viser, hvor mange borgere rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb. Den reelle tilgang til ressourceforløb kan være lidt lavere, hvis borgeren eksempelvis fraflytter kommunen inden ressourceforløbet starter, eller hvis borgeren siger nej tak til ressourceforløbet.

Tabel 4: Oversigt over tilgang til ressourceforløb i 1. og 2. kvartal

Tabel 5: Oversigt over borgere, der er overgået til ressourceforløb, hvor den koordinerende sagsbehandler er udpeget fra hhv. BIF og SOF i 1. og 2. kvartal

 

Punkt 4: Antal borgere, der er ved at blive afklaret til anden ydelse

Antallet af borgere, der er ved at blive afklaret til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, bliver opgjort ved at opgøre antallet af borgere, hvor sagsbehandleren har påbegyndt en forberedende plan. Sagsbehandleren påbegynder en forberedende plan, når en borger vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det er rehabiliteringsteamet, der på baggrund af den forberedende plan og mødet med borgeren, indstiller til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden relevant indsats. Opgørelsen kan derfor ikke vise, hvad borgeren vil blive afklaret til, men den kan i stedet vise, at borgerens sag skal for rehabiliteringsteamet.

I tabel 6 herunder ses, at det registrerede antal af påbegyndte forberedende planer er faldet sammenlignet med samme periode i 2017. Data på dette område afhænger af, at sagsbehandleren sætter en manuel markering, der er derfor en stor usikkerhed i forbindelse med antallet. Dette ses blandt andet ved, at det samlede antal af tilkendelser af hhv. ressourceforløb, fleksjob og førtidspension overstiger antallet af registrerede påbegyndte forberedende planer med ca. 40 %.

Tabel 6: Oversigt over antal påbegyndte forberedende planer i 1. og 2. kvartal

Punkt 5: Sygefraværet på JKI

Sygefraværet på JKI er siden 2016 faldet fra 6,9 % til 3,7 % i 2018 i 1. og 2. kvartal. Dette er lavere end sygefraværet for hele BIF, der i perioden er på 4 %.

Tabel 7: Oversigt over sygefravær på JKI

Punkt 6: Medarbejderomsætningen på JKI

Medarbejderomsætningen på JKI er siden 2016 faldet fra 6,6 % til 5,1 % i 2018 i 1. og 2. kvartal. For hele forvaltningen er medarbejderomsætningen i samme periode i 2018 på 7,8%. Medarbejderomsætningen på JKI er således lavere end i forvaltningen som helhed. Opgørelsesmetoden tager højde for flytning af medarbejdere og for en stigning i medarbejderantallet.

Tabel 8: Oversigt over medarbejderomsætning på JKI i 1. og 2. kvartal

Punkt 7: Rettidigheden på servicemålet på 23 uger vedr. sager om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb

Forvaltningen har et servicemål om, at der højst må gå 23 uger fra den forberedende plan påbegyndes og til der ligger en afgørelse efter rehabiliteringsteammødet.

Rettidigheden var i 2. kvartal på 70 pct.

Figur 1: Oversigt over rettidighed på servicemålet på 23 ugers sagsbehandlingstid


Kilde: biflis

Økonomi

Indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis indstillingen tages til efterretning, vil dette være den sidste afrapportering for udvikling på området, i denne form. På mødet den 24. september vil BIU få forelagt et nyt koncept for den fremadrettede kvartalsrapport på området, jf. BIU’s beslutning herom den 23. maj 2018.

Inger Suppli/Michael Baunsgaard Schreiber

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top