Status på FAMO – styrket integration af etniske minoritetsfamilier på kontanthjælp for projektperioden 2018-19
Resumé
Med budget 2018 blev der bevilliget 4,3 mio. kr. årligt i 2018-19 til indsatsen ’Styrket integration af etniske minoritetsfamilier på kontanthjælp’ (FAMO). I nedenstående fremgår endelig status på indsatsen i 2018-19.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller:
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager status på ’Styrket integration af etniske minoritetsfamilier på kontanthjælp’ til efterretning.
Problemstilling
Målgruppen for indsatsen var etniske minoritetsfamilier, hvor begge forældre var på kontanthjælp. I indsatsen var der fokus på hele familien, hvor der blev arbejdet beskæftigelsesrettet med begge forældre på ydelse. Ligesom der blev arbejdet på tværs af jobcentrene, i de tilfælde hvor en ægtefælle var aktivitetsparate og en anden jobparat. I indsatsen var der derfor et helhedsorienteret fokus, hvor ægtefællernes sager blev koordineret mellem relevante jobcentre og aktører. Formålet med indsatsen var at fremme, at forældrene på kontanthjælp fik større tilknytning til arbejdsmarkedet og derved styrke deres børns forudsætninger for i fremtiden at gennemføre en uddannelse og få et job. Indsatsen forløb i en toårig periode og ophørte ved udgangen af 2019.
Målene for indsatsen i 2018-19, var:
- at der skal igangsættes relevante indsatser for alle borgere, således, at alle enten kommer i virksomhedsplacering, opkvalificering, starter i forberedende plan, eller afklares til andre relevante forløb, fx fleksjob, ressourceforløb, førtidspension mv.
- Heraf skal:
- 33 pct. af de jobparate skal være i ordinær beskæftigelse (herunder småjob og deltidsjob), uddannelse eller løntilskud i 2. måned efter endt virksomhedsplacering.
- 10 pct. af de aktivitetsparate skal være i ordinær beskæftigelse (herunder småjob og deltidsjob), uddannelse eller løntilskud i 2. måned efter endt virksomhedsplacering.
Løsning
I nedenstående tabel 1 fremgår status på de to målsætninger:
Tabel 1: Status på målsætninger 2018-19
|
Målsætning |
Status 2018-19
|
Mål 1: Der skal igangsættes relevante indsatser for alle borgere |
100% |
100% |
Mål 2a: Afgang til beskæftigelse og uddannelse for jobparate |
33% |
71% |
Mål 2b: Afgang til beskæftigelse og uddannelse for aktivitetsparate |
10% |
37% |
I nedenstående fremgår uddybende status på de tre mål for indsatsen i 2018-19.
Mål 1: Der skal igangsættes relevante indsatser for alle borgere
I nedenstående tabel 2 fremgår status for målsætningen i 2018-19 for forældrene på kontanthjælp fordelt på aktivitetsparate og jobparate:
Tabel 2: Aktivering af borgere i indsatsen fordelt på aktiveringstype og visitationskategori, 2018-19
|
Jobparate |
Aktivitetsparate |
Virksomhedsplacering
|
64% |
47% |
Opstartet forberende plan |
0% 0 borgere |
32% 49 borgere |
Påbegyndte revalideringer, rehabiliteringsforløb eller fleksjob |
0% 0 borgere |
6% 9 borgere |
Opkvalificering (Kapitel 10 uddannelsestilbud)
|
19% |
15%
|
Nytteindsats |
18% 19 borgere |
0% 0 borgere |
Som det fremgår af tabel 2, har der været igangsat relevante forløb for alle borgere i indsatsen – både jobparate og aktivitetsparate.
Mål 2.a: 33 pct. af de jobparate skal i beskæftigelse eller uddannelse
I nedenstående tabel 3 fremgår status på afgang til beskæftigelse, løntilskud og uddannelse for jobparate borgere 2 måneder efter virksomhedsplacering.
Tabel 3: afgang til beskæftigelse, uddannelse og løntilskud 2 måneder efter virksomhedsplacering for jobparate borgere, 2018-19
|
Jobparate |
Fuldtidsbeskæftigelse |
17% 18 borgere |
Deltidsbeskæftigelse
|
42% 45 borgere |
Løntilskud |
7% 7 borgere |
Uddannelse
|
5% 5 borgere |
I alt |
71% 75 borgere |
Samlet set er 71 pct. af jobparate ledige, der har været i virksomhedsplacering i beskæftigelse, uddannelse eller løntilskud i 2. måned efter virksomhedsplaceringen, hvilket er markant over målet på 33 pct.
Mål 2.b: 10 pct. af de aktivitetsparate skal i beskæftigelse eller uddannelse
I nedenstående tabel 4 fremgår status på afgang til beskæftigelse, løntilskud og uddannelse for aktivitetsparate borgere 2 måneder efter virksomhedsplacering.
Tabel 4: afgang til beskæftigelse, uddannelse og løntilskud 2 måneder efter virksomhedsplacering for aktivitetsparate borgere, 2018-19
|
Aktivitetsprate |
Fuldtidsbeskæftigelse |
9%. |
Deltidsbeskæftigelse
|
12% 11 borgere |
Løntilskud |
9% |
Uddannelse
|
9% |
I alt |
37% |
Samlet set er 37 pct. af aktivitetsparate ledige, der har været i virksomhedsplacering i beskæftigelse, uddannelse eller løntilskud i 2. måned efter virksomhedsplaceringen, hvilket er markant over målet på 10 pct.
Baggrunden for de gode resultater er særligt kombinationen mellem meget lave sagsstammer og en håndholdt indsats for begge forældre parallelt. De lave sagsstammer har skabt en mulighed for at skabe sig et mere helhedsorienteret billede af familierne og deres udfordringer og hermed kunne tilvejebringe den rigtige løsning ved at der tilbydes mere skræddersyede forløb for begge ægtefæller. Det er blandt andet kommet til udtryk ved at øge familiens forståelse for, hvordan deres sager påvirker deres samlede økonomi.
Herudover har de i indsatsen været enkelte eksempler på ægtepar, hvor manden ikke har ønsket at kvinden skulle deltage i den beskæftigelsesrettede indsats. Arbejdet med begge ægtefæller i indsatsen har i de tilfælde givet en mulighed for at identificerer problemet og arbejde aktivt med at øge kvindens mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet og arbejde med ægtefællens modvilje mod kvindens deltagelse.
Arbejdet med børn og unge under 18 år i familierne
De 130 familier har tilsammen 180 børn under 18 år. Forvaltningen har henvist enkelte børn til Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen efter samtykke fra forældrene. Forvaltningen har tilbudt alle forældre hjælp til deres børn til at få et fritidsjob, læreplads mv. og uddelt pjecer herom. Desuden har forvaltningen på baggrund af erfaringerne med familierne rejst bekymringshenvendelser til Socialforvaltningen på enkelte børn, fordi forvaltningen havde mistanke om, at de unge mistrives i en alvorlig grad.
Forvaltningen har erfaret, at meget få forældre har ønsket at give samtykke til, at forvaltningen kunne igangsætte indsatser for de unge. Forvaltningen vurderer, at dette kan skyldes, at forældrene enten mener, at de unge klarer sig godt i forvejen, eller fordi forældrene ikke ønsker at give det indtryk at deres børn har brug for kommunens hjælp.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
I forbindelse med implementeringen af ’Flere Skal Med 2’ undersøges, om metoden fra FAMO med fokus på begge ægtefæller, kan tænkes ind i indsatsen. Sagsstammerne i Flere Skal Med 2 er dog i udgangspunktet lidt højere, end det var tilfældet i FAMO.
Såfremt der skal koordineres i sager på tværs af forvaltningens jobcentre, eksempelvis hvis den ene ægtefælle er jobparat, og den anden ægtefælle er aktivitetsparat, forudsætter det en yderligere finansiering.
Tanja Franck / Jeppe Bøgh AndersenBeslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.