Mødedato: 27.04.2020, kl. 16:00
Mødested: Microsoft Teams

2. behandling af budgetbidrag 2021

Se alle bilag

Resumé

Med denne sag skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. behandle effektiviseringer på i alt 3,5 mio. kr., hvoraf 2,9 mio. kr. oversendes til Økonomiudvalget som budgetbidrag for Budget 2021. Indstillingen indeholder de samme effektiviseringsforslag, som blev drøftet af udvalget på udvalgets budgetseminar den 2. marts 2020 (bilag 1-3). Indstillingen er siden 1. behandlingen suppleret med obligatoriske bilag (bilag 4 & 6), som skal afleveres til Økonomiudvalget sammen med budgetbidraget, men er ellers identisk med den indstilling, som udvalget godkendte den 2. marts 2020.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de beskrevne effektiviseringer i tabel 2 på i alt 3,5 mio. kr. i 2021.
  2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets resterende budgetbidrag for 2021, på 2,9 mio. kr. fremsendes til Økonomiudvalget i form af bilag 1-3.

Problemstilling

Økonomiudvalget godkendte den 22. januar 2020 Indkaldelsescirkulæret for 2021, hvori Københavns Kommunes måltal for effektivisering i 2021 fremgår. I alt skal der således i Københavns Kommune i 2021 tilvejebringes effektiviseringer for 366,6 mio. kr. på servicerammen.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forholdsmæssige andel af det samlede effektiviseringsmåltal, der skal afleveres som budgetbidrag til Økonomiudvalget, er i alt 14,4 mio. kr. i service i 2021.

Budgetbidraget skal afleveres til Økonomiudvalget senest den 4. maj 2020. De forslag til budgetbidrag, som BIU 1. behandlede den 2. marts 2020, er vedlagt uændrede i bilag.

Løsning

Tabel 1 viser de effektiviseringer på i alt 11,5 mio. kr., på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme, der allerede er besluttet.

Heri indgår også beslutningen fra udvalgsmødet den 27. januar 2020 om at flytte Københavns Erhvervshus til Gammel Køge Landevej, som bidrager med 2,3 mio. kr.

Dermed mangler udvalget at anvise effektiviseringer for 2,9 mio. kr. til budgetbidraget for 2021.

Tabel 1. Allerede besluttede effektiviseringer på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme 2021-2024

Effektivisering (mio. kr., 2021 p/l)

Besluttet

2021

2022

2023

2024

1. Digitaliseringsstrategi

 

 

 

 

 

1.1. Intelligent understøttelse af rehabiliteringsteammøder

Budget 2020

0,4

1,5

1,5

1,8

1.2. Udvidelse af den digitale sagsbehandlingsassistent Asta

Budget 2020

2,8

2,8

2,8

2,8

2. Yderligere ejendomsoptimering og afledte effektiviseringer

 

 

 

 

 

2.1 Flytning af Københavns Erhvervshus

BIU 27/1-2020

2,3

2,3

2,3

2,3

3. Tværgående effektiviseringer i kommunen

 

 

 

 

 

3.1. Standardisering af Microsoft databaseplatform

Budget 2020

0,2

0,2

0,2

0,2

3.2. Rengøringsfællesskab i Københavns Kommune

Budget 2020

1,5

1,5

1,6

1,6

3.3. Monopolbruddet

Budget 2019

0,5

0,6

0,6

0,6

3.4. Nyt økonomisystem (Kvantum)

Budget 2019

1,7

1,9

1,9

1,9

3.5. Belysningspakke - etape 2

Budget 2019

0,4

0,4

0,4

0,4

3.6. Øvrig effektivisering (energipakken, færre arbejdsulykker mv.)

Alle år

0,4

0,4

0,4

0,4

Indkøbseffektivisering

Budget 2020

0,8

0,8

0,8

0,8

4. Øvrige optimeringer

 

 

 

 

 

4.1. Tilpasning af aktiviteter til aktuelt forbrug og optimering mv. i CF

Budget 2018

0,5

0,5

0,5

0,5

Sum – allerede besluttede effektiviseringer

 

11,5

12,9

13,0

13,3

 

Tabel 2 sammenfatter forvaltningens forslag til effektiviseringer, der kan indfri det resterende budgetbidrag for 2021. Tabellen viser endvidere de foreslåede stigende profiler for effektiviseringsforslagene i overslagsårene 2022-2024.

Tabel 2. Bruttokatalog over effektiviseringsforslag for 2021-2024

Mulige nye initiativer, service (mio. kr., 2021 p/l)

2021

2022

2023

2024

1. Digitaliseringsstrategi

 

 

 

 

a. Fokuseret samtaleafholdelse

0,5

1,0

1,5

1,5

b. Nyt sygedagpengesystem

1,5

2,0

2,0

2,0

4. Øvrige optimeringer

 

 

 

 

c. Nedbringelse af udgifter til lægeattester

1,5

4,0

4,0

4,0

Sum – mulige nye initiativer

3,5

7,0

7,5

7,5

Effektiviseringsforsalgene blev fremlagt for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til udvalgets 1. behandling af budgetbidrag 2021 på udvalgsmødet den 2. marts De enkelte effektiviseringsforslag er beskrevet detaljeret i bilag 1-3. I lyset af den aktuelle situation med coronavirus tages der imidlertid et generelt forbehold for, at forvaltningen kan levere de beskrevne effektiviseringer vedrørende ’fokuseret samtaleafholdelse’ og ’nyt sygedagpengesystem’, til tiden idet forvaltningen er afhængig af rettidig adgang til den nødvendige systemunderstøttelse.

Samlet anviser tabel 2 effektiviseringer i 2021 for 3,5 mio. kr., mens der blot udestår 2,9 mio. kr. for at indfri budgetbidraget for 2021. Forvaltningen indstiller at de resterende 0,6 mio. kr. udmøntes ifbm. udmøntning af Budget 2021.

Bilag 4 – ’udvalgsafsnittet’ – sammenfatter Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets opgaver overfor Økonomiudvalget.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser, som følger af budgetbidraget for 2021, er beskrevet ovenfor.

I bilag 5 er vedlagt en detaljeret oversigt over bevillinger, som udløber med udgangen af 2020 (også fremlagt til udvalgets 1. behandling af budgetbidrag 2021 – nu revideret med stjernemarkering der viser faldende profiler). Bevillingsbortfaldene er inddelt efter forvaltningens fire strategiske fokusområder.

Til forhandlingerne om Budget 2021 kan medlemmer af Borgerrepræsentationen rejse budgetønske om forlængelse af de bevillinger, der bortfalder.

Endelig indeholder bilag 6 den obligatoriske opfølgning på forvaltningens igangværende investeringsforslag, som blev besluttet med Budget 2020. Det er forvaltningens vurdering, at alle igangværende investeringsforslag kan indfri de forudsatte effektiviseringer

Videre proces

En overordnet tidsplan for vedtagelsen af Budget 2021 fremgår nedenfor i tabel 3.

Det bemærkes at effektiviseringsbidraget har været behandlet i HovedMED den 26. februar. Referat af HovedMEDs behandling er vedlagt i bilag 7.

Tabel 3. Tidsplan for vedtagelse af Budget 2021

Dato

Aktivitet

27. april

BIU andenbehandler budgetbidraget

4. maj

Aflevering af budgetbidrag til ØKF

9. juni

ØU behandler forvaltningernes budgetbidrag (juniindstillingen)

10. juni

Orientering af HovedMed om BIUs beslutninger

19. august

ØU førstebehandler budgetforslag 2021 (augustindstillingen)

1. oktober

BR andenbehandler budgetforslag 2021

 

Tanja Franck / Jeppe Bøgh Andersen

Beslutning

Indstillingens blev i sin helhed godkendt uden afstemning. Et enigt udvalg afgav en bemærkning om, at det skal sikres, at forvaltningen, som følge af lovændringen fra 1. januar 2020, ikke automatisk genbestiller lægeerklæringer (LÆ265) på alle længerevarende sygemeldte.
Til top