Pejlemærker for uddannelse

Resumé

Det fremgår af BIU’s handleplan ’Arbejdskraft til virksomhederne’, at der skal udmøntes en plan for brugen af uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen i København. 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøftede på BIU-mødet den 27. januar 2020 prioritering i brugen af uddannelse for jobparate ledige med udgangspunkt i konkrete borgercases, og gav på den baggrund, input til forvaltningens videre arbejde med udmøntningen.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender forvaltningens udkast til 'Sigtelinjer for uddannelse' for jobparate ledige.

Problemstilling

Forvaltningen har lovet udvalget at udarbejde et udkast til udmøntning af en uddannelse og opkvalificeringsindsats for jobparate ledige, som skal bidrage til, at ledige har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Det skal understreges, at når konsekvenserne af Corona-situationen på arbejdsmarkedet kendes, kan der være behov for justeringer. Det er forvaltningens vurdering at sigtelinjerne er forholdsvis robuste, men forvaltningen vil vende tilbage til BIU, hvis der skulle opstå et behov for justeringer i kølvandet på Corona.

Løsning

Forvaltningen har på baggrund af input fra udvalgets tidligere arbejde med prioritering af uddannelse udarbejdet et udkast til 'Sigtelinjer for uddannelse', se bilag 1.

Der var i udvalget bred opbakning til, at formålet med forvaltningens uddannelse- og opkvalificeringsindsats er at bidrage til at jobparate ledige kommer i ordinært arbejde eller uddannelse. Der var ligeledes bred opbakning til, at:

• Arbejdet med de lediges motivation til at deltage i uddannelsesforløb skal være et centralt element i forvaltningens uddannelsesindsats,
• Uddannelsesindsatsen har fokus på de lediges basale kompetencer,
• Opkvalificering kan kombineres med virksomhedsrettede forløb,
• Opkvalificeringen så vidt muligt skal være målrettet konkrete jobs.

Forvaltningen har defineret 6 sigtelinjer for jobcentrets uddannelsesindsats på baggrund af udvalgets input.

De 6 sigtelinjer er:

1. Basale kompetencer: Manglen på basale kompetencer kan være en barriere ift. en stabil arbejdsmarkedstilknytning hvad enten man er ufaglært rengørings-medarbejder eller ordblind akademiker.
2. Uddannelsesmotivation: Uddannelsesmotivationen er afgørende for lysten til at begynde, men også at gennemføre et uddannelsesforløb.
3. Uddannelse til job: Bevilling af uddannelse skal ske til områder med gode beskæftigelsesmuligheder.
4. Uddannelse og virksomhedsplaceringer: Jobcentret sammentænker uddannelse og virksomhedsrettede tilbud for at øge borgers motivation for uddannelse, mulighed for at opnå konkret erhvervserfaring m.m.
5. Brancheskifte: Et brancheskifte kan være vejen til en stabil arbejdsmarkeds-tilknytning for borgere, der er beskæftiget inden for en branche med begrænsede beskæftigelsesmuligheder eller har et skånebehov m.m.
6. Digitale kompetencer: Vigtigheden af borgernes digitale kompetencer er stigende, og et målrettet løfte i en borgers digitale kompetencer kan føre til job – hvad enten borger er ufaglært eller akademiker.

’Sigtelinjerne for uddannelse’ udstikker en overordnet retning for forvaltningens uddannelsesindsats for jobparate ledige. En uddannelsesindsats, som har udspring i ønsket om at skabe bedre match mellem lediges kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel. For hver af de 6 sigtelinjer er defineret konkrete initiativer og indsatser i bilag 1, som vil indgå i jobcentrets opkvalificeringsindsats. De foreslåede indsatser og initiativer er som sådan ikke nye for jobcentret. Men det er forvaltningens vurdering, at sigtelinjerne sikrer en fælles ramme og fokusering, der bidrager til at målrette uddannelsesindsatsen til konkrete jobs.

Forvaltningen forventer, at sigtelinjerne øger fokus på:

• Læse, skrive og regnekurser til ledige med mangel på basale kompetencer.
• Korte arbejdsmarkedsrettede kurser/uddannelse på den regionale positivliste, dvs.f.eks. AMU-kurser (målrettet områder, hvor der mangler arbejdskraft).
• Kurser inden for social- og sundhedsområdet.
• Uddannelsesløft, hvor ledige ufaglærte opkvalificeres til faglært arbejdskraft.
• Korte målrettede opkvalificeringskurser til bl.a. akademikere inden for IT-området.

Det betyder samtidigt, at kommunens uddannelsesindsats i mindre omfang vil indebære f.eks.:

• Almen voksenuddannelse (AVU), hf-enkeltfag m.m.,
• Kurser, der ikke er rettet mod mangelområder.

Det skal bemærkes, at den konkrete bevilling af uddannelsesforløb til ledige i jobcentret fortsat vil ske som en individuel faglig vurdering af, om uddannelsesforløbet udvikler personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Forvaltningen har ikke opsat et mål for hvor mange ledige der skal afgå til beskæftigelse m.m. som resultat af indsatsen. Det skyldes at afgangseffekten af opkvalificeringsindsatsen sandsynligvis vil være meget afhængig af, hvordan situationen på arbejdsmarkedet ser ud efter Corona-krisen. Forvaltningen vil følge udviklingen i afgangsraten for beskæftigelse, hvor det er et mål, at København som følge af indsatsen skal forbedre sin relative placering ift. de 5 andre største byers resultater. 

Tabel 1: Afgangseffekt (i pct.) til beskæftigelse m.m. senest 6 mdr. efter endt deltagelse i et ordinært uddannelsesforløb i jobcentret, dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere

Kilde: Jobindsats

 * Det bemærkes, at nedenstående resultater kun er afgang til job eller uddannelse efter et opkvalificeringsforløb på mindst 21 dage. Det betyder, at en række AMU-forløb, ikke er talt med.

** Der er for få forløb til at beregne en effekt i det pågældende kvartal.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis udvalget godkender ’Sigtelinjer for uddannelse’, vil forvaltningen tage initiativ til implementering gennem dialog og opfølgning med centerledelserne, som skal implementere sigtelinjerne decentralt.

Tanja Franck / Marianne Sørensen

Indstillingen blev godkendt uden afstemning, men med bemærkningen om at forvaltningen gennemfører en høring af Erhvervsråd og Uddannelsesråd.

Socialdemokratiet fremsatte følgende protokolbemærkning, som Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Venstre og SF tilsluttede sig:

”Det er vigtigt, at de nedskrevne politiske intentioner bliver fulgt, når pejlemærkerne skal realiseres.”