Opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder, 4. kvt. 2019

Resumé

Vedlagt er opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder for 4. kvartal 2019. Dette er sidste afrapportering med de nuværende mål for 2019.

På BIU-mødet d. 25. november blev det besluttet, at forvaltningen udarbejder nye mål for 2020. Udvalget tilkendegav på mødet, at de fortsat ønsker ambitiøse, men mere realistiske mål for 2020 og at der for de flere-årige mål, skal indarbejdes 1-årige delmål.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2018 besluttet følgende vision for forvaltningen:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne”.

Visionen skal operationaliseres ved hjælp af fire strategiske fokusområder:

Løsning

Andelen af ydelsesmodtagere i København samt i hele landet har været stort set uændret over det sidste år. Niveauet i København, på 11,9 pct. i december 2019 er derfor fortsat væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 16,5 pct. på samme tidspunkt, jf. figur 1.

Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 16-66 år

Kilde: Jobindsats.dk opgjort som helårspersoner.

Gennem en længere periode har antallet af ydelsesmodtagere i København været faldende. Især antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet de seneste år og samtidig er markant flere blevet visiteret til fleksjob samt førtidspension.

Denne tendens ses fortsat, men for en række målgrupper, her i blandt dagpengemodtagere – både akademikere og ikke-akademikere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere er antallet steget det seneste år. På landsplan ses samme tendens.Trods det stigende antal ydelsesmodtagere indenfor disse målgrupper, er andelen stort set uændret ift. samme tidspunkt sidste år.

Udviklingen det seneste år betyder, at det samlede antal ydelsesmodtagere på ca. 56.000 i København i december 2019, var en smule højere end på samme tidspunkt i 2018, jf. tabel 1. Ser man kun på antallet af ledige, altså borgere på midlertidige forsørgelse, er antallet faldet en smule fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019.  

Samlet set viser opfølgningen en mindre stigning i antallet af ydelsesmodtagere i København, men stigningen følger udviklingen i antallet af københavnere i kommunen. Der er altså både flere københavnere og flere københavnske ydelsesmodtagere i forhold til samme tidspunkt sidste år og andelen på ydelse er fortsat den samme.

Tabel 1. Antal ydelsesmodtagere, 4. kvartal 2018 og 2019

Kilde: Jobindsats.dk opgjort som helårspersoner.

1. BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre

København har en højere andel aktivitetsparate borgere på kontanthjælp end de fleste andre kommuner. Vejen væk fra kontanthjælp går gennem job eller uddannelse. Hvis det ikke er en mulighed, skal borgeren afklares til fleksjob eller førtidspension – ofte gennem et ressourceforløb. Derfor er det vigtigt, at et ressourceforløb giver en afklaring på borgerens situation og ikke blot fører tilbage til ressourceforløb eller kontanthjælp. På samme måde skal tilkendelse af fleksjob føre til, at borgeren får et fleksjob og ikke blot er på ledighedsydelse. På den baggrund er der opstillet tre mål til at følge op på dette strategiske fokusområde, som fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Status på fokusområdet vedr. udsatte ledige

Note: Mål 1 er fastsat som 5 pct. reduktion ift. bestanden i 3. kvt. 2018 (over 30 år).

Mål 2 kan på nuværende tidspunkt kun opgøres til og med 2. kvartal 2019 og er derfor ikke endeligt opgjort. Dog synes udviklingen ikke at tegne til, at målet kan opfyldes.

Kun mål 1 og 3 for fokusområdet for udsatte ledige kan på nuværende tidspunkt opgøres for hele 2019.

Mål 1 om at reducere antallet med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er opfyldt og er reduceret med samlet set ca. 1.400 helårspersoner fra december 2018 til december 2019.

Mål 3 om at opnå samme ledighedsandel for fleksjobvisiterede er ikke opnået i 2019.København har fastholdt ledighedsniveauet i perioden, trods antallet af borgere, der er blevet visiteret til et fleksjob, er steget.Dette betyder, at et større antal borgere i 2019 er blevet visiteret til et fleksjob og at et tilsvarende større antal borgere også har fået et fleksjob.

I en periode, hvor der visiteres mange flere borgere til fleksjob end tidligere, har antallet af yderligere fleksjobstillinger, der skulle findes for at opfylde målet om et fald i fleksjob-ledigheden, vist sig at være urealistisk at nå.

På landsplan har ledighedsniveauet også været stort set uændret, hvorfor afstanden mellem København og hele landet ikke er reduceret.

I bilag 1 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Borgerrepræsentationen har i budget 2019 vedtaget, at BIF frem til 2021 skal anvende yderligere 80 mio. kr. på at styrke det virksomhedsrettede arbejde for alle målgrupper. Der er tale om midler, som tidligere blev brugt på klassiske aktiveringskurser, men som nu skal anvendes til virksomhedsrettet indsats. Målet er, at flere borgere kommer i job og uddannelse, og at virksomhedernes behov for arbejdskraft imødekommes.

Mange virksomheder i København mangler arbejdskraft samtidig med, at der i København er relativt mange dagpengemodtagere. De mange forgæves rekrutteringer sammenholdt med den relativt høje ledighed kan blandt andet ses som et udtryk for et mismatch mellem lediges kompetencer og virksomhedernes behov.

Arbejdsmarkedet i København er kendetegnet ved at beskæftige mange akademikere. Primært inden for undervisning, offentlig administration, rådgivning og sundhedsområdet. På trods af dette, har København en overledighed for denne målgruppe. I en længere periode har udviklingen været på rette vej og antallet af ledige akademikere er faldet, men over de seneste kvartaler er antallet af ledige dagpengemodtagere, heriblandt særligt akademikere steget i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Foruden dagpengemodtagere, kan også sygedagpengemodtagere og til dels borgere i jobafklaringsforløb (se note under tabel 3) rumme en potentiel arbejdskraftreserve. Særligt sygedagpengemodtagere er (for de flestes vedkommende) meget tæt på arbejdsmarkedet.

For at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft har forvaltningen opstillet ambitiøse mål for disse to målgrupper til at følge op på dette strategiske fokusområde, jf. tabel 3.

Tabel 3. Status på fokusområdet vedr. arbejdskraft til virksomhederne

Note: Målene er fastsat som en 5 pct. reduktion ift. bestanden i 3. kvt. 2018. Jobafklaringsforløb er en ydelse, der gives til sygemeldte, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, men som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Målene for fokusområdet for arbejdskraft til virksomhederne er ikke opnået i 2019.

I det sidste år er antallet af dagpenge- og sygedagpengemodtagere steget og derfor er antallet ikke reduceret som ønsket i målet. Stigningen i antallet følger den almindelige befolkningsudvikling i Københavns Kommune. Derfor har vi en uændret andel af dagpenge- og sygedagpengemodtagere.

Under de sidste års højkonjunktur har det været en løbende målsætning hvert år at reducere målgrupperne med 5 pct. Det har vist sig indenfor det seneste år, at højkonkturen med stor sandsynlighed er ved at flade ud, hvilket betyder, at det ikke er muligt at opfylde målsætningen.

I bilag 2 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere ind-sigt i udviklingen på området.

3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment

København skal behandle ledige borgere værdigt, og borgerne skal være tilfredse med den service, de modtager. Dette søges målt gennem måling af borgertilfredshed. BIF skal samtidig være et godt sted at arbejde. Tilfredse medarbejdere formodes at yde bedre service. Medarbejdertilfredsheden måles med sygefraværet som indikator, jf. tabel 4.

Tabel 4. Status på fokusområdet vedr. servicekultur og medarbejdertrivsel

I foråret 2019 gennemførte VIVE en tilfredshedsmåling blandt en gruppe af udsatte borgere i Jobcenter København. Undersøgelsen viste fine resultater, hvor 77 pct. af de adspurgte borgere følte sig meget godt eller godt behandlet i jobcentret og hele 86 pct. af de adspurgte var meget tilfredse eller tilfredse med deres seneste samtale i jobcenteret. Resultatet var overordnet set meget tilfredsstillende. Der var dog  områder i undersøgelsen, som forvaltningen har haft fokus på i det videre arbejde, blandt andet oplevelsen af fremdrift i sagerne samt den skriftlige kommunikation. Udvalget forelægges særskilt afrapportering om opfølgningen på borgermålingen.

På baggrund af borgermålingen for udsatte vurderes mål 1 som opfyldt i 2019.

Mål 2 for sygefravær opnås ikke i 2019. Sygefraværet i BIF har været højere end den besluttede målsætning på 8,3 fraværsdage pr. fuldtidsansat. Dette er en tendens, der ses på tværs af kommunen.

I bilag 3 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Der er en overrepræsentation af københavnere med minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet sammenlignet med andre københavnere. Til at følge op på dette strategiske fokusområde bruges indikatorerne under målet ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet” under pejlemærket ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job” i Københavns Kommunes integrationspolitik, jf. tabel 5. Målsætningen i integrationspolitikken er fastsat frem til 2022, hvorfor dette mål i modsætning til de øvrige rækker frem mod 2022.

Tabel 5. Status på fokusområdet vedr. integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Note: *Målet opgøres ift. 3. kvartal 2018, som er baseline for pejlemærket i Københavns Kommunes Integrationspolitik 20199-2022. De seneste tilgængelige data for beskæftigelse (Mål 2) er fra 2018.

Målene for fokusområdet for integration er flere-årige og opgøres derfor ikke separat for 2019.

Status for 2019 er, at beskæftigelsesfrekvensen for københavnere med ikke-vestlig baggrund fortsat er stigende og mål 2 forventes derfor opfyldt givet den nuværende udvikling.

For mål 1 vurderes det, at det fortsat kan opnås i 2022. Fra 3. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019 er andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på midlertidig offentlig forsørgelse faldet med 4,6 pct. hvilket er på linje med målet.

I bilag 4 ses udviklingen i ovenstående mål.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Fire gange om året opdateres og fremlægges en statusrapport for visionen og de strategiske fokusområder for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

På baggrund af beslutningen på BIU-mødet d. 25. november 2019, udarbejder forvaltningen nye mål for Opfølgningen på visionen og de fire strategiske fokusområder i 2020.

De nye mål forelægges udvalget i forbindelse med afrapporteringen for 1. kvartal 2020 i juni 2020.

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen

Indstillingen blev taget til efterretning.