Medlemsforslag stillet af Signe Goldmann (F) og Per Bregengaard (Ø) om Køben-havns Kommunes beskæftigelsesindsats
Medlemsforslag stillet af Signe Goldmann (F) og Per Bregengaard (Ø) om Køben-havns Kommunes beskæftigelsesindsats
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. april 2006
7. Medlemsforslag stillet af Signe Goldmann (F) og Per Bregengaard (Ø) om Køben-havns Kommunes beskæftigelsesindsats
BIU 81/2006
INDSTILLING
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,
at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter Signe Goldmann og Per Bregengaards forslag sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens notat af 21. april 2006, der er bilagt indstillingen.
RESUME
Signe Goldmann (F) og Per Bregengaard (Ø) har stillet et forslag til Borgerrepræsentationen om Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats. Forslaget blev på Borgerrepræsentationens møde den 6. april 2006 henvist til behandling i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Signe Goldmann (F) og Per Bregengaard (Ø) har stillet et forslag til Borgerrepræsentationen om Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats. Forslaget blev på Borgerrepræsentationens møde den 6. april 2006 henvist til behandling i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Forslaget lyder:
"Det foreslås:
at kommunens beskæftigelsesindsats
har som supplerende selvstændigt mål at værne kontanthjælpsmodtagere mod
fattigdom
at kommunen garanterer alle
kontanthjælpsmodtagere 5 timers ordinært arbejde om ugen. Det lønnede arbejde
skal tilrettelægges efter den ansattes særlige forhold.
at Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen redegør for forslag
ets økonomiske konsekvenser og
fremkommer med forslag til finansiering
Motivering:
Det er et mål for Københavns Kommune (Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget) at tilrettelægge en indsats, så alle modtagere af
kontanthjælp kommer i beskæftigelse på ordinære vilkår eller i flexjobs ved
formindsket arbejdsevne.
Muligheden for at realisere dette mål er afhængig af de
økonomiske konjunkturer, som igen er bestemmende for arbejdsmarkedets
rummelighed.
Vi må konstatere, at der altid vil eksistere en større
eller mindre restgruppe af kontanthjælpsmodtagere, som kommunen ikke vil kunne
finde relevant uddannelse eller arbejde til.
En jobgaranti på 5 timers ordinært arbejde vil gavne
kontanthjælpsmodtageres situation på mange måder.
For det første vil ordningen betyde at
kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at undgå at blive ramt af såvel
kontanthjælpsloftet som 300-timers reglen. Begge disse lovgivninger kan have
ganske alvorlige økonomiske konsekvenser for kontanthjælpsmodtager og deres
familier:
- Kontanthjælpsloftet
betyder, at man kan miste hele eller dele af sin boligstøtte: en familie
kan miste op til 2.700 kr. netto pr. måned. Kontanthjælpsmodtagere i
aktivering, ulønnet praktik, sprogskole ol. bliver også ramt af loftet,
men med 5 timers ordinært arbejde om ugen, vil man igen kunne få udbetalt
den boligstøtte, man er berettiget til.
- 300-timers
reglen betyder, at en ægtefælle mister retten til kontanthjælp, hvis vedkomne
ikke har haft 300 timers ordinært arbejde i løbet af 2 år: en familie kan
dermed miste op til 11.000 kr. før skat pr. måned. Kontanthjælpsmodtagere
i aktivering, ulønnet praktik, sprogskole ol. bliver også ramt, men med 5
timers ordinært arbejde om ugen, vil man kunne opfylde 300-timers kravet.
For det andet vil en jobgaranti kunne give
kontanthjælpsmodtagere en reel tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket på
længere sigt vil kunne styrke deres muligheder for at kunne komme ud af
offentlig forsørgelse.
Og for det tredje vil ordningen oplagt have en gavnlig
integrationsmæssig virkning. Mange kontanthjælpsmodtagere i København har anden
etnisk baggrund end dansk og har endnu sværere ved at få et ordinært job end de
etnisk danske kontanthjælpsmodtagere. Med en jobgaranti vil denne gruppe af
kontanthjælpsmodtagere få hjælp til at åbne døren ind til arbejdsmarkedet, og
samtidig vil det være muligt ved siden af at følge sprogskole eller andre
opkvalificeringsforløb.
Hvis ikke vi sætter ind med en job-garanti, har det store
konsekvenser for de mennesker, der ikke selv er i stand til at skaffe sig et
arbejde. En konsekvens for denne gruppe bliver en tilværelse i fattigdom eller
endog med øget fattigdom. Fattigdom betyder, at kontanthjælpsmodtageren og
dennes familiemedlemmer vil blive udelukket fra en række sammenhænge, hvilket
også gælder børnene: Man kan ikke modtage invitationer, som man ikke kan
gengælde. Man kan ikke deltager i diverse fritidstilbud. Man kan ikke købe nyt
smart tøj. O.s.v.
Fattigdomsproblemer er fremmende for lavt selvværd, som i
sig selv er en forhindring fo r at komme ind på et krævende arbejdsmarked. Lavt
selvværd hos forældre og børn giver en ringere skolegang. Fattigdom og
manglende fritidsmuligheder er fremmende for kriminalitet og asocial adfærd.
Fattigdom betyder isolation. Fattigdom skader integrationen af de etniske
minoriteter. O.s.v.
Det skal derfor være et supplerende selvstændigt mål for
kommunen at værne kontanthjælpsmodtagere mod fattigdom gennem de anviste
forslag.
Dokumentation for fattigdomsproblemerne findes i rigeligt
mål på www.loftsramteeksperter.dk:
" Min datter går hverken til sport, musik, sang eller
noget andet. Det har jeg ikke råd til, og det er svært at forklare hende. Vi
har jo heller ikke råd til ferie, så det var dejligt at hendes bedstefar kunne
give os en tur i Bonbonland. Det er svært at bevare stoltheden, men man lærer
at leve med det".
"Jeg er gift med en syg mand, der har sukkersyge og er
i dialyse hver anden dag og sidder i rullestol og jævnligt skifter medicin, og
her i december skal han igen have nyt medicin, hvilket betyder, vi skal af med
3-4.000 kr. til dette, penge vi ikke har, og må sætte vores lid til, banken vil
låne os nogle. I forvejen må vi ofte låne af familie, når vi når hen midt på
måneden, og det har været tilfældet siden jeg blev ramt af loftet, og vi kan jo
ikke blive ved at trække på familien".
"Nu står der d. 19 på kalenderen, så skal vi til og i
gang med næste måneds regnestykke. Det evindelige spørgsmål hver eneste måned
er, er der penge til de vigtigste regninger?
Vi har sat en smertegrænse, der hedder et gennemsnit på
200,- kr. pr døgn, det er ABSOLUT minimum for hvad vi kan leve for, 2 voksne og
4 teenagere.
Mange måneder kan det dog ikke hænge sammen, hvis der er et
af børnene der har fødselsdag, skal vi have vredet 100 kr. til gave plus 100
kr. til at holde fødselsdag for ( til boller, kage, saftevand etc. ), ud af
månedens budget. De ca. 200 kr. det som MINIMUM koster at holde fødselsdag, kan
være meget svære at finde i et skrabet budget, men det vil vi have penge
til.
Hvis der er en der har slidt hul i en sko, kan det
"æde" 2 døgns "pengepulje", det er svært at finde sko til
under 200 kr., dog kan det godt lade sig gøre, men det er ikke altid en
teenager bliver lige lykkelig over et par "yt" gummisko, de har dog
lært at nøjes med hvad de kan få.
Alle de regninger der er forfalden i næste måned samler vi
i en bunke (sammen med dem der er forfalden). Huslejen SKAL betales til
tiden, elregninger, varmeregninger, vand, kabeltv, telefonregning osv. må vi
ringe rundt og bede om enten at få udsat eller splittet i flere dele. Dette er
som oftest ikke noget problem, blot vil selskaberne have 100-250 kr. for at
udsætte eller dele op, men det må vi tage med, hellere det end at få lukket for
strøm, varme eller vand.
Hvis regningerne blev betalt i den fulde størrelse til
forfaldsdagen, ville vi spare en masse gebyrer, det er ikke unormalt at der til
børnepengedag er gebyrer for 5-600 kr, for at splitte- og udsætte regninger,
disse penge kunne vi købe sko, jeans, undertøj og en sweater til en af ungerne
for.
Det er vores store drøm i det nye år, at komme lige med,
med alle regninger. Så vi kan få startet op med et budget, hvor vi sætter penge
af til regningerne, f.eks når der kommer børnepenge, men det er svært at komme
lige med, når man konstant halser bagefter. Det er en drømmesituation, hvis der
bare var penge til regningerne på en budgetkonto, så skulle vi ikke ligge vågne
om natten og spekulere på, om der skulle være noget man ku "barbere
væk".
Men som sagt, er det en DRØM!"
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Notat fra Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningen om medlemsforslag stillet af Signe Goldmann (F) og
Per Bregengaard (Ø) om Københavns kommunes beskæftigelsesindsats.
Morten Binder
/ Kasper Håkansson