Resumé

Den 28. januar 2019 vedtog BIU et forsøgsprojekt med en ændret arbejdsgang i forbindelse med sanktionering af udsatte borgere.

I denne sag præsenteres BIU for en evaluering af forsøgsprojektet. BIU præsenteres samtidig for udviklingen i andelen af udsatte borgere, som sanktioneres, sammenlignet med øvrige kommuner.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager evaluering af forsøgsprojektet til efterretning.

Problemstilling

På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 28. januar 2019 vedtog udvalget ”at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen igangsætter to forsøg med en ændret arbejdsgang i forbindelse med sanktionering af udsatte borgere. Dels et forsøg med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30, som er tilknyttet afdelingen med lavere sagsstammer, dels et forsøg for de unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af ’Helhedsorienteret Indsats’”.

I nedenstående afsnit beskrives:

1. Udviklingen i andelen af aktivitetsparate borgere, som sanktioneres.

2. Evaluering af forsøgsprojektet.

Løsning

1. Udviklingen i andelen af aktivitetsparate borgere, som sanktioneres

Af nedenstående tabel 1 og 2 fremgår det, at andelen af aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som sanktioneres i København, overordnet set har været faldende fra 2018 til 2019. For eksempel modtog 8,3 procent af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere en sanktion i 3. kvartal 2018. I 3. kvartal 2019 var det 5,7 procent. Samme tendens gør sig gældende for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, hvor der ses et fald fra 21,5 procent i 3. kvartal 2018 til 17,6 procent i 3. kvartal 2019. Andelen i København er dog fortsat højere end i de øvrige kommuner.

Den relativ højere andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere som sanktioners, sammenlignet med aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere, skal blandt andet ses i lyset af, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i større omfang deltager i tilbud mv. Der er dermed flere situationer hvor de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere kan udeblive og i den forbindelse få en sanktion.

På landsplan ses der ligeledes at være en overordnet tendens til, at færre aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere sanktioneres, om end tendensen ikke er ligeså markant.

Tabel 1: Andel sanktionerede ledige – aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

	Andel sanktionerede ledige, pct.
	1.kvt 2017	2.kvt 2017	3.kvt 2017	4. kvt 2017	1. kvt 2018	2. kvt 2018	3. kvt 2018	4. kvt 2018	1. kvt 2019	2. kvt 2019	3. kvt 2019
Hele landet	3,5	3,4	3,4	3,5	3,6	3,8	3,9	3,3	2,9	3,0	3,0
Esbjerg/Fanø	1,5	0,8	0,6	0,9	0,8	2,0	1,9	2,1	1,5	1,8	1,6
København	8,1	8,3	8,3	8,9	7,9	8,0	8,3	7,2	6,0	5,7	5,7
Odense	0,8	0,8	1,0	1,6	3,4	3,9	3,9	2,4	2,2	1,8	2,5
Aalborg	0,5	1,1	1,5	1,2	1,3	1,1	1,4	1,5	1,4	0,9	1,1
Aarhus	2,2	1,7	2,0	2,3	2,8	2,2	2,6	2,2	2,2	2,0	1,5

Kilde: Jobindsats.dk

Tabel 2: Andel sanktionerede ledige – aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

	Andel sanktionerede ledige, pct.
	1. kvt 2017	2. kvt 2017	3. kvt 2017	4. kvt 2017	1. kvt 2018	2. kvt 2018	3. kvt 2018	4. kvt 2018	1. kvt 2019	2. kvt 2019	3. kvt 2019
Hele landet	5,5	6,0	5,5	5,8	5,7	5,6	5,6	5,1	4,8	4,9	4,9
Esbjerg/Fanø	4,6	3,9	3,5	7,1	7,8	7,9	7,3	5,4	5,3	8,0	4,6
København	18,5	23,2	22,9	22,5	21,6	21,0	21,5	18,8	16,3	15,1	17,6
Odense	3,4	1,9	2,5	4,1	4,9	5,0	3,9	3,2	4,1	4,9	4,2
Aalborg	2,1	2,8	2,5	1,2	1,6	2,9	3,4	1,5	1,2	2,2	2,9
Aarhus	3,9	4,4	4,0	4,4	3,9	4,0	4,2	3,6	3,2	2,6	2,6

Kilde: Indsats.dk

2. Evaluering af forsøgsprojektet

Forsøget indebar en øget inddragelse og dialog mellem k-kassen og jobcentrene om den faglige vurdering af, om en sanktion ville fremme rådigheden, når borger udeblev fra en samtale eller et tilbud. Konkret har det betydet, at k-kassen på et tidligt tidspunkt efter en borgers udeblivelse har kontaktet afdelingerne i jobcentret. Dette har gjort sig gældende i alle de tilfælde, hvor en borger tilknyttet en af forsøgsafdelingerne er udeblevet. Borgers sagsbehandler i jobcentret har bidraget med en vurdering af, om der kunne etableres kontakt på andre måder end ved at sanktionere og med en vurdering af, om en sanktion ville fremme rådigheden. Samtidig har det givet sagsbehandleren i k-kassen mulighed for, på et tidligt tidspunkt, at blive bekendt med yderligere oplysninger om borgeren. Eksempelvis at der var god progression i borgerens sag, hvilket potentielt kunne blive påvirket negativt af en sanktion.

Forsøget kørte i perioden marts-december 2019, og omfattede aktivitetsparate borgere over 30 år tilknyttet afdelingen med lavere sagsstammer i JKI, og unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere omfattet af ’Helhedsorienteret indsats’ i JKU.

Erfaringer fra JKI

Generelt har JKI’s erfaringer med forsøgsprojektet været meget positive. Det har ikke været opfattet som en belastning eller forstyrrelse at blive kontaktet hyppigt af k-kassen, men som en god mulighed for at indgå i tæt dialog og kvalificere skønnet af, om en sanktion vil fremme rådigheden hos den enkelte borger. De lavere sagsstammer i forsøgsafdelingen har gjort det muligt at have et tæt samarbejde med k-kassen. Oplevelsen har været, at samarbejdet har medvirket til at højne kvaliteten af BIF’s samlede arbejde til gavn for borgerne.

Samtidig bemærker JKI, at forsøgsafdelingen med nedsatte sagsstammer - uafhængigt af forsøgsprojektet - har arbejdet med at fremme borgernes positive relation til jobcentret, herunder fremmøde og deltagelse i tilbud, således at sanktionering så vidt muligt har kunnet undgås. Dette er sket ved, at jobsamtaletider i vid udstrækning har været fleksible og tilrettelagt efter borgers behov. Det er JKI’s vurdering, at denne tilgang i sig selv har mindsket antallet af udeblivelser og dermed antallet af sanktioner.

Erfaringer fra JKU

Det er JKU´s oplevelse, at den tætte dialog med k-kassen har betydet, at medarbejderne som deltog i forsøgsprojektet, er blevet bedre til at vurdere, hvad der er væsentligt i forbindelse med udeblivelser. Det er samtidig JKU’s opfattelse, at dialogen har været hensigtsmæssig i de sager, hvor der her været tvivl om, hvorvidt en sanktion vil fremme rådigheden eller ej. Oplevelsen har dog også været, at den tætte dialog har været ressourcekrævende. I de sager, hvor der ikke har været tvivl om, hvorvidt borger skulle sanktioneres eller ej, har medarbejderne oplevet kontakten som uhensigtsmæssig.

Erfaringer fra k-kassen

Det er k-kassens oplevelse, at forsøgsprojektet har styrket samarbejdet mellem forsøgsafdelingerne og k-kassen, og at kvaliteten i sagsbehandlingen i forbindelse med en borgers udeblivelse generelt er blevet styrket. Dog har den tætte dialog været ressourcekrævende.

Det er samtidig k-kassens vurdering, at der i projektets løbetid har været sager, hvor det ikke har været relevant, at k-kassen har kontaktet jobkonsulenterne, da det har været helt tydeligt i sagen, om der skulle sanktioneres eller ej.

Udviklingen i sanktioner i forsøgsprojektet

I tabel 3 ses udviklingen i sanktioner i afdelingen med lavere sagsstammer i JKI. Af tabellen fremgår det, at andelen af borgere som modtog en sanktion i 2018 (i perioden marts-december) i gennemsnit var 3,8 procent. I den tilsvarende periode i 2019 under forsøgsprojektet var andelen 2,8 procent.

I tabel 4 ses udviklingen i sanktioner i kontrolafdelingen [1]. Af tabellen fremgår det, at andelen af borgere som modtog en sanktion i 2018 (i perioden marts-december) i gennemsnit var 5,2 procent. I den tilsvarende periode i 2019 var andelen 4,4 procent.

Andelen der har modtaget en sanktion i afdelingen med lavere sagsstammer i JKI i forsøgsperioden (marts-december 2019) er generelt lavere i forhold til kontrolafdelingen. Dette gør sig imidlertid også gældende i 2018 inden forsøgsprojektet blev iværksat.  Faldet i andelen af sanktioner fra 2018 til 2019 i henholdsvis afdelingen med lavere sagsstammer og i kontrolgruppen ses at være på samme niveau.

Tabel 3: Udviklingen i sanktioner i afdelingen med lavere sagsstammer i JKI

År/Måned	2018	2019
	Andel sanktionerede	Andel sanktionerede
Marts	5,2%	2,9%
April	3,4%	3,5%
Maj	3,3%	4,1%
Juni	4,7%	3,8%
Juli	4,0%	2,7%
August	4,1%	2,5%
September	3,9%	2,9%
Oktober	3,3%	3,0%
November	3,3%	1,6%
December	2,7%	1,4%
Total (Gen.)	3,8%	2,8%

Kilde: Forvaltningens egne beregninger.

Tabel 4: Udviklingen i sanktioner i kontrolgruppen i JKI

År/Måned	2018	2019
	Andel sanktionerede	Andel sanktionerede
Marts	4,1%	4,3%
April	5,4%	4,1%
Maj	5,1%	5,2%
Juni	6,8%	5,1%
Juli	4,2%	4,6%
August	6,9%	3,4%
September	6,4%	5,2%
Oktober	5,1%	6,5%
November	4,8%	3,4%
December	3,4%	1,6%
Total (Gen.)	5,2%	4,4%

Kilde: Forvaltningens egne beregninger.

Tabel 5: Udviklingen i sanktioner for borgere omfattet af ”Helhedsorienteret indsats” i JKU

År/Måned	2018	2019
	Andel sanktionerede	Andel sanktionerede
Marts	21,3%	17,7%
April	27,4%	17,4%
Maj	30,9%	11,6%
Juni	23,7%	10,9%
Juli	27,5%	17,2%
August	35,8%	16,0%
September	33,5%	14,2%
Oktober	34,3%	17,1%
November	20,9%	17,8%
December	14,6%	5,9%
Total (Gen.)	26,6%	14,5%

Kilde: Forvaltningens egne beregninger.

I tabel 5 ses udviklingen i sanktioner for borgere omfattet af ”Helhedsorienteret indsats” i JKU [2]. Borgere omfattet af ’Helhedsorienteret indsats’ i JKU var ligeledes en del af forsøgsprojektet. Af tabellen fremgår det, at andelen af borgere som modtog en sanktion i 2018 (i perioden marts-december) i gennemsnit var 26,6 procent. I den tilsvarende periode i 2019 under forsøgsprojektet var andelen 14,5 procent.

På baggrund af de kvantitative data er det ikke muligt at konkludere, om faldet i andelen af sanktioner i forsøgsprojektet kan tilskrives de ændrede arbejdsgange. Både i kontrolafdelingen i JKI (jf. tabel 4) og generelt for udsatte borgere (jf. tabel 1 og 2), ses der at være et fald i andelen af sanktioner fra 2018 til 2019.

Det er forvaltningens vurdering, at der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til anvendelsen af sanktioner, og det er ikke muligt at udskille en direkte effekt af forsøget. Siden 2018 har forvaltningen haft fokus på at kvalificere skønnet af, om en sanktion fremmer rådigheden og dermed, om der skal sanktioneres eller ej. Forvaltningen har samtidig arbejdet med mere forståelige borgerbreve, indkaldelse til jobsamtaler med længere varsel, tydeligere kommunikation omkring hvor og hvordan, man skal sygemelde sig mm., alt samme med henblik på at forebygge, at udsatte borgere udebliver fra samtaler og tilbud. Derudover har de lavere sagsstammer gjort en tættere og mere fleksibel dialog med udsatte borgere muligt.

Det er dog forvaltningens vurdering, at det tætte samarbejde mellem k-kassen og jobcentrene i forsøgsprojektet generelt har haft en positiv indvirkning på kvaliteten i sagsbehandlingen til gavn for borgerne. Jobcentrene er blevet mere opmærksomme på, hvilke oplysninger der er relevante i forhold til udeblivelser. I de sager hvor der har været tvivl om en eventuel sanktion, har den tætte dialog mellem k-kassen og forsøgsafdelingerne vist sig at være hensigtsmæssig.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af erfaringerne i forsøgsprojektet har k-kassen udvidet den tætte dialog til alle afdelinger på tværs af jobcentrene – i udeblivelsessager, hvor det ikke er entydigt, om en sanktion vil fremme rådigheden eller ej. Dette med henblik på at sikre, at de gode erfaringer fra forsøget indarbejdes i den normale drift og dermed bredes ud til hele organisationen.

Tanja Franck / Marianne Sørensen

---------------

[1] Grundet at afdelingen for lavere sagsstammer er en del af et forskningsprojekt, er der i forvejen udtrukket en kontrolgruppe bestående af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i JKI, som er placeret i de øvrige afdelinger.

[2] Borgere omfattet af ”Helhedsorienteret Indsats” er karakteriseret ved 1) at være 18-19 år og 2) at have en sag i en anden forvaltning udover BIF. Grundet de meget specifikke karakteristika har det ikke været muligt at trække data for en sammenlignelig gruppe af unge.

Indstillingen blev taget til efterretning.

 

SF fremsatte følgende protokolbemærkning, som Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Konservative tilsluttede sig:

”SF, Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Konservative glæder sig over den lavere mængde sanktioneringer i forsøget, glæder sig over, at værktøjerne fra protokollen bliver standardiseret sådan, at K-kassen som udgangspunkt skal være i kontakt med sagsbehandler, før der kan sanktioneres, med mindre det er helt åbenlyst at der bør sanktioneres. København har stadig for meget sanktionering, og vi vil arbejde videre for at færre skal opleve at blive sanktioneret. Her er Flere Skal Med 2 et vigtigt værktøj, da tættere og mere tillidsfuldt samarbejde mellem den ledige og sagsbehandleren er en del af vejen frem.”

 

Enhedslisten fremsatte følgende protokolbemærkning, som Alternativet tilsluttede sig.

”Enhedslisten og Alternativet er bekymret for det høje antal af udsatte borgere, der fortsat bliver sanktioneret. København har gennemført et forsøg med tættere dialog imellem K-kassen og jobcenteret om den faglige vurdering af, om en sanktion vil fremme rådighed. 5,7 % af de aktivitetsparate borgere over 30 år bliver fortsat sanktioneret imod 3 % på landsplan. Af de unge 18-30årige aktivitetsparate borgere (ikke klar til at arbejde) bliver 17,6 % sanktioneret i København mod 4.9 % på landsplan. Enhedslisten og Alternativet ønsker, at K-kassen bliver nedlagt, og den faglige vurdering for en sanktion skal tilbage til sagsbehandlerne som dem, der kender borgerne.”