Mødedato: 27.02.2024, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 57

Oplæg v formand for ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

Se alle bilag

Resumé

Formand for ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats og professor i økonomi Claus Thustrup Kreiner holder et oplæg. Oplægget forventes at omhandle arbejdet i ekspertgruppen, herunder fokus og centrale fund.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager oplægget til efterretning

Problemstilling

Regeringen har meldt ud, at den ønsker at nytænke beskæftigelsesindsatsen og som led heri reducere udgifterne hertil med 3 mia. kr. På den baggrund nedsatte regeringen i maj 2023 en ekspertgruppe for fremtiden beskæftigelsesindsats.

Ekspertgruppen har til opdrag af komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, herunder komme med forslag til modeller for en reform af beskæftigelsesindsatsen med fokus på større frihed, forenkling og værdighed.

Ekspertgruppen bliver ledet af professor i økonomi Claus Thustrup Kreiner. Ekspertgruppen skal afrapportere i juni 2024.

Løsning

Formand Claus Thustrup Kreiner holder et oplæg for udvalget. Oplægget skal bidrage til, at udvalget bliver oplyst om ekspertgruppens arbejde samt får inspiration til politiske drøftelser om fremtidens beskæftigelsesindsats.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Politisk handlerum

Der er mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholder.

Videre proces

Der er planlagt en temadrøftelse om fremtidens beskæftigelsesindsats for udvalget i forbindelse med budgetseminaret i uge 10.

Henrik Lund / Trine Korsgaard

Beslutning

Oplægget blev taget til efterretning.
Til top