Orientering om erfaringsindsamling hos de lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser og godkendelse af pejlemærker for udbud
Resumé
Som opfølgning på BIU-møde d. 25. november 2019 præsenteres hermed resultaterne af den erfaringsindsamling hos de lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser, som forvaltningen har gennemført i januar måned 2020, samt forslag til pejlemærker for det kommende udbud af lokalt forankret beskæftigelsesindsats.
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen om erfaringsindsamling til efterretning
- at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender de 4 pejlemærker for det videre arbejde med udbud af de lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser
Problemstilling
Udvalget godkendte den 25. november 2019 under pkt. 3 ’Godkendelse af rammerne for udbuddet for udsatte ledige og sygemeldte’, at ”den lokalt forankrede indsats udbydes i 2020 med henblik på, at indsatsen kan fortsætte fra 1. januar 2021, og at der forud herfor iværksættes et udviklingsarbejde med inddragelse af udvalget med henblik på forberedelse af udbuddet”’.
Af indstillingen fremgik, at forvaltningen i forbindelse med udviklingen af det kommende udbud ville gennemføre en erfaringsindsamling hos de nuværende leverandører af lokalt forankret beskæftigelsesindsats.
Det fremgik ligeledes, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i april 2020 skulle drøfte pejlemærkerne for udbud af indsatsen for lokalt forankrede projekter, som skal træde i kraft 1. januar 2021.
Løsning
I januar 2020 gennemførte forvaltningen en erfaringsopsamling hos de lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser.
Det er forvaltningens samlede vurdering, at erfaringsopsamlingen har skabt nye forståelser hos forvaltningen af, hvad der skal til for, at udsatte borgere gennem en lokalt forankret beskæftigelsesindsats kan komme i ordinære timer eller blive afklaret til enten fleksjob eller førtidspension.
Nedenfor er kort opsummeret, hvad de lokalt forankret beskæftigelsesindsatser har påpeget i erfaringsopsamlingen. Hele opsamlingen kan læses i bilag 1:
|
1) Betydning af den lokale forankring
|
Forvaltningens vurdering af de lokalt forankrede projekter på baggrund af erfaringsindsamlingen
1) Betydning af den lokale forankring
Lokal forankring kan overordnet forstås på to måder: 1) Både projektet og borgerne er lokalt forankret – dvs. at borgere kommer fra lokalområdet 2) Projektet er lokalt forankret, og borgerne kan komme fra hele byen.
Begge modeller har været afprøvet, og det er forvaltningens vurdering, at en model, hvor pladserne er forbeholdt lokale borgere medfører en risiko for, at for få borgere bliver visiteret til indsatsen – og dermed at de kommende indsatser vil have et usikkert økonomisk grundlag. Der kan tilmed være en faglig pointe i, at det for nogle borgere i sig selv er et udtryk for progression, at de bliver i stand til at bevæge sig den ene ende af byen til den anden. Samme erfaring har forvaltningen gjort med Mjølnerparkprojektet, hvor borgerne skal fremmøde i Sydhavnen på Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB).
Forvaltningen vurderer, at værdien af den lokale forankring først og fremmest ligger i de opgaver, herunder organiseringen af opgaverne, som projekterne varetager i lokalområdet, fx forskønnelses – og vedligeholdelsesopgaver, pasning af køkkenhaver, drifte café/køkken mv. Den lokale opgaveløsning giver borgerne i projekterne en ansvarsfølelse og et ejerskab til arbejdet. Ligeledes betyder sammensætningen af forskellige brugere i projekterne (frivillige ressourcestærke borgere, brugere og borgere i aktivering), at borgerne oplever at være en del af et fællesskab og at være ligeværdige, fordi alle bidrager til at løse opgaverne.
Forvaltningen vurderer imidlertid ikke, at den lokale forankring hidtil har haft en værdi i forhold til at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet eller afklaret til fleksjob eller førtidspension. Forvaltningen har siden 2018 fulgt løbende op på de lokalt forankrede projekters resultater, og de formår generelt set ikke at få borgere i eksterne virksomhedspraktikker og i ordinære timer, jf. orientering til BIU den 21. oktober 2019.
Forvaltningen anerkender, at en stor del af borgerne ikke vil kunne opnå ordinært fuldtidsarbejde. Derfor er det afgørende, at arbejdet med borgeren bidrager til, at en forberedende plan igangsættes med henblik på at sikre, at borgeren bliver afklaret til fleksjob eller førtidspension. Her vurderer forvaltningen, at der fortsat udestår en indsats for at sikre, at input fra projekterne til den forberedende plan har den rette form og indhold[1].
2) Målgruppen er meget udsatte borgere
Forvaltningen er enig med projekterne i, at de borgere, der visiteres til de lokalt forankrede projekter, er udsatte og har store helbredsmæssige og sociale barrierer.
Det er forvaltningens erfaring og vurdering, at der skal arbejdes virksomhedsrettet med udsatte borgere for at sikre, at den enkelte borger bliver afklaret til rette hylde, jf. handleplan for førtidspension og fleksjob.
For borgere, der fx viser sig at være i målgruppen for fleksjob, vil der som udgangspunkt skulle etableres ekstern praktik for at sikre tilstrækkelig dokumentation. For borgere der er i målgruppen for førtidspension, vil det virksomhedsrettede arbejde (enten via interne træningsbaner eller eksterne praktikker) indgå som dokumentation for reduceret arbejdsevne.
Det faktum at udsatte borgere bedst hjælpes videre til en afklaring af deres situation via en virksomhedsrettet indsats har JKI haft fokus på de seneste par år, bl.a. via deltagelsen i Flere skal Med 1. Det har betydet en stor kulturændring på JKI, hvor mange medarbejdere har ændret synet på, hvordan udsatte borgere støttes til at opnå job eller afklaring til anden ydelse.
De lokalt forankrede projekter har ikke i samme grad opnået praksiserfaring med at finde småjob til og virksomhedsplacere meget udsatte borgere.
3) Samarbejdet med jobcentret
Forvaltningen er enig med projekterne i, at et tættere samarbejde med jobcentret er med til at skabe fremdrift i borgernes forløb.
Behovet for et tæt samarbejde for at kunne skabe sammenhængende forløb er i tråd med forvaltningens øvrige erfaringer fra bl.a. den store rammeaftale med leverandører af indsatsen for aktivitetsparate og sygemeldte.
4) Hvad skal til for at lykkes
De lokalt forankrede projekter har påpeget, at hvis de i højere grad skal lykkes med indsatsen, kræver det, at prisen pr. forløb matcher målgruppen.
Forvaltningen bemærker, at de eksisterende priser pr. forløb ligger lavere end priserne på de nuværende rammeaftaler og ligeledes i udbuddet af rammetaler for udsatte ledige og sygemeldte, der træder i kraft den 1. juli 2020. Det betyder, at Settlementet, Opzoomerne, Sydhavnscompagniet, Send Flere Krydderier og HKI ved fuld kapacitet har begrænset ressourcer til at lave opsøgende virksomhedsarbejde ift. den enkelte borger, fyldestgørende beskrivelser af borgernes forløb og dermed til at levere bidrag til forberedende planer.
Det bemærkes, at leverandørerne fra januar 2018 og frem til efteråret 2019 i perioder ikke har haft fuld kapacitet. På grund af betalingsmodellen, hvor projekterne får betaling for et fastlagt antal helårspersoner, betyder det, at de har fået samme betaling men for færre borgere. Det vil sige, at projekterne i praksis har fået en højere betaling pr. borger i de perioder, hvor der ikke har været booket det antal helårspersoner, som er aftalt.
Forslag til overordnede retningslinjer for tilrettelæggelsen af udbuddet
På baggrund af erfaringsindsamlingen vurderer forvaltningen, at der tegner sig nogle overordnede retningslinjer og principper, der kan arbejdes videre med i forhold til tilrettelæggelsen af udbuddet.
1) Virksomhedsrettet fokus med henblik på småjob og/eller afklaring til fleksjob eller førtidspension
Et virksomhedsrettet fokus der støtter borgerne til at opnå ordinære timer via småjob og/eller afklaring til fleksjob eller førtidspension, er omdrejningspunktet for indsatsen. Det betyder, at indsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i træningsbaner”, hvor borgerne kan lære at indgå i arbejdsfællesskaber med krav til blandet andet fremmøde, præstation og opførsel. Der skal sikres en progression fra træningsbanerne og ud på det egentlige arbejdsmarked i praktikker og småjobs.
Leverandørerne skal kunne dokumentere borgernes løsning af arbejdsopgaver, herunder hvordan der både i træningsbanerne og i forhold til eksterne praktikker er arbejdet med borgernes skånehensyn. Dette skal gøres for at jobcentret kan få relevant viden til at vurdere, om der skal opstartes en forberedende plan med henblik på afgørelse af, om borger er i målgruppen for fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb.
For at styrke det virksomhedsrettet samarbejde foreslår forvaltningen, at der i udbuddet lægges vægt på, at tilbudsgiverne beskriver deres virksomhedssamarbejde. For eksempel kan der i vurderingen indgå et kriterium målrettet i hvor høj grad tilbudsgiverne har eller kan etablere et forpligtende virksomhedssamarbejde med mellem 10 – 15 konkrete virksomheder, som kan tilbyde relevant arbejde til målgruppen.
Dette vil blive foldet ud i den sag, som BIU skal godkende i juni måned om rammerne for udbuddet.
2) Tæt samarbejde med de lokalt forankrede leverandører om sammenhængende og målrettede forløb
Et tæt samarbejde mellem leverandører og jobcenter er et fokuspunkt i udbuddet af rammeaftaler for udsatte og sygemeldte borgere, som forvaltningen har sendt i udbud januar 2020. Samme fokus vurderer forvaltningen er relevant i samarbejdet med de lokalt forankrede indsatser.
Det er erfaringen fra forvaltningens metodeudviklingsprojekt med Settlementet og AP Møller Fonden, at det skaber fremdrift for udsatte borgere, når samarbejdet mellem leverandør og jobcenter har karakter af at være et partnerskab.
Denne model er dog omkostningsfuld og udgiftsdrivende. I forbindelse med tilrettelæggelse af udbuddet for lokalt forankret indsats afsøger forvaltningen muligheden for en samarbejdsmodel, der kan løses indenfor jobcentrets økonomiske rammer, men som indebærer et tæt samarbejde.
For at sikre mulighed for et tæt samarbejde og indsatser der er målrettet borgergruppen, kan det i den sammenhæng overvejes, om der skal være færre leverandører af lokalt forankret beskæftigelsesindsats end i dag.
3) Sammenhæng mellem målgruppe, delmål og mål for indsatsen
Der skal i udbuddet være en klar definition af målgruppen og fokus på, at målene for indsatsen er tilpasset målgruppen, eksempelvis ved også at måle på delmål inden borger kommer i ekstern praktik eller småjob.
Hvis målgruppen fx er borgere uden arbejdserfaring og med lang periode på kontanthjælp kan der opstilles delmål for at tydeliggøre de små skridt på vejen til at få borger i ekstern praktik samt i småjob. Det kan for eksempel være delmål der går på, om borgerne møder stabilt og selvstændigt løser arbejdsopgaver. Dermed vil både projekterne og forvaltningen få viden om borgernes progressionen frem til opstart i en virksomhedsplacering (som er muligt at måle).
Samtidig skal betalingen af indsatsen matche den borgergruppe, som forventes at blive visiteret, ligesom længden af forløbet kan være længere end i dag og op til 52 uger, hvis målgruppen er meget udsatte borgere.
4) Lokal forankring der sikrer borgerne på rette hylde
Indsatsen skal være lokalt forankret, hvor der løses opgaver lokalt og hvor der samarbejdes tæt med lokale samarbejdspartnere – fx boligforeninger, lokaludvalg og frivillige tilbud. Der skal være fokus på at opbygge fællesskaber, som borgerne i indsatsen kan indgå i og have mulighed for at opretholde efter afsluttet forløb. Samtidig skal indsatserne arbejde for at etablere samarbejder med lokale virksomheder samt generelt være orienteret mod at opbygge et stærkt virksomhedsnetværk, hvor borgerne med god støtte kan hjælpes videre til (små) job eller afklares til fleksjob eller førtidspension.
Indsatsen skal være tilrettelagt, så det er muligt at inkludere borgere, der ikke bor i lokalområdet.
For at understrege krav om projekternes lokale forankring i forhold til samarbejdspartnere såvel som virksomheder foreslår forvaltningen, at projekterne fra og med det nye udbud kaldes for ”Lokalt forankrede projekter". På lige fod med den lokale forankring har projekterne et todelt formål: 1) Ansættelse i job 2) Tilstræbe den fornødne dokumentation af borgerens arbejdsevne/skånebehov etc. med henblik på fleksjob eller førtidspension.
Forslag fra konservative om at flytte lokalt forankret indsats til SOF
Ved BIU-mødet den 25. november 2019 standsede Konservativ behandlingen af udbuddet for sygemeldte og udsatte ledige, fordi de ønskede, at de lokalt forankrede projekter flyttes til SOF. Forvaltningen vil i den forbindelse fremhæve to forhold:
- Fremadrettet indsats for borgerne: Hvis indsatsen redefineres til at være en social indsats, vil den kunne flyttes til SOF. I SOF vil det være frivilligt for borgerne at møde i tilbuddet. I BIF har borgerne fremmødepligt i tilbud, hvis forvaltningen vurderer, at den enkelte borger har behov for en aktiv indsats. Med ikrafttræden af ændringen af lov om aktiv beskæftigelsesindsats den 1. januar 2020 kan forvaltningen vælge ikke at give borgerne tilbud jf. LAB. Konsekvensen af ikke at give borgerne et tilbud efter LAB er bl.a., at de ikke vil kunne blive afklaret til enten fleksjob eller førtidspension. Det er derfor forvaltningens vurdering, at selv meget udsatte borger fortsat vil have brug for afklarende tilbud, som fx de lokalt forankrede.
- Økonomi: De lokalt forankrede beskæftigelsesindsatser bliver i dag finansieret med indsatsmidler. Hvis indsatserne bliver flyttet til SOF, skal de finansieres med servicemidler.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender pejlemærkerne for udbuddet af lokalt forankret beskæftigelsesindsats, vil forvaltningen vende tilbage til udvalget i juni med de indholdsmæssige rammer for udbuddet og efter nedenstående tidsplan:
- Juni 2020: Udvalget godkender indholdsmæssige rammer for udbuddet
- Efterår 2020: Forvaltningen gennemfører udbuddet
- November 2020: Udvalget orienteret om, hvilke leverandører der indgås aftale med
- Primo januar 2021: Aftalerne træder i kraft og borgerne kan bookes til forløb
Tanja Franck / Marianne Sørensen
Beslutning
Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.
Der blev begæret afstemning om indstillingens 2. at-punkt.
For: 9 (A, Ø, Å, B og F)
Imod: 2 (V og C)
Undlod: 0
Dermed blev indstillingens 2. at-punkt godkendt.
Radikale Venstre, fremsatte følgende protokolbemærkning, som Alternativet, Socialdemokratiet og SF tilsluttede sig:
”For Radikale Venstre, Alternativet, Socialdemokratiet og SF er det vigtigt, at flere udsatte borgere i København, kommer nærmere arbejdsmarkedet. Det skaber mening for borgerne og værdi for både kommunen og København. Det gælder også de borgere, der er i målgruppen for de lokalt forankrede beskæftigelsesprojekter, hvoraf mange har sociale problemer. Det er samtidig afgørende, at vi opstiller realistiske målsætninger for hvor langt disse borgere kan flytte sig og ikke stirrer os blinde på afgangen til virksomhedspraktik og job som de eneste succeskriterier. For mange af disse borgere vil fx en bedre psykisk og fysisk helbredstilstand, bedre hygiejne, mødestabilitet og netværk være vigtige sociale fremskridt i sig selv, der på sigt kan føre til, at borgerne får en fod indenfor på arbejdsmarkedet, evt. i støttet beskæftigelse, eller på en anden ydelse. Derfor vil Radikale Venstre, Alternativet, Socialdemokratiet og SF arbejde for, at der også bliver lagt vægt på disse kriterier i det kommende udbud.”
Venstre og Konservative fremsatte følgende protokolbemærkning.
”Venstre og Konservative mener, at evalueringen viser, at de lokale projekter fremover alene bør have til formål at afklare ledige til førtidspension.”